Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Projektet skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber, og i et bredere perspektiv styrke konkurrenceevnen i den grønne omstilling. Industriens Fond har skudt 21 millioner kroner i samarbejdsprojekter

Danske virksomheder udnytter ifølge Industriens Fond ikke i tilstrækkelig grad potentialerne i de materialer, de arbejder med.

Målet med den nye indsats er at skabe konkrete forskningsbaserede og materialebårne grønne løsninger hos SMV'erne.

Omdrejningspunktet bliver at gøre dialogen mellem forskere og virksomhederne nemmere. Eller med andre ord, at formidle forskernes sprog, så ikke-forskere kan forstå det, men også at formidle SMV'ernes problemer, så forskerne kan se behovet, fortæller fonden i en pressemeddelelse.

På den ene side ligger universiteterne inde med en stor mængde viden om alle former for materialer, og på den anden side står SMV'erne som har brug for den viden i deres grønne omstilling.

Det kan blandt andet være indenfor kemi, fysik, nano, biotek, farma eller geologi, men fællesnævneren er at viden om materialernes egenskaber skal ud i virksomhederne og bidrage til at styrke konkurrenceevnen, fortæller Thomas Hofman-Bang, adm. direktør for Industriens Fond:

-Ved at kanalisere grøn materialeviden og know-how fra eksperter til SMV'er, accelererer vi på een gang virksomhedernes grønne omstilling og styrker deres konkurrenceevne. Der ligger et stort uindfriet potentiale for dansk erhvervsliv, hvis virksomhederne får større viden om de materialer, de arbejder med. Et potentiale, der, hvis det bliver indfriet, både kan aflæses på den økonomiske bundlinje og i virksomhedens klimaregnskab, siger Hofman-Bang.

Muligheder og løsninger skal være synlige for alle
Hvis det skal lykkes at gøre viden om materialer til en driver for virksomhedernes konkurrenceevne kræver det, at forskernes viden bliver leveret på en form, så virksomhederne forstår dem, mener fonden.

Resultatet kan være højere energieffektivitet, mere genbrug og brug af flere lettilgængelige råmaterialer fremfor dyre og måske sjældne råstoffer. Det kan for eksempel være et pyrolyse-firma, der gennem dialog med forskere får ny viden om, hvordan metallet i deres nye pyrolyseanlæg ville opføre sig under de meget høje temperaturer, processen kører ved.

Projektet Motorvej for materialeviden drives af Foreningen LINX, der sammen med en partnerkreds af universiteter, teknologiske serviceinstitutter og erhvervsråd står for at skabe og formidle kontakten mellem forskerne og virksomhederne.

-SMV'er og forskere har begge en ekstremt travl hverdag. Virksomhederne har behov for løsninger. Dem kan forskningen hjælpe med at skabe, men mulighederne skal være synlige-for alle involverede-og det når de ikke altid at blive af sig selv. Der ligger derfor en stor øvelse i at hjælpe med den synliggørelse. Navnlig for materialeområdet der er så alsidigt og rækker ind i næsten alle teknologier, siger direktør i LINX Jacob Becker-Christensen.

I første omgang bliver 600 virksomheder direkte involveret i det nye projekt, der giver SMV'erne endnu bedre muligheder for at stemple ind på de store dagsordener som klima, miljø og ressourceeffektivitet til gavn for deres egen forretning og Danmarks position både teknologisk og konkurrencemæssigt.

Om 'Motorvej til materialeviden'
Projektet er bredt nationalt forankret og drives af foreningen LINX, der samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet DTU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt GTS'erne Teknologisk Institut og Force Technology. Derudover samarbejder projektet også tæt med MADE.

På virksomhedssiden står en række regionale erhvervsråd, der har kontakten og kendskabet til SMV'erne. Det er Tønder Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Business Djursland og Kalundborgegnens Erhvervsråd samt erhvervsforeningen ProVarde.

Det er målet at tilknytte yderligere erhvervsråd og andre nøgleaktører på materialeområdet senere i projektforløbet.

-lipe

20/3 2024
  • Biobaseret barrierekoncept til fødevareemballage

    Biobaseret barrierekoncept til fødevareemballage

    emballage ›UPM Specialty Materials og Paramelt har i fællesskab udviklet et biobaseret og papirbaseret emballagekoncept til fødevarer, som har stærk fedtbeskyttelse og forbedrede egenskaber for holdbarheden
  • Heidelberg fokuserer på systemintegration

    Heidelberg fokuserer på systemintegration

    emballage ›Nøglefærdig end-to-end-emballageproduktion, der rækker ud over trykproduktionen er efterspurgt. Derfor er transparente og effektive produktionsprocesser i fokus på Heidelbergs stand på Interpack
  • Nyt bud på papirwrap

    Nyt bud på papirwrap

    emballage ›På interpack i maj præsenterer Hugo Beck en kompakt maskine til papirbaseret transport- og sekundær emballage
  • EU-krav bliver dyrt for forbrugerne

    EU-krav bliver dyrt for forbrugerne

    emballage ›Bryggeriforeningen melder sig i koret, som kritiserer EU's krav om brug genpåfyldelige flasker, idet det koster flere milliarder kroner at opfylde, fører højere priser i detailhandlen og har ringe miljømæssig effekt
  • Limproducent styrker salgsorganisationen

    Limproducent styrker salgsorganisationen

    emballage ›Dana Lims nye salgsprofil har erfaring fra både malerfaget og tømmerhandlen og kan dermed bygge bro mellem produkt, forhandler og håndværker
  • EU-krav om genbrugsflasker hjælper ikke klimaet

    EU-krav om genbrugsflasker hjælper ikke klimaet

    emballage ›Dansk Retursystem opfordrer til EU-undtagelse for det danske pantsystem, da en ny analyse viser, at genbrugsflasker ikke er mere klimavenlige end genanvendelige drikkevareemballager
  • Svensk snus i fiberdåser

    Svensk snus i fiberdåser

    emballage ›Over en million svenskere bruger hver dag snus fra plastikdåser. Men nu er snusproducenten Yoik gået sammen med PulPac og en start-up om at udvikle en dåse af fiberbaseret materiale
  • Direktørskifte i vækstvirksomhed

    Direktørskifte i vækstvirksomhed

    emballage ›Henrik Husted, har overdraget direktøransvaret til Christian Hoffmeyer i Husted Emballage, som oplever markant fremgang med en årlig vækst på omkring 25 procent