Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Projektet skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber, og i et bredere perspektiv styrke konkurrenceevnen i den grønne omstilling. Industriens Fond har skudt 21 millioner kroner i samarbejdsprojekter

Danske virksomheder udnytter ifølge Industriens Fond ikke i tilstrækkelig grad potentialerne i de materialer, de arbejder med.

Målet med den nye indsats er at skabe konkrete forskningsbaserede og materialebårne grønne løsninger hos SMV'erne.

Omdrejningspunktet bliver at gøre dialogen mellem forskere og virksomhederne nemmere. Eller med andre ord, at formidle forskernes sprog, så ikke-forskere kan forstå det, men også at formidle SMV'ernes problemer, så forskerne kan se behovet, fortæller fonden i en pressemeddelelse.

På den ene side ligger universiteterne inde med en stor mængde viden om alle former for materialer, og på den anden side står SMV'erne som har brug for den viden i deres grønne omstilling.

Det kan blandt andet være indenfor kemi, fysik, nano, biotek, farma eller geologi, men fællesnævneren er at viden om materialernes egenskaber skal ud i virksomhederne og bidrage til at styrke konkurrenceevnen, fortæller Thomas Hofman-Bang, adm. direktør for Industriens Fond:

-Ved at kanalisere grøn materialeviden og know-how fra eksperter til SMV'er, accelererer vi på een gang virksomhedernes grønne omstilling og styrker deres konkurrenceevne. Der ligger et stort uindfriet potentiale for dansk erhvervsliv, hvis virksomhederne får større viden om de materialer, de arbejder med. Et potentiale, der, hvis det bliver indfriet, både kan aflæses på den økonomiske bundlinje og i virksomhedens klimaregnskab, siger Hofman-Bang.

Muligheder og løsninger skal være synlige for alle
Hvis det skal lykkes at gøre viden om materialer til en driver for virksomhedernes konkurrenceevne kræver det, at forskernes viden bliver leveret på en form, så virksomhederne forstår dem, mener fonden.

Resultatet kan være højere energieffektivitet, mere genbrug og brug af flere lettilgængelige råmaterialer fremfor dyre og måske sjældne råstoffer. Det kan for eksempel være et pyrolyse-firma, der gennem dialog med forskere får ny viden om, hvordan metallet i deres nye pyrolyseanlæg ville opføre sig under de meget høje temperaturer, processen kører ved.

Projektet Motorvej for materialeviden drives af Foreningen LINX, der sammen med en partnerkreds af universiteter, teknologiske serviceinstitutter og erhvervsråd står for at skabe og formidle kontakten mellem forskerne og virksomhederne.

-SMV'er og forskere har begge en ekstremt travl hverdag. Virksomhederne har behov for løsninger. Dem kan forskningen hjælpe med at skabe, men mulighederne skal være synlige-for alle involverede-og det når de ikke altid at blive af sig selv. Der ligger derfor en stor øvelse i at hjælpe med den synliggørelse. Navnlig for materialeområdet der er så alsidigt og rækker ind i næsten alle teknologier, siger direktør i LINX Jacob Becker-Christensen.

I første omgang bliver 600 virksomheder direkte involveret i det nye projekt, der giver SMV'erne endnu bedre muligheder for at stemple ind på de store dagsordener som klima, miljø og ressourceeffektivitet til gavn for deres egen forretning og Danmarks position både teknologisk og konkurrencemæssigt.

Om 'Motorvej til materialeviden'
Projektet er bredt nationalt forankret og drives af foreningen LINX, der samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet DTU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt GTS'erne Teknologisk Institut og Force Technology. Derudover samarbejder projektet også tæt med MADE.

På virksomhedssiden står en række regionale erhvervsråd, der har kontakten og kendskabet til SMV'erne. Det er Tønder Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Business Djursland og Kalundborgegnens Erhvervsråd samt erhvervsforeningen ProVarde.

Det er målet at tilknytte yderligere erhvervsråd og andre nøgleaktører på materialeområdet senere i projektforløbet.

-lipe

20/3 2024
  • Succesfuld model mod madspild bliver standard

    Succesfuld model mod madspild bliver standard

    emballage ›På bare et år er mængden af overskudsmad distribueret gennem samarbejdet mellem FødevareBanken og Salling Group næsten fordoblet. Nu skal resten af detailhandlen inddrages, mener de
  • Arla går Down Under på hytteost

    Arla går Down Under på hytteost

    emballage ›Arla Foods styrker tilstedeværelse i Australien med opkøb af hytteostproducenten Brancourts og planlægger samtidig udvidelse af den lokale produktionskapacitet
  • Gråsten styrker genanvendelse

    Gråsten styrker genanvendelse

    emballage ›Med skiftet fra papir- til plastetiketter på Gråstenprodukter bliver det muligt at genanvende 524 tons plast fra den samlede emballage
  • Lettere men stærkere olieflasker

    Lettere men stærkere olieflasker

    emballage ›Sidel præsenterer i disse dage på Interpack en ny emballage, der produceret med laserteknologi og 20 procent lettere end sine forgængere
  • Boxon etablerer produktion i Marokko

    Boxon etablerer produktion i Marokko

    emballage ›Emballageproducenten introducerer industrielle løsninger, der skal hjælpe kunderne med at styrke forsyningskæderne bl.a. med kortere leveringstid
  • Gymnasieelever vinder pris for nyt pantsystem

    Gymnasieelever vinder pris for nyt pantsystem

    emballage ›Tre 2G'er fra Roskilde har vundet 1. præmien i Technology-kategorien i talentkonkurrencen Unge Forskere Senior 2026
  • Forskere udvikler plast, der kan dræbe vira

    Forskere udvikler plast, der kan dræbe vira

    emballage ›En ultratyndt plastfilm, som bogstavelig talt river vira fra hinanden ved berøring med en overflade, kan være fremtidens alternativ til kemikalier som desinfektion og beskyttelse
  • Pallemagasin skaber forskel i hverdagen

    Pallemagasin skaber forskel i hverdagen

    emballage ›Dragsbæk i Thisted har halveret pladsforbruget til paller, reduceret intern transport og skabt et bedre arbejdsmiljø med mere ro i hverdagen. Opskriften var en Palomat