Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Projektet skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber, og i et bredere perspektiv styrke konkurrenceevnen i den grønne omstilling. Industriens Fond har skudt 21 millioner kroner i samarbejdsprojekter

Danske virksomheder udnytter ifølge Industriens Fond ikke i tilstrækkelig grad potentialerne i de materialer, de arbejder med.

Målet med den nye indsats er at skabe konkrete forskningsbaserede og materialebårne grønne løsninger hos SMV'erne.

Omdrejningspunktet bliver at gøre dialogen mellem forskere og virksomhederne nemmere. Eller med andre ord, at formidle forskernes sprog, så ikke-forskere kan forstå det, men også at formidle SMV'ernes problemer, så forskerne kan se behovet, fortæller fonden i en pressemeddelelse.

På den ene side ligger universiteterne inde med en stor mængde viden om alle former for materialer, og på den anden side står SMV'erne som har brug for den viden i deres grønne omstilling.

Det kan blandt andet være indenfor kemi, fysik, nano, biotek, farma eller geologi, men fællesnævneren er at viden om materialernes egenskaber skal ud i virksomhederne og bidrage til at styrke konkurrenceevnen, fortæller Thomas Hofman-Bang, adm. direktør for Industriens Fond:

-Ved at kanalisere grøn materialeviden og know-how fra eksperter til SMV'er, accelererer vi på een gang virksomhedernes grønne omstilling og styrker deres konkurrenceevne. Der ligger et stort uindfriet potentiale for dansk erhvervsliv, hvis virksomhederne får større viden om de materialer, de arbejder med. Et potentiale, der, hvis det bliver indfriet, både kan aflæses på den økonomiske bundlinje og i virksomhedens klimaregnskab, siger Hofman-Bang.

Muligheder og løsninger skal være synlige for alle
Hvis det skal lykkes at gøre viden om materialer til en driver for virksomhedernes konkurrenceevne kræver det, at forskernes viden bliver leveret på en form, så virksomhederne forstår dem, mener fonden.

Resultatet kan være højere energieffektivitet, mere genbrug og brug af flere lettilgængelige råmaterialer fremfor dyre og måske sjældne råstoffer. Det kan for eksempel være et pyrolyse-firma, der gennem dialog med forskere får ny viden om, hvordan metallet i deres nye pyrolyseanlæg ville opføre sig under de meget høje temperaturer, processen kører ved.

Projektet Motorvej for materialeviden drives af Foreningen LINX, der sammen med en partnerkreds af universiteter, teknologiske serviceinstitutter og erhvervsråd står for at skabe og formidle kontakten mellem forskerne og virksomhederne.

-SMV'er og forskere har begge en ekstremt travl hverdag. Virksomhederne har behov for løsninger. Dem kan forskningen hjælpe med at skabe, men mulighederne skal være synlige-for alle involverede-og det når de ikke altid at blive af sig selv. Der ligger derfor en stor øvelse i at hjælpe med den synliggørelse. Navnlig for materialeområdet der er så alsidigt og rækker ind i næsten alle teknologier, siger direktør i LINX Jacob Becker-Christensen.

I første omgang bliver 600 virksomheder direkte involveret i det nye projekt, der giver SMV'erne endnu bedre muligheder for at stemple ind på de store dagsordener som klima, miljø og ressourceeffektivitet til gavn for deres egen forretning og Danmarks position både teknologisk og konkurrencemæssigt.

Om 'Motorvej til materialeviden'
Projektet er bredt nationalt forankret og drives af foreningen LINX, der samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet DTU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt GTS'erne Teknologisk Institut og Force Technology. Derudover samarbejder projektet også tæt med MADE.

På virksomhedssiden står en række regionale erhvervsråd, der har kontakten og kendskabet til SMV'erne. Det er Tønder Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Business Djursland og Kalundborgegnens Erhvervsråd samt erhvervsforeningen ProVarde.

Det er målet at tilknytte yderligere erhvervsråd og andre nøgleaktører på materialeområdet senere i projektforløbet.

-lipe

20/3 2024
  • Arla investerer 300 millioner kroner i Videbæk

    Arla investerer 300 millioner kroner i Videbæk

    emballage ›En ombygning af et tørretårn skal være med til at øge kapaciteten og reducere klimabelastningen for Arlas Arinco-mejeri i Videbæk
  • Løft til den cirkulære omstilling

    Løft til den cirkulære omstilling

    emballage ›Med op mod 49,5 mio. kr. til Closing Loops 2.0 fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får virksomheder i fødevare- og bioressourceklyngen et markant løft i arbejdet med at skalere den cirkulære omstilling.
  • Skruer låget af – og plastforbruget ned

    Skruer låget af – og plastforbruget ned

    emballage ›Fremover bliver creme fraiche fra Coops egen serie produceret med en tynd film som låg i stedet for det traditionelle af plast. Det giver en årlig reduktion på 15 ton plast
  • Dao lancerer nye brevløsninger

    Dao lancerer nye brevløsninger

    emballage ›Fra januar 2026 er der ikke så mange andre end dao, der leverer breve. Nu lancerer distributøren en ny app og købsportal med nye løsninger og en online guide, der gør det endnu lettere at sende brevene
  • Sealed Air skal sælges for 10,3 mia. dollar

    Sealed Air skal sælges for 10,3 mia. dollar

    emballage ›Den amerikanske emballagevirksomhed der især er kendt for at have opfundet bobleplast har indgået aftale om at blive opkøbt af investeringsselskabet CD&R
  • Bringer flere medarbejdere i spil

    Bringer flere medarbejdere i spil

    emballage ›Øgede pakkemængder og en stejlt stigende vækstkurve var resultatet af sidste års julehandel for Bring Denmark. Derfor fordobler pakkeleverandøren medarbejderstaben under årets julehandel
  • Nyt barrierepapir til store forsendelser

    Nyt barrierepapir til store forsendelser

    emballage ›Ecotec udvidet porteføljen med et både genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt beskyttelsesprodukt, der bl.a. kan bruges til træ- og papkasser
  • Store transportbesparelser med plastpaller

    Store transportbesparelser med plastpaller

    emballage ›Ved at skifte de traditionelle europaller af træ ud med lettere plastpaller kan Danmarks transporterhverv forvente årlige besparelser for over 40 millioner kroner, viser nye beregninger, som Smart Retur har gransket nøje