Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Projektet skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber, og i et bredere perspektiv styrke konkurrenceevnen i den grønne omstilling. Industriens Fond har skudt 21 millioner kroner i samarbejdsprojekter

Danske virksomheder udnytter ifølge Industriens Fond ikke i tilstrækkelig grad potentialerne i de materialer, de arbejder med.

Målet med den nye indsats er at skabe konkrete forskningsbaserede og materialebårne grønne løsninger hos SMV'erne.

Omdrejningspunktet bliver at gøre dialogen mellem forskere og virksomhederne nemmere. Eller med andre ord, at formidle forskernes sprog, så ikke-forskere kan forstå det, men også at formidle SMV'ernes problemer, så forskerne kan se behovet, fortæller fonden i en pressemeddelelse.

På den ene side ligger universiteterne inde med en stor mængde viden om alle former for materialer, og på den anden side står SMV'erne som har brug for den viden i deres grønne omstilling.

Det kan blandt andet være indenfor kemi, fysik, nano, biotek, farma eller geologi, men fællesnævneren er at viden om materialernes egenskaber skal ud i virksomhederne og bidrage til at styrke konkurrenceevnen, fortæller Thomas Hofman-Bang, adm. direktør for Industriens Fond:

-Ved at kanalisere grøn materialeviden og know-how fra eksperter til SMV'er, accelererer vi på een gang virksomhedernes grønne omstilling og styrker deres konkurrenceevne. Der ligger et stort uindfriet potentiale for dansk erhvervsliv, hvis virksomhederne får større viden om de materialer, de arbejder med. Et potentiale, der, hvis det bliver indfriet, både kan aflæses på den økonomiske bundlinje og i virksomhedens klimaregnskab, siger Hofman-Bang.

Muligheder og løsninger skal være synlige for alle
Hvis det skal lykkes at gøre viden om materialer til en driver for virksomhedernes konkurrenceevne kræver det, at forskernes viden bliver leveret på en form, så virksomhederne forstår dem, mener fonden.

Resultatet kan være højere energieffektivitet, mere genbrug og brug af flere lettilgængelige råmaterialer fremfor dyre og måske sjældne råstoffer. Det kan for eksempel være et pyrolyse-firma, der gennem dialog med forskere får ny viden om, hvordan metallet i deres nye pyrolyseanlæg ville opføre sig under de meget høje temperaturer, processen kører ved.

Projektet Motorvej for materialeviden drives af Foreningen LINX, der sammen med en partnerkreds af universiteter, teknologiske serviceinstitutter og erhvervsråd står for at skabe og formidle kontakten mellem forskerne og virksomhederne.

-SMV'er og forskere har begge en ekstremt travl hverdag. Virksomhederne har behov for løsninger. Dem kan forskningen hjælpe med at skabe, men mulighederne skal være synlige-for alle involverede-og det når de ikke altid at blive af sig selv. Der ligger derfor en stor øvelse i at hjælpe med den synliggørelse. Navnlig for materialeområdet der er så alsidigt og rækker ind i næsten alle teknologier, siger direktør i LINX Jacob Becker-Christensen.

I første omgang bliver 600 virksomheder direkte involveret i det nye projekt, der giver SMV'erne endnu bedre muligheder for at stemple ind på de store dagsordener som klima, miljø og ressourceeffektivitet til gavn for deres egen forretning og Danmarks position både teknologisk og konkurrencemæssigt.

Om 'Motorvej til materialeviden'
Projektet er bredt nationalt forankret og drives af foreningen LINX, der samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet DTU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt GTS'erne Teknologisk Institut og Force Technology. Derudover samarbejder projektet også tæt med MADE.

På virksomhedssiden står en række regionale erhvervsråd, der har kontakten og kendskabet til SMV'erne. Det er Tønder Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Business Djursland og Kalundborgegnens Erhvervsråd samt erhvervsforeningen ProVarde.

Det er målet at tilknytte yderligere erhvervsråd og andre nøgleaktører på materialeområdet senere i projektforløbet.

-lipe

20/3 2024
  • Stik mig en StackMate

    Stik mig en StackMate

    emballage ›Ny robotpalleteringsløsning fra Techvia gør automatisering enkel og nemt tilgængelig for danske virksomheder
  • Telefonemballage vinder ScanStar

    Telefonemballage vinder ScanStar

    emballage ›Rajapack har fremstillet en 100 procent papirbaseret emballage til indpakning og forsendelse af smartphones
  • Madras-indpakning hædres i Nürnberg

    Madras-indpakning hædres i Nürnberg

    emballage ›Mondis papirbaserede CompressWrap har erstattet møbelproducenten Ekornes' brug af plastik til emballering. Nu modtager løsningen German Packaging Award 2025 i kategorien Bæredygtighed
  • Billerud iværksætter stor spareplan

    Billerud iværksætter stor spareplan

    emballage ›Den svenske papir- og emballageproducent skal - som følge af et svækket, europæisk marked - skære 800 millioner svenske kroner i årsbugetterne. Det betyder bl.a. afsked med op til 650 medarbejdere
  • Letvægter, der klarer høje påfyldningshastigheder

    Letvægter, der klarer høje påfyldningshastigheder

    emballage ›KHS Group lancerer ny PET-flaske til drikkevand uden brus. Flasken kombinerer kvalitetsdesign med minimalt materialeforbrug og er udviklet til kravene i travle produktionslinjer
  • Dansk virksomhed slap igennem nåleøjet

    Dansk virksomhed slap igennem nåleøjet

    emballage ›Dana Lim har som den første samarbejdspartner været med til at gennemføre et relativt nyt uddannelsesforløb hos Henkel
  • Drikkekartoner bliver til transportkasser

    Drikkekartoner bliver til transportkasser

    emballage ›Tetrapak og Recoma, som producerer cirkulære byggeplader af genanvendte drikkekartoner og industriaffald, udvider samarbejdet med projekt, som skal erstatte traditionelle trækasser til transport
  • Bornholmerne tester løsmarked

    Bornholmerne tester løsmarked

    emballage ›Kvickly i Rønne er det første supermarked, som sammen med EU-projektet RELOOPED og det bornholmske affaldsselskab BOFA tester ordning hvor kunderne kan købe pasta, havregryn og andre tørvarer i løsvægt med genbrugsemballager