Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Projektet skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber, og i et bredere perspektiv styrke konkurrenceevnen i den grønne omstilling. Industriens Fond har skudt 21 millioner kroner i samarbejdsprojekter

Danske virksomheder udnytter ifølge Industriens Fond ikke i tilstrækkelig grad potentialerne i de materialer, de arbejder med.

Målet med den nye indsats er at skabe konkrete forskningsbaserede og materialebårne grønne løsninger hos SMV'erne.

Omdrejningspunktet bliver at gøre dialogen mellem forskere og virksomhederne nemmere. Eller med andre ord, at formidle forskernes sprog, så ikke-forskere kan forstå det, men også at formidle SMV'ernes problemer, så forskerne kan se behovet, fortæller fonden i en pressemeddelelse.

På den ene side ligger universiteterne inde med en stor mængde viden om alle former for materialer, og på den anden side står SMV'erne som har brug for den viden i deres grønne omstilling.

Det kan blandt andet være indenfor kemi, fysik, nano, biotek, farma eller geologi, men fællesnævneren er at viden om materialernes egenskaber skal ud i virksomhederne og bidrage til at styrke konkurrenceevnen, fortæller Thomas Hofman-Bang, adm. direktør for Industriens Fond:

-Ved at kanalisere grøn materialeviden og know-how fra eksperter til SMV'er, accelererer vi på een gang virksomhedernes grønne omstilling og styrker deres konkurrenceevne. Der ligger et stort uindfriet potentiale for dansk erhvervsliv, hvis virksomhederne får større viden om de materialer, de arbejder med. Et potentiale, der, hvis det bliver indfriet, både kan aflæses på den økonomiske bundlinje og i virksomhedens klimaregnskab, siger Hofman-Bang.

Muligheder og løsninger skal være synlige for alle
Hvis det skal lykkes at gøre viden om materialer til en driver for virksomhedernes konkurrenceevne kræver det, at forskernes viden bliver leveret på en form, så virksomhederne forstår dem, mener fonden.

Resultatet kan være højere energieffektivitet, mere genbrug og brug af flere lettilgængelige råmaterialer fremfor dyre og måske sjældne råstoffer. Det kan for eksempel være et pyrolyse-firma, der gennem dialog med forskere får ny viden om, hvordan metallet i deres nye pyrolyseanlæg ville opføre sig under de meget høje temperaturer, processen kører ved.

Projektet Motorvej for materialeviden drives af Foreningen LINX, der sammen med en partnerkreds af universiteter, teknologiske serviceinstitutter og erhvervsråd står for at skabe og formidle kontakten mellem forskerne og virksomhederne.

-SMV'er og forskere har begge en ekstremt travl hverdag. Virksomhederne har behov for løsninger. Dem kan forskningen hjælpe med at skabe, men mulighederne skal være synlige-for alle involverede-og det når de ikke altid at blive af sig selv. Der ligger derfor en stor øvelse i at hjælpe med den synliggørelse. Navnlig for materialeområdet der er så alsidigt og rækker ind i næsten alle teknologier, siger direktør i LINX Jacob Becker-Christensen.

I første omgang bliver 600 virksomheder direkte involveret i det nye projekt, der giver SMV'erne endnu bedre muligheder for at stemple ind på de store dagsordener som klima, miljø og ressourceeffektivitet til gavn for deres egen forretning og Danmarks position både teknologisk og konkurrencemæssigt.

Om 'Motorvej til materialeviden'
Projektet er bredt nationalt forankret og drives af foreningen LINX, der samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet DTU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt GTS'erne Teknologisk Institut og Force Technology. Derudover samarbejder projektet også tæt med MADE.

På virksomhedssiden står en række regionale erhvervsråd, der har kontakten og kendskabet til SMV'erne. Det er Tønder Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Business Djursland og Kalundborgegnens Erhvervsråd samt erhvervsforeningen ProVarde.

Det er målet at tilknytte yderligere erhvervsråd og andre nøgleaktører på materialeområdet senere i projektforløbet.

-lipe

20/3 2024
  • Pap- og papiraftalerne er på plads

    Pap- og papiraftalerne er på plads

    emballage ›Vana har indgået aftaler om genanvendelse på alle emballageaffaldsfraktioner og på transport af emballageaffaldet. Dermed er Vana helt klar til at håndtere producentansvaret for emballage for medlemsvirksomhederne
  • Genbrugs-K-opper i Düsseldorf

    Genbrugs-K-opper i Düsseldorf

    emballage ›Messe Düsseldorf debuterer med genanvendelige og genbrugelige kopper, fremstillet af ReOil, kemisk genanvendt råmateriale fra OMV, på K 2025-messen
  • Arla investerer næsten en halv milliard kroner i Holstebro

    Arla investerer næsten en halv milliard kroner i Holstebro

    emballage ›Arla-mejeriet i Holstebro skal udvides med godt 6.500 kvadratmeter, to nye produktionslinjer og 50 nye fuldtidsmedarbejdere. I alt løber investeringen op i godt 440 millioner kroner
  • Coop relancerer sine kaffebrands

    Coop relancerer sine kaffebrands

    emballage ›Cirkel- og Irma-kaffe samt Coop- og Änglamark-kaffe relanceres alle med ny og forbedret kvalitet i et nyt design
  • Cocio i ny indpakning

    Cocio i ny indpakning

    emballage ›Fodboldtrøjen er for længst driblet ud af stadion og ind i gadebilledet som et stilsikkert symbol på både nostalgi, attitude og livsstil. Nu slår Cocio og hummel pjalterne sammen i et samarbejde, der byder på noget til både ganen og garderoben 
  • Tecsys’ Eliteplatform effektiviserer laboratorielogistikken

    Tecsys’ Eliteplatform effektiviserer laboratorielogistikken

    emballage ›Tecsys’ cloudbaserede lagerstyringssystem, Elite, bliver rullet ud i diagnostikvirksomheden Roches internationale laboratorienetværk i mere end 50 lande. Systemet sikrer effektiv og sikker varehåndtering af in vitro-diagnostik-produkter
  • Miljøgraduerede bidrag – hvad, hvorfor og hvad nu?

    Miljøgraduerede bidrag – hvad, hvorfor og hvad nu?

    emballage ›I efteråret træder det udvidede producentansvar, EPR, i kraft. I den anledning flytter ansvaret, økonomisk såvel som i praksis fra kommunerne til virksomheder, der sætter emballage på markedet i Danmark. Jo mere genanvendelige eller genbrugelige emballagematerialerne er jo lavere bliver taksten. Teknologisk Institut har styr retningslinjerne og opsummerer dem i følgende tekst i sit nyhedsbrev nr. 2 2025 fra maj måned:
  • Sikker pakning i pap

    Sikker pakning i pap

    emballage ›Den italienske producent af højteknologiske tappe- og emballeringslinjer til blandt andet føde- og drikkevareindustrien, ACMI har fået hjælp af komponent-, system- og automatiseringsspecialisten, Pilz til at skabe sikre pakkelinjer til papemballage