Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

Projektet skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber, og i et bredere perspektiv styrke konkurrenceevnen i den grønne omstilling. Industriens Fond har skudt 21 millioner kroner i samarbejdsprojekter

Danske virksomheder udnytter ifølge Industriens Fond ikke i tilstrækkelig grad potentialerne i de materialer, de arbejder med.

Målet med den nye indsats er at skabe konkrete forskningsbaserede og materialebårne grønne løsninger hos SMV'erne.

Omdrejningspunktet bliver at gøre dialogen mellem forskere og virksomhederne nemmere. Eller med andre ord, at formidle forskernes sprog, så ikke-forskere kan forstå det, men også at formidle SMV'ernes problemer, så forskerne kan se behovet, fortæller fonden i en pressemeddelelse.

På den ene side ligger universiteterne inde med en stor mængde viden om alle former for materialer, og på den anden side står SMV'erne som har brug for den viden i deres grønne omstilling.

Det kan blandt andet være indenfor kemi, fysik, nano, biotek, farma eller geologi, men fællesnævneren er at viden om materialernes egenskaber skal ud i virksomhederne og bidrage til at styrke konkurrenceevnen, fortæller Thomas Hofman-Bang, adm. direktør for Industriens Fond:

-Ved at kanalisere grøn materialeviden og know-how fra eksperter til SMV'er, accelererer vi på een gang virksomhedernes grønne omstilling og styrker deres konkurrenceevne. Der ligger et stort uindfriet potentiale for dansk erhvervsliv, hvis virksomhederne får større viden om de materialer, de arbejder med. Et potentiale, der, hvis det bliver indfriet, både kan aflæses på den økonomiske bundlinje og i virksomhedens klimaregnskab, siger Hofman-Bang.

Muligheder og løsninger skal være synlige for alle
Hvis det skal lykkes at gøre viden om materialer til en driver for virksomhedernes konkurrenceevne kræver det, at forskernes viden bliver leveret på en form, så virksomhederne forstår dem, mener fonden.

Resultatet kan være højere energieffektivitet, mere genbrug og brug af flere lettilgængelige råmaterialer fremfor dyre og måske sjældne råstoffer. Det kan for eksempel være et pyrolyse-firma, der gennem dialog med forskere får ny viden om, hvordan metallet i deres nye pyrolyseanlæg ville opføre sig under de meget høje temperaturer, processen kører ved.

Projektet Motorvej for materialeviden drives af Foreningen LINX, der sammen med en partnerkreds af universiteter, teknologiske serviceinstitutter og erhvervsråd står for at skabe og formidle kontakten mellem forskerne og virksomhederne.

-SMV'er og forskere har begge en ekstremt travl hverdag. Virksomhederne har behov for løsninger. Dem kan forskningen hjælpe med at skabe, men mulighederne skal være synlige-for alle involverede-og det når de ikke altid at blive af sig selv. Der ligger derfor en stor øvelse i at hjælpe med den synliggørelse. Navnlig for materialeområdet der er så alsidigt og rækker ind i næsten alle teknologier, siger direktør i LINX Jacob Becker-Christensen.

I første omgang bliver 600 virksomheder direkte involveret i det nye projekt, der giver SMV'erne endnu bedre muligheder for at stemple ind på de store dagsordener som klima, miljø og ressourceeffektivitet til gavn for deres egen forretning og Danmarks position både teknologisk og konkurrencemæssigt.

Om 'Motorvej til materialeviden'
Projektet er bredt nationalt forankret og drives af foreningen LINX, der samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet DTU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt GTS'erne Teknologisk Institut og Force Technology. Derudover samarbejder projektet også tæt med MADE.

På virksomhedssiden står en række regionale erhvervsråd, der har kontakten og kendskabet til SMV'erne. Det er Tønder Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Business Djursland og Kalundborgegnens Erhvervsråd samt erhvervsforeningen ProVarde.

Det er målet at tilknytte yderligere erhvervsråd og andre nøgleaktører på materialeområdet senere i projektforløbet.

-lipe

20/3 2024
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip