Lidl skærper kampen mod engangsplast Indkøbsdirektør for Lidl, Mikko Forsström, udtaler: I Lidl går vi ikke på kompromis med kvaliteten, og vi har altid kundernes tilfredshed for øje.

Lidl skærper kampen mod engangsplast

Lidl er parat med næste initiativ i deres plastikstrategi. I begyndelsen af 2019 udskifter kæden fire engangsprodukter af plastik med produkter af komposterbare og genanvendelige materialer. Det betyder blandt andet, at Lidls kunder i fremtiden kan tage tallerkener og krus af pap med på picnic

Fra begyndelsen af 2019 udskifter Lidl fire engangsprodukter af plastik fra kædens sortiment. Udfasningen af engangsplast er seneste initiativ i Lidls strategi for at reducere dagligvarekædens plastforbrug med 20 % i 2025. Initiativet gælder i alle kædens 114 butikker og omfatter fire produkter af engangsplast, som udfases og erstattes med nye produkter af komposterbare og genanvendelige materialer: drikkebægre, tallerkner, bestik og vatpinde. Kunderne kan fra årsskiftet derfor se frem til at drikke saftevand af drikkebægre fremstillet af pap, spise fødselsdagskagen med træbestik og fjerne make-up med vatpinde, hvor pinden er lavet af pap.

- Som en del af vores plaststrategi følger vi en fremgangsmåde, som har afsæt i en cirkulær tankegang, og hvor vi tager udgangspunkt i bæredygtige materialer. Ved at udfase produkter af engangsplast fra varesortimentet reducerer vi forbruget af plastik og forbedrer derved vores indvirkning på miljøet, siger administrerende direktør for Lidl Danmark, Dirk Fust. Han anslår endvidere, at plastreduktionen fra de fire produkter på årsbasis bliver over 30 ton.

Lidl planlægger en løbende omstilling af sortimentet, hvor engangsprodukterne af plast udskiftes med nye produkter af genanvendelige og komposterbare materialer, efterhånden som de produkter, der allerede er indkøbt, bliver solgt.

- Med en løbende udfasning af engangsplastikken kan vores kunder fortsat købe engangsprodukter i Lidl uden at øge plastforbruget, og samtidig undgår vi at skulle sende produkter til afbrænding. Det er den bedste løsning for miljøet, udtaler indkøbsdirektør for Lidl, Mikko Forsström.

Nyt materiale – samme gode kvalitet

Lidl har allerede gennemført flere initiativer, der mindsker dagligvarekædens plastforbrug. Kæden har tidligere på året udfaset sugerør af plastik som de første i branchen, og har skåret ned på mængden af plastemballage i kaffekapsler og på kædens nøddeprodukter i eget sortiment. Hertil var Lidl den første landsdækkende dagligvarekæde til at indføre bæreposer af FSC-certificeret papir som alternativ til engangsbæreposer af plastik – et initiativ som alene har mindsket kædens plastikforbrug med 15 ton.

Mikko Forsström udtaler:

- Vi arbejder fortsat på at udvikle forskellige løsninger, og jeg ser frem til løbende at fortælle vores kunder om nye tiltag og initiativer. Især indenfor emballage er vi i gang med at teste mange spændende muligheder, som vil skære gevaldigt ned på mængden af plastik fra vores butikker, og som vil gøre en reel forskel.

Lidl forsikrer kunderne om, at deres nye engangsprodukter vil have samme høje kvalitet på trods af materialeskiftet:

- I Lidl går vi ikke på kompromis med kvaliteten, og vi har altid kundernes tilfredshed for øje. Derfor skal kvaliteten af de nye produkter som minimum matche de udfasede – og gerne være endnu bedre. Det er en løbende proces, hvor vi arbejder tæt sammen med vores producenter for at finde de helt rigtige produkter til vores sortiment, siger Mikko Forsström til slut.

-hawin

Om Lidl Danmarks plaststrategi

Lidl har sat følgende mål for sine butikker i Danmark:

  • I 2025 skal forbruget af plastikemballage skæres ned med 20 %. (Sammenlignet med 2017 og på egne mærker i fast sortiment)
  • I 2025 skal 100 % af plastemballagen bestå af materiale, som i udgangspunktet er genanvendeligt og genbrugeligt. Hvor dette ikke er muligt, skal den benyttes som energikilde. (Gælder egne mærker i fast sortiment. Genanvendelse: Emballagen skal kunne fastholdes og genbruges i materialestrømmen som led i en cirkulær livscyklus)
  • I 2022 skal alle nuværende frugt og grønt-poser erstattes af mere miljørigtige alternativer
  • Lidl Danmark deltager i Dansk Erhvervs rådgivningscenter for plastikreduktion.

Fuldførte og igangværende projekter:

  • Stop af salg af alle plastiksugerør i løssalg fra varesortimentet: Sugerør af plastik findes derfor ikke som løssalg i varesortimentet
  • Lidl har i 2018 indført bæreposer af papir som alternativ til engangsplastikposer, som er udfaset fra butikkerne i Danmark (Plastikposerne erstattedes af indkøbsposer af genanvendte materialer: FSC-certificeret papir og Fairtrade-bomuld)
  • Lidl arbejder løbende på at skære ned for mængden af emballage på egne mærker. Dette gælder også dobbelt indpakning. Med mindre emballage optager varen mindre plads i lastbilerne under transport til butikkerne, som derved skal køre færre gange for at levere samme mængde varer. Derved udledes mindre CO2 ved transport. Lidl har haft succes med at skære ned på emballagen til kaffekapsler og nødder.

Gennem tests med mindre emballage på Lidls nøddeprodukter, har Lidl reduceret emballagens størrelse og derved plastforbruget med ca. 20 %.

Læs mere om Lidls overordnede CSR-strategi på: www.lidl.dk/da/ansvarlighed

 

 

2/8 2018
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien