Guidet tur i den grønne jungle
Brancheforeningen Grakoms Emballagedag synliggjorde behovet for rettesnore i skovene af ord som ’bæredygtig’, ’CO2-neutral’, ’økologisk’ mv. Og deltagerne fik en forsmag på fremtidens markante ændringer for både producenter og forbrugere
Af Lisbeth Petersen
Når en batteriproducent i sin markedsføring skriver, at et batteri er ’det mest bæredygtige valg’, produceret af 85 procent genbrugsmaterialer’ og ’skabt til at værne om vores miljø’, skal påstandene kunne dokumenteres. Kan de ikke det, bliver det nemt til en sag for Forbrugerombudsmanden, som i øjeblikket har blikket skarpt rettet mod de stigende mængder af ’grønne’ anprisninger af produkter af enhver art. Det fortalte jurist og specialkonsulent fra den uafhængige myndighed, Danielle Brisson Berggreen på Emballagedagen på konferencecentret Severin i Middelfart den 6. oktober.
Emballagedagen var den første fysiske samling i brancheorganisationen Grakoms nyeste faglige fællesskab, Emballageforum. Under titlen ’Innovation og grønne løsninger’ talte seks oplægsholdere fra producent- til forbrugersiden om veje og vildveje i junglen af ord, billeder og symboler, der signalerer ’grønt og godt for miljøet’, men i mange tilfælde hører hjemme i enten gråzonerne eller i kategorien for sort snak, og derfor reelt bliver brugt som ’Greenwashing’.
-Vi har reelt ingen lovgivningsmæssig definition på, hvad ’bæredygtighed’ er. Men ud fra ’Brundtland rapporten’, hvor FN i 1987 første gang nævnte begrebet, forstår vi hos Forbrugerombudsmanden det sådan, at man skal levere jorden videre i samme stand som før, kan man det? spurgte Danielle Brisson Berggreen, som heldigvis også kunne fortælle, at hun og hendes kolleger er godt på vej med en ’kvikguide’ til at finde rundt i begreberne.
Danielle Brisson Berggreen. Foto: Grakom
Over halvdelen af alternativerne til plast er fyldt med kemi
Greenwashing står også højt på scoretavlen i Forbrugerrådet Tænk, ikke mindst i Kemi-afdelingen, som både informerer forbrugerne og foretager tests og analyser af produkter. Det fortalte Stine Müller i sit oplæg, der handlede om emballager af f.eks. bambus, palmeblade, sukkerrør og papir, som de senere år er dukket op som miljøvenlige alternativer til plast, men som i Forbrugerrådets egne tests viser andre nedslående konklusioner, for eksempel når det gælder engangsservice:
Stine Müller. Foto: Grakom
I modsætning til plastområdet, har vi i Danmark ikke nogen regler for anvendels af kemi i de alternative materialer, men det har de i Tyskland, så Forbrugerrådet har i flere tests brugt de tyske anvisninger på området; Og i 54 procent af i alt 57 testede produkter var der forhøjede kemimængder i forhold til anvisningerne. Samtidig indeholdt 21 procent pesticider mens samtlige 100 procent indeholdt flourstoffer, som er blevet forbudt i Danmark.
- Vi efterlyser derfor lovgivning, godkendte anvisninger – gerne i samarbejde med vores europæiske kolleger – og 3. partscertificeringer som f.eks. Svanemærket , når det gælder alle de alternative produkter, påpegede Stine Müller.
Vi kan gøre det bedre
Spørgsmålet om plastik versus alternative materialer blev også belyst af Malene Villadsen fra Polyprint, der producerer fleksible emballager i flexotryk.
-Vi oplever, at vores kunder er meget optaget af miljødebatten og hvordan de kan være med. Nogle af dem kommer derfor til os og tror, de helt skal droppe plastik, men hvor vi så siger: Det er ikke nogen god ide, men vi kan gøre plastikemballagen bedre i forhold til miljøet, sagde Malene Villadsen.
Malene Villadsen. Foto: Grakom
Kristina May Pries, som er adm. direktør og partner i designbureauet AM Copenhagen undrede sig i sit indspark over, at der ikke er flere emballagevirksomheder, som har ansatte designere til at tænke grønt ind fra starten i en produktion:
-80 procent af et produkts miljøbelastning bestemmes i designfasen. Derfor skal vi ind og sidde i et designlab hos emballageproducenterne. Men i stedet er vi ’rådgivende Art Directors som sætter design på kasser og flasker’ – det kan ikke være rigtigt, understregede hun, mens Jesper Clement, der, som leder af Senselab på CBS, er ekspert i at ’kigge ind i forbrugernes hjerner’, med både ord og billeder, beviste, at vi mennesker ikke altid gør, som vi tror og siger, vi vil – heller ikke når det gælder miljøvenlige indkøb
-95 procent af de beslutninger, vi tager, når vi står med indkøbsvognen i butikken, bliver taget ud fra det, vi ser, poienterede han.
Den største omvæltning i 50 år
Og hvis nogle af konferencedeltagerne troede, det hele bliver lettere i fremtiden, var der ingen trøst at hente fra Mogens Werge, som er ansvarlig for Corporate Social Responsibility og Public Affairs for interessefællesskabet Mærkevareleverandørerne, mldk.
Mogens Werge. Foto: Grakom
I sit oplæg tog han fat på det udvidede producentansvar, der med en EU-lovgivning er på vej til emballageproducenterne, og som skal træde i kraft ved årsskiftet om tre år.
-Mange ved ikke, hvor voldsomt det bliver, varslede han.
Selv om lovteksten langt fra er færdigskrevet endnu, er der lagt op til store ændringer for bl.a. sandsynligvis ’befylderen’ af emballage. Der bliver f.eks. tale om et helt nyt oprydningsansvar, der vil gælde for f.eks. henkastede cigaretskod og slikposer på offentlige områder, fortalte Mogens Werge og sagde:
-Vi står overfor den største omvæltning i emballageanvendelse i 50 år. Og vi taler om mange penge. For de største dagligvareleverandører kan udgifterne let komme til at ligge i 100 millioner kroners klassen.
