Genkendelse af plasttyper fører til gennembrud for sortering

Genkendelse af plasttyper fører til gennembrud for sortering

Nyt forskningsprojekt har gjort det muligt at se forskel på en lang række plastiktyper og dermed sortere plast efter kemisk sammensætning. Det er banebrydende med henblik på at øge genanvendelse af plastik. Teknologien er allerede testet i pilotskala og bliver implementeret på industriskala til foråret 2022. Forskere fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, står bag projektet, som er lavet i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX

Plastik er - modsat den gængse opfattelse - på ingen måde ét materiale, men en kombination af mange materialer (polymerer) med forskellige kemiske forbindelser og fyldstoffer såsom farve eller fibre afhængig af dets anvendelse. Det er meget svært at se forskel på forskellige plasttyper, og det er med til at gøre det vanskeligt at sortere og genanvende plastik.

Forskere fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, har nu i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX udviklet en ny kamerateknologi, der kan se forskel på 12 forskellige plastiktyper (PE, PP, PET, PS, PVC, PVDF, POM, PEEK, ABS, PMMA, PC og PA12). Disse udgør tilsammen langt størstedelen af de plasttyper, som anvendes i husholdningen.

Teknologien gør det muligt at sortere plast ud fra en renere kemisk sammensætning, end det er muligt i dag, og det åbner op for helt nye muligheder for genanvendelse af plastik. Teknologien er afprøvet i pilotskala og bliver efter planen implementeret hos PLASTIX og Dansk Affaldsminimering i foråret 2022.

- Med denne teknologi kan vi nu se forskel på alle typer konsumplast og en del højtydende plasttyper. Vi kan endda se forskel på plasttyper, som består af de samme kemiske byggesten, men som er opbygget en smule forskelligt. Vi bruger et hyperspektralt kamera i det infrarøde område og benytter maskinlæring til at analysere og kategorisere plasttypen direkte på transportbåndet. Herefter kan plastikken sorteres i de forskellige plasttyper. Det er et gennembrud, som får kæmpe betydning for al vores plastsortering, siger lektor Mogens Hinge, der leder projektet på Aarhus Universitet.

Plastik bliver i dag sorteret med nærinfrarød teknologi (NIR) eller via densitetstest (hhv. flyder/synker i vand). Disse metoder kan sortere visse plastfraktioner (eksempelvis PE, PP og PET), men ikke med samme nøjagtighed som den nye teknologi, og derfor heller ikke med den kemiske renhed i sammensætningen, som er en forudsætning for, at vi kan øge genanvendelsen af affaldsplast.

- Den teknologi, vi har udviklet her i samarbejde med universitetet, et intet mindre end et gennembrud for vores muligheder for at genanvende plastik. Vi ser frem til at installere teknologien i vores proceshal og for alvor begynde den lange rejse mod 100% udnyttelse af affaldsplastik, siger Hans Axel Kristensen, CEO for PLASTIX.

For at plastik kan genanvendes i den konventionelle industri, skal dens renhed op på mindst 96% efter polymertype. Det vil sige, at plastikken skal sorteres næsten helt rent på baggrund af plastens kemiske sammensætning.

Ved hjælp af den nye teknologi er vi derfor nu et stort skridt på vejen, lyder det fra lektor Mogens Hinge, som understreger, at man arbejder videre med teknologien og har data som understøtter at kunne differentiere yderligere inden for polymertyper og forskellige tilsætningsstoffer inden længe.

Den hyperspektrale kamerateknologi er udviklet i et tværfagligt samarbejde, som inkluderer bachelor og kandidat ingeniørstuderende og forskere på Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet samt eksperter fra deltagende virksomheder.

Forskningen er en del af projektet Re-Plast, der er støttet af Innovationsfonden med 22,7 mio. kr. Projektet ledes af Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, og derudover deltager Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX.

Forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Vibrational Spectroscopy. Læs den her

-hawin

6/1 2022
  • Konference om genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    Konference om genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    emballage ›Partnerorganisationen Gate 21 vil på et heldagsarrangement gøre tilhørerne klogere på mulighederne for at bruge genanvendelige emballager til events, takeaway og i offentlige køkkener
  • Låget er tilbage

    Låget er tilbage

    emballage ›Tidligere i år fjernede Coop plastiklåget fra sin egen creme fraiche-serie. Nu kommer det efter kundeklager kommet på igen - for en tid
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events