Genkendelse af plasttyper fører til gennembrud for sortering

Genkendelse af plasttyper fører til gennembrud for sortering

Nyt forskningsprojekt har gjort det muligt at se forskel på en lang række plastiktyper og dermed sortere plast efter kemisk sammensætning. Det er banebrydende med henblik på at øge genanvendelse af plastik. Teknologien er allerede testet i pilotskala og bliver implementeret på industriskala til foråret 2022. Forskere fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, står bag projektet, som er lavet i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX

Plastik er - modsat den gængse opfattelse - på ingen måde ét materiale, men en kombination af mange materialer (polymerer) med forskellige kemiske forbindelser og fyldstoffer såsom farve eller fibre afhængig af dets anvendelse. Det er meget svært at se forskel på forskellige plasttyper, og det er med til at gøre det vanskeligt at sortere og genanvende plastik.

Forskere fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, har nu i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX udviklet en ny kamerateknologi, der kan se forskel på 12 forskellige plastiktyper (PE, PP, PET, PS, PVC, PVDF, POM, PEEK, ABS, PMMA, PC og PA12). Disse udgør tilsammen langt størstedelen af de plasttyper, som anvendes i husholdningen.

Teknologien gør det muligt at sortere plast ud fra en renere kemisk sammensætning, end det er muligt i dag, og det åbner op for helt nye muligheder for genanvendelse af plastik. Teknologien er afprøvet i pilotskala og bliver efter planen implementeret hos PLASTIX og Dansk Affaldsminimering i foråret 2022.

- Med denne teknologi kan vi nu se forskel på alle typer konsumplast og en del højtydende plasttyper. Vi kan endda se forskel på plasttyper, som består af de samme kemiske byggesten, men som er opbygget en smule forskelligt. Vi bruger et hyperspektralt kamera i det infrarøde område og benytter maskinlæring til at analysere og kategorisere plasttypen direkte på transportbåndet. Herefter kan plastikken sorteres i de forskellige plasttyper. Det er et gennembrud, som får kæmpe betydning for al vores plastsortering, siger lektor Mogens Hinge, der leder projektet på Aarhus Universitet.

Plastik bliver i dag sorteret med nærinfrarød teknologi (NIR) eller via densitetstest (hhv. flyder/synker i vand). Disse metoder kan sortere visse plastfraktioner (eksempelvis PE, PP og PET), men ikke med samme nøjagtighed som den nye teknologi, og derfor heller ikke med den kemiske renhed i sammensætningen, som er en forudsætning for, at vi kan øge genanvendelsen af affaldsplast.

- Den teknologi, vi har udviklet her i samarbejde med universitetet, et intet mindre end et gennembrud for vores muligheder for at genanvende plastik. Vi ser frem til at installere teknologien i vores proceshal og for alvor begynde den lange rejse mod 100% udnyttelse af affaldsplastik, siger Hans Axel Kristensen, CEO for PLASTIX.

For at plastik kan genanvendes i den konventionelle industri, skal dens renhed op på mindst 96% efter polymertype. Det vil sige, at plastikken skal sorteres næsten helt rent på baggrund af plastens kemiske sammensætning.

Ved hjælp af den nye teknologi er vi derfor nu et stort skridt på vejen, lyder det fra lektor Mogens Hinge, som understreger, at man arbejder videre med teknologien og har data som understøtter at kunne differentiere yderligere inden for polymertyper og forskellige tilsætningsstoffer inden længe.

Den hyperspektrale kamerateknologi er udviklet i et tværfagligt samarbejde, som inkluderer bachelor og kandidat ingeniørstuderende og forskere på Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet samt eksperter fra deltagende virksomheder.

Forskningen er en del af projektet Re-Plast, der er støttet af Innovationsfonden med 22,7 mio. kr. Projektet ledes af Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, og derudover deltager Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX.

Forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Vibrational Spectroscopy. Læs den her

-hawin

6/1 2022
  • Start med emballagen

    Start med emballagen

    emballage ›Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten fire ud af ti adspurgte virksomheder allerede anvender sekundære materialer - men manglende mængder, ujævn kvalitet og kundekrav bremser omstillingen. Emballagen kan være første skridt
  • Temu indgår aftale om producentansvar

    Temu indgår aftale om producentansvar

    emballage ›Kollektivordningen Retur har underskrevet en aftale med ejeren af et kinesiske onlinesupermarked om producentansvar på mere end seks forskellige områder. Ansvaret vil ligge hos forhandlerne af Temu-varerne
  • Fart på kartonbarriererne

    Fart på kartonbarriererne

    emballage ›Det sydkoreanske mejeriselskab Maeil Dairies' højhastigheds-påfyldningslinjer i Asien bliver det første sted i verden, som implementerer Tetra Paks papirbaserede barriereteknologi
  • Besparelser og fleksibilitet

    Besparelser og fleksibilitet

    emballage ›Ny version af pallestableren Palomat Greenline øger fleksibiliteten ved at kunne håndtere mere end 90 procent af markedets standardpaller. Det åbner for besparelser
  • Det fulde sortiment

    Det fulde sortiment

    emballage ›Materialer, emballagematerialer og emballageløsninger til en lang række anvendelser indtager interpack 2026
  • To nye kategorier i Packnorth Award

    To nye kategorier i Packnorth Award

    emballage ›Grafisk emballagedesign og brugervenlig emballage bliver selvstændige kategorier i årets nordiske emballagekonkurrence. Sidstnævnte i samarbejdet med den svenske gigtforening
  • Vellykket forsøg med genbrugskopper

    Vellykket forsøg med genbrugskopper

    emballage ›Genanvendelse af kopper ved store messebegivenheder kan fungere fint, viser et pilotprojekt, Borealis og Messe Düsseldorf gennemførte i efteråret på K-2025 messen
  • Den oplagte løsning

    Den oplagte løsning

    emballage ›Heinz har lanceret verdens første pomfritæske med indbygget dressingbeholder