Genkendelse af plasttyper fører til gennembrud for sortering

Genkendelse af plasttyper fører til gennembrud for sortering

Nyt forskningsprojekt har gjort det muligt at se forskel på en lang række plastiktyper og dermed sortere plast efter kemisk sammensætning. Det er banebrydende med henblik på at øge genanvendelse af plastik. Teknologien er allerede testet i pilotskala og bliver implementeret på industriskala til foråret 2022. Forskere fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, står bag projektet, som er lavet i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX

Plastik er - modsat den gængse opfattelse - på ingen måde ét materiale, men en kombination af mange materialer (polymerer) med forskellige kemiske forbindelser og fyldstoffer såsom farve eller fibre afhængig af dets anvendelse. Det er meget svært at se forskel på forskellige plasttyper, og det er med til at gøre det vanskeligt at sortere og genanvende plastik.

Forskere fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, har nu i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX udviklet en ny kamerateknologi, der kan se forskel på 12 forskellige plastiktyper (PE, PP, PET, PS, PVC, PVDF, POM, PEEK, ABS, PMMA, PC og PA12). Disse udgør tilsammen langt størstedelen af de plasttyper, som anvendes i husholdningen.

Teknologien gør det muligt at sortere plast ud fra en renere kemisk sammensætning, end det er muligt i dag, og det åbner op for helt nye muligheder for genanvendelse af plastik. Teknologien er afprøvet i pilotskala og bliver efter planen implementeret hos PLASTIX og Dansk Affaldsminimering i foråret 2022.

- Med denne teknologi kan vi nu se forskel på alle typer konsumplast og en del højtydende plasttyper. Vi kan endda se forskel på plasttyper, som består af de samme kemiske byggesten, men som er opbygget en smule forskelligt. Vi bruger et hyperspektralt kamera i det infrarøde område og benytter maskinlæring til at analysere og kategorisere plasttypen direkte på transportbåndet. Herefter kan plastikken sorteres i de forskellige plasttyper. Det er et gennembrud, som får kæmpe betydning for al vores plastsortering, siger lektor Mogens Hinge, der leder projektet på Aarhus Universitet.

Plastik bliver i dag sorteret med nærinfrarød teknologi (NIR) eller via densitetstest (hhv. flyder/synker i vand). Disse metoder kan sortere visse plastfraktioner (eksempelvis PE, PP og PET), men ikke med samme nøjagtighed som den nye teknologi, og derfor heller ikke med den kemiske renhed i sammensætningen, som er en forudsætning for, at vi kan øge genanvendelsen af affaldsplast.

- Den teknologi, vi har udviklet her i samarbejde med universitetet, et intet mindre end et gennembrud for vores muligheder for at genanvende plastik. Vi ser frem til at installere teknologien i vores proceshal og for alvor begynde den lange rejse mod 100% udnyttelse af affaldsplastik, siger Hans Axel Kristensen, CEO for PLASTIX.

For at plastik kan genanvendes i den konventionelle industri, skal dens renhed op på mindst 96% efter polymertype. Det vil sige, at plastikken skal sorteres næsten helt rent på baggrund af plastens kemiske sammensætning.

Ved hjælp af den nye teknologi er vi derfor nu et stort skridt på vejen, lyder det fra lektor Mogens Hinge, som understreger, at man arbejder videre med teknologien og har data som understøtter at kunne differentiere yderligere inden for polymertyper og forskellige tilsætningsstoffer inden længe.

Den hyperspektrale kamerateknologi er udviklet i et tværfagligt samarbejde, som inkluderer bachelor og kandidat ingeniørstuderende og forskere på Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet samt eksperter fra deltagende virksomheder.

Forskningen er en del af projektet Re-Plast, der er støttet af Innovationsfonden med 22,7 mio. kr. Projektet ledes af Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, og derudover deltager Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX.

Forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Vibrational Spectroscopy. Læs den her

-hawin

6/1 2022
  • Pap- og papiraftalerne er på plads

    Pap- og papiraftalerne er på plads

    emballage ›Vana har indgået aftaler om genanvendelse på alle emballageaffaldsfraktioner og på transport af emballageaffaldet. Dermed er Vana helt klar til at håndtere producentansvaret for emballage for medlemsvirksomhederne
  • Genbrugs-K-opper i Düsseldorf

    Genbrugs-K-opper i Düsseldorf

    emballage ›Messe Düsseldorf debuterer med genanvendelige og genbrugelige kopper, fremstillet af ReOil, kemisk genanvendt råmateriale fra OMV, på K 2025-messen
  • Arla investerer næsten en halv milliard kroner i Holstebro

    Arla investerer næsten en halv milliard kroner i Holstebro

    emballage ›Arla-mejeriet i Holstebro skal udvides med godt 6.500 kvadratmeter, to nye produktionslinjer og 50 nye fuldtidsmedarbejdere. I alt løber investeringen op i godt 440 millioner kroner
  • Coop relancerer sine kaffebrands

    Coop relancerer sine kaffebrands

    emballage ›Cirkel- og Irma-kaffe samt Coop- og Änglamark-kaffe relanceres alle med ny og forbedret kvalitet i et nyt design
  • Cocio i ny indpakning

    Cocio i ny indpakning

    emballage ›Fodboldtrøjen er for længst driblet ud af stadion og ind i gadebilledet som et stilsikkert symbol på både nostalgi, attitude og livsstil. Nu slår Cocio og hummel pjalterne sammen i et samarbejde, der byder på noget til både ganen og garderoben 
  • Tecsys’ Eliteplatform effektiviserer laboratorielogistikken

    Tecsys’ Eliteplatform effektiviserer laboratorielogistikken

    emballage ›Tecsys’ cloudbaserede lagerstyringssystem, Elite, bliver rullet ud i diagnostikvirksomheden Roches internationale laboratorienetværk i mere end 50 lande. Systemet sikrer effektiv og sikker varehåndtering af in vitro-diagnostik-produkter
  • Miljøgraduerede bidrag – hvad, hvorfor og hvad nu?

    Miljøgraduerede bidrag – hvad, hvorfor og hvad nu?

    emballage ›I efteråret træder det udvidede producentansvar, EPR, i kraft. I den anledning flytter ansvaret, økonomisk såvel som i praksis fra kommunerne til virksomheder, der sætter emballage på markedet i Danmark. Jo mere genanvendelige eller genbrugelige emballagematerialerne er jo lavere bliver taksten. Teknologisk Institut har styr retningslinjerne og opsummerer dem i følgende tekst i sit nyhedsbrev nr. 2 2025 fra maj måned:
  • Sikker pakning i pap

    Sikker pakning i pap

    emballage ›Den italienske producent af højteknologiske tappe- og emballeringslinjer til blandt andet føde- og drikkevareindustrien, ACMI har fået hjælp af komponent-, system- og automatiseringsspecialisten, Pilz til at skabe sikre pakkelinjer til papemballage