Genbrug plastpavillonen - også på Roskilde FestivalFoto: Krists Luhaers.

Genbrug plastpavillonen - også på Roskilde Festival

Efter sidste års succesfulde test, hvor gæsterne kunne leje de mere robuste og holdbare plastik-pavilloner, udruller Roskilde Festival og Tuborg nu lejeløsningen i et endnu større omfang, så ingen gæster behøver at medbringe egen pavillon. Målet er at reducere mængden af affald

Når Roskilde Festival er slut, efterlader Danmarks fjerdestørste by med sine 130.000 gæster, der fester, spiser og sover, en stor mængde affald.

Størstedelen kommer fra festivalens campingområder, hvor især efterladt campingudstyr og hvide plastik-pavilloner er en stor synder. Men det skal være slut nu.

Efter en succesfuld test sidste år skruer de to parter op for omfanget af lejeløsningen for at holde produkterne i cirkulation og minimere mængden af affald i campingområderne.

- Vi vil gerne gøre det nemt for deltagerne at gøre det rigtige. Og det rigtige er at mindske engangsforbruget og undgå, at efterladt campingudstyr ender som affald. Når endnu flere deltagere lejer og genbruger deres campingudstyr i stedet for at købe nyt hvert år, er de aktivt med til at sænke affaldsmængderne og dermed de negative miljøpåvirkninger fra festivalen, siger Sanne Stephansen, Roskilde Festivals bæredygtighedschef.

Pavillonen kan foldes sammen og er produceret i et kraftigt materiale, så den kan genbruges. Den er fri for PVC og 100% vandtæt og UV-beskyttende.

- Udover at levere gode øloplevelser til Roskilde Festival, deler Carlsberg og Roskilde Festival en fælles ambition om at bidrage med nye bæredygtige løsninger, der kan mindske miljøaftrykket på Roskilde Festival. Her er lejeløsningen af pavillonen et skridt i den rigtige retning, som vi er glade for at være en del af, siger Tenna Skov Thorsted, senior sustainability manager i Carlsberg Danmark. 

Udover lejeløsningen af holdbare pavilloner tester Tuborg og Roskilde Festival også muligheden for at leje sin campingstol.

Partnerskab med bæredygtighed i centrum
I 2019 indgik Tuborg og Roskilde Festival et fem-årigt partnerskab om udvikling af nye løsninger med fokus på grøn omstilling og en mere bæredygtig festival.

- Roskilde Festivals ambitioner går fint i tråd med vores eget fokus på bæredygtighed og de mål, vi har sat. Vi er stolte over vores partnerskabsaftale med Roskilde Festival, hvor vi i fællesskab kan sætte fokus på bæredygtighed, siger Tenna Skov Thorsted.

- Partnerskabet med Tuborg om lejeløsningen spiller en stor rolle i kampen mod engangsforbrug. Vores rejse mod at skabe en cirkulær Roskilde Festival kan kun lade sig gøre gennem tætte partnerskaber og samarbejde om nye løsninger på nutidens udfordringer, siger Sanne Stephansen

Lejeløsningen er det seneste bæredygtige forslag, der fremmer mere bæredygtig udvikling. Tidligere har man præsenteret flere økologiske øl, genbrugsglas og en alkoholfri zone, hvor man kunne mødes og tale om fest- og alkoholkultur. Sidste år byggede Tuborg en bar af genanvendte stole fra OL i Tokyo.

-hawin

22/6 2023
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip