Flere fordele med monoplast

Flere fordele med monoplast

Med støtte fra Innovationsfonden har en række aktører gennem de seneste tre-et-halvt år samarbejdet om at udvikle teknologi, der kan gøre fleksibel plastemballage genanvendeligt - og resultaterne er, ifølge Teknologisk Institut, opløftende

Plastemballage fra fødevarer ender i dag ofte med at blive brændt, da emballagen er sammensat af flere materialer, som ikke kan adskilles og genanvendes. 

Plastaffald udgør er et stort miljømæssigt problem globalt set, og i fremtiden vil alle producenter, der bringer et produkt på markedet, derfor skulle sikre, at emballagen genanvendes.

Det udgør et særligt problem for fødevareproducenter, der af hensyn til fødevarens holdbarhed, emballerer fødevaren med en multilaminatfilm.

- Cirka 50 procent af plasten i vores husholdningsaffald er fleksible film fra fx fødevareemballage.

- Heraf er halvdelen multilaminatfilm, altså plast der er sammensat af forskellige typer af plast, og det er meget vanskeligt at genanvende denne plast til samme formål.

- Derfor er der behov for nytænkning, og det var baggrunden for projektet Circular Mono Plastic Packaging, hvor repræsentanter for hele værdikæden inden for fødevareemballage har været repræsenteret.

Det fortæller Søren Rahbek Østergaard, seniorspecialist på Teknologisk Institut.

Gennem de seneste tre-et-halvt år har projektet, der er støttet af Innovationsfonden, arbejdet på at udvikle en emballageløsning, som i stedet benytter såkaldt monofilm, der kun består af én plasttype og dermed er lettere at genanvende.

Og der har været stor opbakning fra fødevareindustrien, som gerne ser en løsning på udfordringen.

- Som et led i Arlas bæredygtighedsstrategi vil vi gerne udvikle mere genanvendelig emballage, men det er ikke bare lige til. På den ene side skal emballagen beskytte mod madspild, der har en negativ påvirkning på klimaet.

- På den anden side ser vi gerne, at vores emballager er genanvendelige, lyder det fra Lise Berg Kildemark, direktør for bæredygtig emballage hos Arla Foods og leder af projektet.

Potentiale for store besparelser – både økonomisk og klimamæssigt
I projektet har man udviklet en ny monoplast-løsning til emballering af fx ost, brød og pulver.

Løsningen er tænkt til at kunne implementeres på de almindelige trykkelinjer, hvor emballagefilmen alligevel skal dekoreres, og undervejs i projektet er den blevet testet på en række fødevareprodukter.

Her har man kunnet påvise en prisbesparelse på helt op til halvdelen af de nuværende omkostninger og en CO2-besparelse på endnu mere, hvis man sammenligner med den eksisterende emballage.

Derudover vil monoplast-løsningen, hvis den implementeres, kunne mindske den danske afbrænding af plast.

Det vil samtidig være en konkurrencemæssig fordel for danske virksomheder, som dermed kan levere en løsning på de krav om genanvendelse, som fødevareproducenter til det europæiske marked snart bliver mødt med.

Ny teknologi adresserer udfordringer
I udviklingen af en ny monoplast-løsning har projektet skullet adressere en række udfordringer, såsom fødevaresikkerhed, svejsning og barriereegenskaber – og selvfølgelig at sikre, at løsningen er cirkulær.

Disse udfordringer har man søgt at løse med ny teknologi. Fx har man udviklet en indsats til trykkelinjen, som kan plasmacoate emballagefilmen – en såkaldt PET-film (polyethylenterephthalat) - så den opnår den nødvendige tæthed, til at beskytte fødevarerne.

Dette sker ved almindeligt atmosfærisk tryk og med udstyr som i forvejen anvendes på trykkerier.

Desuden har man demonstreret, at PET-filmen kan gøres svejsbar på almindelige pakkelinjer ved at man påfører et tyndt svejselag lige netop på de steder, filmen skal svejses, så det ikke går over cirkulariteten.

Endelig har man demonstreret, at det kan lade sig gøre at rense den brugte emballagefilm og blæse ny tynd film - såkaldt rPET - af genbrugt PET-film.

Teknologierne hertil er endnu på forskningsstadiet, men potentialet er uomtvisteligt, og der er gode resultater at bygge videre på.

Projektet ’Circular Mono Plastic Packaging’ sluttede officielt ved udgangen af 2023.

-hawin

Fakta om projektet:
Projektet ’Circular Mono Plastic Packaging’ er støttet af Innovationsfonden og udarbejdet under Grand Solutions. Projektet startede i maj 2020 og sluttede med udgangen af 2023.Det samlede budget er på 16,15 millioner kroner. Ud over Teknologisk Institut og Arla Foods er partnerne Danmark Tekniske Universitet (DTU), Nilpeter, Resino Trykfarver, Trepko, Vetaphone, Boeras, Salling Group og Dansk Affaldsforening.

5/1 2024
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden