Enorm interesse og stort behov for information om plastudviklingen

Fokusér på genanvendelse og funktionskrav, og brug så få materialetyper som muligt. Det er rådene fra eksperterne Teknologisk Institut til alle de virksomheder, som gerne vil bruge mere bæredygtig emballage

Af Lisbeth Petersen

Når Peter Sommer-Larsen og Søren Østergaard mødes med virksomheder, som gerne vil skrue op for bæredygtigheden i emballagen, har de to seniorkonsulenter brug for at kunne trække to kort op af lommen.

På det første står der: Det her er det bedste, biobaserede alternativ til plast, der findes her og nu. På det andet står der: Hvorfor…

Med de øgede miljøkrav fra både forbrugere og politikere oplever rådgiverne på Teknologisk Institut i Taastrup en enorm interesse. Sidst i januar var de blandt oplægsholderne på en workshop i Albertslund om plast i produkter og emballager for medlemmer af partnerskabet ’Bæredygtig Bundlinje’, hvor 100 virksomheder i hovedstadsregionen får støtte og vejledning til at udvikle en grøn forretningsmodel.

Søren Østergaard, seniorkonsulent på Teknologisk Institut

Og efter alt at dømme vil interessen og behovet for rådgivning kun blive endnu større i de kommende år, hvor regeringens Plastikhandlingsplan skal gennemføres i praksis.

Mens flere store virksomheder, med Carlsbergkoncernen som den måske mest kendte, i flere år har samarbejdet med instituttet om forsøg med udvikling af fiber- og papirbaserede emballager som alternativer til plast og glas, er det i øjeblikket særligt de biobaserede og bionedbrydelige plasttyper, der optager sindene både hos emballageproducenterne, deres kunder og slutbrugerne – forbrugerne – som i fremtiden også får et større personligt ansvar i form af sortering.

Miljøsag med dilemmaer
- I øjeblikket får vi især to spørgsmål, som går på biobaseret plast; dels om det kan nedbrydes i havmiljøet, dels om der er garanti for, at materialet ikke danner milkroplast, fortæller Peter Sommer-Larsen.

Seniorkonsulent, Peter Sommer-Larsen

Og hans og kollegaens måske største udfordring er, at de som eksperter ikke kan pege på dén ultimative, miljøvenlige og fuldt funktionsdygtige løsning, men også konstant må fremhæve de indbyggede dilemmaer, som f.eks at såkaldt bionedbrydeligt plast ikke kan nedbrydes hverken i havet eller i den private kompostbeholder, men stadig kræver industriel kompostering ved høje temperaturer, og at samme plasttype ofte ikke kan genanvendes, fordi den er blandet sammen med andre plasttyper, som ikke kan adskilles i affaldssorteringen.

- Og så er der økonomien, hvor de seneste internationale rapporter melder om betydeligt højere priser på genbrugsplast end på nyvaren. Så genanvendelse af plast har jo også sine udfordringer, og ud over miljøkravet til emballagens produktmateriale er det lige så vigtigt at huske funktionskravet. Det er her ’Hvorfor’ – kortet kommer frem. For det kan jo ikke nytte noget, at man fremstiller en pose af ren biobaseret plast, hvis materialet ikke er stærkt nok, så posen går i stykker, når man løfter den, og al indholdet falder på jorden. Det er der ikke meget miljøvenlighed over, og derfor er der behov for meget grundig information om de forskellige materialer, siger Peter Sommer-Larsen.

Oplysning fremmer plastforståelsen
Det bekræfter tidligere, faglig leder på instituttet, Karina Kjeldgaard-Nielsen, som også holdt oplæg på workshoppen og bl.a. fortalte om en undersøgelse fra sidste år om, hvorvidt forbrugerne allerede har dømt plast ude.

Til højre Karina Kjeldgaard-Nielsen

Undersøgelsen viste, at hvis man kun spørger kort om, hvorvidt de mener, at emballage beskytter madens kvalitet, giver friske portioner, bekæmper madspild, gør noget godt for miljøet og ikke er uden værdi, når man putter det i skraldespanden, svarer forbrugerne overvejende negativt. Men når spørgsmålene bliver uddybet med fakta, bliver svarene langt mere positive. Således steg antallet af deltagere, der erklærede sig ’enig’ eller ’meget enig’ i, at emballage modvirker madspild og er godt for miljøet med omkring 45 procent, efter at de havde fået konkret viden om f.eks. agurkers holdbarhedstid med og uden plastik, og brug af affald i kraftvarmeværkerne.

- Så forbrugerne har ikke dømt plast ude, og det er også et fantastisk materiale, der er næsten uundværligt som emballage. Og selv om forbrugerne tit er irriterede over mængden af emballage i husholdningen, er de klar over, at plastemballagen er en del af løsningen, når det gælder sikre og holdbare varer. Der skal ’bare’ oplysning til, siger Karina Kjeldgaard-Nielsen

Brug manualen
Til alle, som står overfor at skulle producere eller anvende en emballage med størst mulige miljø- og funktionshensyn, er anbefalingen fra Teknologisk Institut, at man følger den designmanual, som sidste år blev et af de konkrete resultater af det tværfaglige Forum for cirkulær Plastemballage. Manualen sigter mod høj grad af genanvendelse og bliver revideret hvert år i takt med udviklingen i både materialer, og behandlings- og sorteringsteknologier.

- Det er kompliceret, det her, og regeringens plan vil i de kommende år give kæmpe udfordringer og medføre mange høringer om bl.a. produktansvar, inden det falder på plads. Derfor er det også meget positivt, at der skal opbygges et uafhængigt, nationalt plastikcenter, som skal samle hele indsatsen på området, siger Peter Sommer-Larsen.