Emballageretur: Udskyd producentansvaret igen
Få tilmeldinger og udsigt til bl.a. øget bureaukrati får kollektiv-ordningen til at opfordre myndighederne til at udsætte indførelsen af virksomheders producentansvar på emballage yderligere et år frem til 2026
I lørdags var der deadline på danske virksomheders registrering hos Dansk Producentansvar, hvor de skal indberette de mængder emballage, som de forventer at sætte på markedet i 2024.
Men dagen før kunne kollektivordningen Emballageretur konstatere, at kun 4000 ud af 41.000 virksomheder havde ladet sig registrere.
Miljøstyrelsen har meldt ud, at virksomhederne stadig kan nå at registrere sig. Men Emballageretur mener, at den sparsomme tilmeldingslyst sammenholdt med manglende afklaring af en række væsentlige punkter i et lovforslag, der indeholder meget bureaukrati og mange gebyrer, bør få myndighederne til at udsætte producentansvaret yderligere et år.
Ifølge ordningen vurderes nemlig, at der årligt sendes 1, 1 mio. tons emballage på markedet, og omkostningsniveauet for håndtering af emballagemængderne er vurderet til 2,35 mia. kroner om året.
Det er en regning, det danske erhvervsliv skal betale.
-For at kunne løfte både opgave og omkostninger, har man naturligvis brug for alle mand på dæk og ikke en brøkdel, som det er tilfældet lige nu. Det kritisk lave niveau af tilmeldte bekymrer i kollektiv ordningen Emballageretur, lyder det fra Emballageretur, hvor adm. direktør Morten Harboe siger:
-Producentansvaret er skruet sådan sammen, at man hæfter kollektivt, og uanset hvad så er der over en million tons affald, der skal håndteres, og en milliardregning, der skal betales. Men hvis man ikke er registreret, kan man jo ikke stilles til ansvar. Det vil sige, at de cirka 4.000 virksomheder, der har registreret sig, nu og her står med hele ansvaret – både det praktiske og det økonomiske. Det er naturligvis ikke holdbart.
Direktør fortsætter:
-Hvorfor der på nuværende tidspunkt er så lav tilslutning, kan der være mange gode bud på, men der har hersket og hersker fortsat en del usikkerhed omkring såvel lovgrundlag som selve økonomien og implementeringen.
Deadlines i producentansvaret er tidligere også blevet udskudt flere gange og det har formentlig fået en række virksomheder til at se tiden an.
Illustration: Miljøstyrelsen
Mere bureaukrati og endnu flere gebyrer
Udkastet til den ny miljøbeskyttelseslov, der skal danne rammerne for producentansvaret har netop været i
høring, og Emballageretur påpeger især to kritiske punkter, som det nye udkast lægger op til; Mere bureaukrati og flere gebyrer.
-Producentansvaret er bygget på et system med bod og bonus. Lidt forsimplet kan man sige, at jo nemmere
emballagen er at genanvende, og jo mindre emballage der benyttes, desto billigere bliver det for virksomheden – og omvendt; jo vanskeligere den er at genanvende og jo mere der benyttes, desto dyrere bliver det, siger Morten Harboe-Jepsen.
Derfor er producentansvaret i sig selv en stor udskrivning for virksomhederne. I det nye lovudkastlægges der derudover op til, at hele administrationsapparatet omkring producentansvaret skal øges, bl.a. med tilsyn. Det foreslås at blive betalt gennem mange forskellige og uspecificerede gebyrer. Dertil skal også lægges omkostningerne for kommunernes indsamling.
-Af de samlede årlige omkostninger er kompensationen til kommunerne for deres affaldsindsamling klart den
største post. Denne kompensation lyder på 1,5 mia. kroner. Beklageligvis er der i det nuværende lovgrundlag for producentansvaret ikke præciseret, hvordan disse omkostninger skal beregnes, og det er op til kommunerne selv at definere, hvordan det skal foregå. I tidligere lovudkast har der ligeledes været et pålæg til kommunerne om effektivisering af affaldsindsamlingen, men det er blevet fjernet i det nye udkast, ligesom der lægges op til, at vi ikke kan få ordentlig indsigt og klagemuligheder, siger Morten Harboe-Jepsen.
Han påpeger, at udgifterne kan være meget forskellige fra kommune til kommune, og der er i mange kommuner
allerede et stort fokus på effektivisering af arbejdsgange.
Men det er lidt uforståeligt, at man ikke stiller flere konkrete krav. Det er et problem, som vi har påpeget fleregange, bl.a. i et brev til miljøministeren. Potentielt står erhvervslivet over for en kæmpe uspecificeret regning allerede til næste år. Det er simpelthen ikke fair over for virksomhederne, at der ikke er klarhed så langt henne i forløbet, siger Morten Harboe-Jepsen.
-lipe
