DI: Producenterne er klar til at tage ansvar for deres emballage

DI: Producenterne er klar til at tage ansvar for deres emballage

Virksomhederne er klar til at sikre, at langt mere af den emballage, som vores fødevarer, elektronik, medicin og andre forbrugsvarer er pakket i, bliver genbrugt eller genanvendt. Flere har allerede ambitiøse mål, siger miljøpolitisk chef i Dansk Industri, Karin Klitgaard om aftalen, som ventes at føre til en ekstraregning på to milliarder kroner om året

Af Lisbeth Petersen

-Politikerne har indgået en aftale, som ligger tæt op af de anbefalinger, erhvervslivet er kommet med, og den er et vigtigt skridt på vejen mod mere cirkulær produktion og forbrug, siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri.

I en pressemeddelelse om den netop vedtagede aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastik fremhæver organisationen, at mange virksomheder allerede har sat sig ambitiøse mål.

-For eksempel Orkla, som har et mål, at al emballage skal være 100 procent genanvendelig inden 2025, og at 75 procent af emballagen skal være fra genanvendte eller fornybare ressourcer.

Med producentansvaret bliver der et betydeligt økonomisk incitament til at designe emballager, så de bedre kan genbruges eller genanvendes. Jo mere af virksomhedernes emballage, der kan genanvendes, jo mindre skal virksomheden betale, skriver DI, og Orkla Danmarks administrerende direktør Carsten Hänel udtaler:

-Som en førende spiller med ambitiøse mål inden for bæredygtighed, er mere miljøvenlig emballage en oplagt mulighed for at mindske trykket på planeten, leve op til vores ansvar over for forbrugerne og samtidig spare på omkostningerne, siger Orkla Danmarks adm. direktør Carsten Hänel.

 For to år siden lancerede Orkla eksempelvis en genanvendelig chipspose, som er uden metalfolie og derfor kan sorteres som blød plast

Borgerne skal bidrage med sorteren af affaldet
Virksomhederne får nu travlt med at blive klar. Emballagen skal designes, så den kan genanvendes, og nye rapporteringssystemer skal på plads. Men det er ikke kun virksomhederne, der har en opgave. Borgerne skal bidrage ved at sortere affaldet i husholdningerne. Det kræver, at alle kommuner sikrer, at indsamlingssystemer for pap, plast, metal, drikkevarekartoner med videre er på plads. Det er helt afgørende, at emballageaffaldet bliver sorteret og indsamlet ensartet, hvis producenterne skal have mulighed for at genanvende emballagen.

Producenterne skal bruge emballagen igen ved at genbruge emballagen efter rengøring eller ved at genanvende materialerne. Genanvendelse i høj kvalitet kræver, at vi får mulighed for at styre håndteringen af affaldet fra det øjeblik, det er indsamlet, siger Karin Klitgaard

DI er sammen med en række andre erhvervsorganisationer i færd med at etablere kollektivordningen VANA – Dansk Emballageansvar, som skal hjælpe de enkelte producenter med at løfte de praktiske opgaver.

Kollektivordningen VANA skal hjælpe producenterne med at sikre, at emballage kan få nyt liv. Der vil være fokus på at nedbringe det samlede emballageforbrug via design af emballager og udbredelse af genbrugssystemer, og så vil emballagerne blive fulgt fra produktion og indpakning, via forbrugerne, over indsamling og sortering og hele vejen til genanvendelsen i nye produkter, siger Karin Klitgaard.

 

 

4/9 2022
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden