Boom i takeaway har øget forbruget af engangsplastik

Boom i takeaway har øget forbruget af engangsplastik

Den stigende mængde emballage fra takeaway-mad belaster miljøet og kræver løsning, lyder det fra verdensmålprojektet Verdensmålene i Værdikæden

Corona har i lange perioder fjernet muligheden for at tage i byen for at spise. Til gengæld køber vi takeaway som aldrig før.

Det viser tal fra projektet Verdensmålene i Værdikæden, der arbejder med bæredygtighedsløsninger for restaurationsbranchen.

Projektet er et samarbejde mellem virksomhedsnetværket Global Compact Network og brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Cafeer. Det er finansieret af Industriens Fond.

Ifølge projektet har de største leveringsaktører på takeaway-markedet oplevet en stor stigning i salget af takeaway i 2020 i forhold til i 2019.

De to virksomheder Wolt og Takeout.dk, der begge bringer mad ud, har oplevet en fordobling i antallet af ordrer fra 2019 til 2020.

Hungry.dk og roomservice.dk har i samme periode oplevet en stigning på henholdsvis 20 og 30 procent.

Kun en brøkdel genbruges
Men flere bestillinger betyder også, at flere plastikbakker bliver langet over disken. Og det er en bekymrende udvikling for miljøet, mener man i Verdensmålene i Værdikæden.

- Al denne emballage bruges kun en gang og bliver i bedste fald genanvendt, hvis emballagen kan genanvendes, og hvis forbrugeren sorterer det, der hvor maden indtages. Ellers ryger al emballagen til forbrænding. Kun en brøkdel genbruges, siger Karen Panum Thisted, projektmanager i Verdensmålene i Værdikæden.

Hun mener, at manglen på genbrug skyldes, at der ikke findes en infrastruktur og et system til at håndtere det. Og det er nu mere end nogensinde, at man bør få det i orden.

Det samme mener Ditte Lysgaard Vind, som arbejder med cirkulær økonomi og er stifter af The Cirkular Way, der hjælper virksomheder med at se muligheden i genanvendelsesløsninger.

- Når vi snakker engangsbrug og takeaway, er der det dobbelte problem, at der både bliver brugt megen energi og mange ressourcer i at producere det, og at materialerne alt for ofte ender de forkerte steder, siger hun.

Pantsystem kan være løsningen
Ifølge Ditte Lysgaard er det især virksomhederne, der skal finde bedre løsninger. For man kan ikke være sikker på kvaliteten af sortering og derved genanvendelse, hvis det kun gøres i private hjem.

Hun mener, at vi skal lade os inspirere af lande som Schweiz, hvor man nogle steder har indført en form for pantsystem på emballage.

Her får forbrugeren eksempelvis en genanvendelig kaffekop i stedet for en pap-to-go-kop, som så skal indleveres næste gang, vedkommende køber en kop kaffe.

- Mange af disse slags systemer er i virkeligheden inspireret af Dansk Retursystem.

- Vi har været gode til politisk at gå til bryggerierne om at få etableret en ordning for genanvendelse. Det er oplagt også at gøre det med takeaway, siger Ditte Lysgaard Vind.

lipe/ritzau/

21/2 2021
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden