Avanceret vaskeanlæg forbedrer genanvendelse af plast

Ny oparbejdningslinje forbedrer omdannelsen af hårdt plastaffald fra husholdninger til genbrugsplast af høj kvalitet

En vaskemaskine, en tørretumbler og et bassin med vand er hovedelementerne i et nyudviklet oparbejdningsanlæg, der er designet til at kunne forbedre Danmarks evne til at genanvende plast lokalt. I dag eksporteres udtjent plastemballage til udlandet, og håbet er, at den nye teknologi kan genanvende mere dansk plastaffald i Danmark.

Anlægget er udviklet af Aage Vestergaard Larsen i samarbejde med Teknologisk Institut og AL-2 Teknik, og dets effektivitet er højere end de nuværende metoder til oparbejdning af såkaldt hårde plasttyper til genanvendelse.

- For det første er kvaliteten af den oparbejdede plast særdeles høj. Det skal den også være, hvis den skal kunne bruges igen til højkvalitetsprodukter. For det andet går der meget lidt plast til spilde ved oparbejdningen til plastgranulat. For det tredje bruger anlægget under en liter vand per kilo plast, der genanvendes. Det er et lille vandforbrug i forhold til, hvad eksisterende oparbejdningsanlæg i udlandet kan præstere.

- Derudover er der klimagevinsten. Det kræver meget færre ressourcer at producere plast af plastaffald end af jomfruelige polymerer. Med et lille tab af plast i anlægget opnås en større CO2 besparelse end ved mere ineffektive anlæg, siger seniorkonsulent Bjørn Malmgren-Hansen fra Teknologisk Institut.

80 procent af plastaffaldet

Materialerne til oparbejdningslinjen er hård plast, der er indsamlet fra husstande og sorteret på danske sorteringsanlæg efter plasttyperne HDPE og PP. HDPE-plast bruges typisk som dunke og flasker til emballering af rengørings- og sæbeprodukter og PP-plast til bakker og spande fx til fødevarer.

Sammen med PET-plast, der bruges til blandt andet bakker og sodavandsflasker, udgør de tre plasttyper omkring 80 procent af det plastaffald, der kommer fra de danske husholdninger.

Med den nye oparbejdningslinje bliver det muligt at oparbejde de hårde plasttyper HDPE og PP til en kvalitet, der gør, at de kan genanvendes til produktion af fx nogle former for emballage.

Lokal håndtering af plast

Plastaffald har længe været en hovedpine for affaldssektoren både i Danmark og udlandet. En kortlægning fra Syddansk Universitet har vist, at Danmark i 2017 eksporterede over 48.000 ton plastaffald, hvoraf 58 procent blev sendt til Tyskland.

Herfra blev en stor del sendt videre til Asien til en uvis skæbne. Håbet er, at det danske plastaffald med den nye teknologi kan oparbejdes i Danmark. 

- Hidtil har vi haft svært ved at komme af med de hårde plasttyper som HDPE, PP og PET, som typisk er blevet sendt til Tyskland og Polen til videre oparbejdning – i håbet om, at noget af det så vender tilbage til Danmark. Men vi har en vision om at beholde disse plastressourcer i et lokalt kredsløb, der kan komme danske emballagevirksomheder til gode. Derfor er det et stort gennembrud, som er opnået i dette projekt, siger administrerende direktør i RenoNord, Thomas Lyngholm.

Kværnes til flager

I det nyudviklede anlæg kværnes plast, udsorteret til genanvendelse, til små flager. Efter rensning vaskes plastflagerne rene i en nyudviklet avanceret vaskemaskine. Derefter behandles flagerne i en ligeledes nyudviklet separationsenhed i vand, hvor de lette plasttyper flyder ovenpå, og de tungere elementer synker til bunds. Flagerne tørres i en slags avanceret tørretumbler, og derefter bliver flagerne oparbejdet til plast-granulat, som kan genanvendes til emballage.

Oparbejdningslinjen er resultatet af tre års udviklingsarbejde i projektet Udvikling af oparbejdningslinje til optimal genanvendelse af indsamlet plast fra husstande set i et cirkulært perspektiv, støttet af Miljøstyrelsen.

Projektet er gennemført af et konsortium, der repræsenterer et bredt udsnit af aktører inden for sortering og oparbejdning af affald. Konsortiet består - ud over Aage Vestergaard Larsen - af Teknologisk Institut, affalds-håndteringsvirksomhederne RenoNord, Amager Ressourcecenter og Nomi4s, teknologivirksomheden AL2-Teknik samt emballagevirksomheden Sky-Light.

Netop det brede samarbejde har stor værdi, fortæller Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien:

- Når vi taler om genanvendelse af plast, er der mange aktører inde i billedet. Fra produkterne designes og kommer i butikkerne til de bruges, kasseres, sorteres og skal oparbejdes til genanvendelse. Det er vigtigt, at alle led i kæden tænker på hinanden, og at vi snakker sammen. Det her projekt er et rigtig godt eksempel på, hvad man kan opnå, når man lige præcis gør dét, siger hun.

”En maskine, der kan forandre verden”

Hos Aage Vestergaard Larsen er der stor glæde over den nye oparbejdningslinje. Her ser administrerende direktør Franz Cuculiza et stort potentiale i løsningen:

- Vi har allerede nu næsten kapacitet til at oparbejde den mængde husstandssorteret plast, som vi har i Danmark, da det kun er en lille del af husstandsplasten, som i dag bliver sorteret i Danmark. Vi håber selvfølgelig, at flere kommuner vil begynde at sortere plasten fra de private husstande. Når det sker, vil vi naturligvis opbygge en tilsvarende produktionskapacitet.

- Men der er meget plast i Danmark og resten af verden. Så vi regner da ikke med, at vores anlæg bare skal stå og køre her i Mariager. Det skal ud og leve, så vi kan få håndteret plastaffaldet som den store ressource, det er. Ikke som noget, man bare bortskaffer, så næste generation står med problemet. Det er derfor, vi siger, at vi har opfundet en maskine, der kan forandre verden.

-hawin

FAKTA: Sådan oparbejdes plastaffaldet

1. Aage Vestergaard Larsen modtager udsorteret plast i store plastballer fra den kommunale affaldsordning – her er HDPE- og PP-plasten allerede sorteret hver for sig
2. Plasten kværnes til små flager
3. Flagerne renses for eventuel folie
4. Flagerne vaskes rene i en nyudviklet avanceret vaskemaskine
5. Flagerne behandles i en nyudviklet separationsenhed i vand, hvor de lette plasttyper HDPE og PP flyder ovenpå, mens resten (PET-plast, sammensat plast, metalrester og andet) synker til bunds
6. HDPE- og PP-flagerne tørres i en enhed der kan sammenlignes med en slags tørretumbler
7. Flagerne oparbejdes til et granulat, der kan genanvendes til fx emballage.