45 mio. kr. til forskning i fødevaresystemerFoto: Unsplash.com

45 mio. kr. til forskning i fødevaresystemer

Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra EU som ledende partner i et nyt forskningsprojekt med en samlet bevilling på 45 millioner kroner. I samarbejde med førende europæiske universiteter skal projektet styrke tværfaglig forskning i fødevaresystemer der er så bæredygtige som muligt

Store landbrugsvirksomheder, der dyrker afgrøder uden hensyntagen til økosystemets langsigtede bæredygtighed.

Supermarkedskæder, der ikke prioriterer lokale og forsyningskæder der er så bæredygtige som muligt.

Eller globale fastfoodkæder og fødevareproducenter, der ikke prioriterer ernæringsmæssig kvalitet eller produktionsmetoder, der er mere bæredygtige end man tidligere har set.

Der er mange eksempler på presserende udfordringer med vores fødevaresystemer, ikke blot i Danmark, men også på globalt plan.  

I et nyt forskningsprojekt vil forskere fra Roskilde Universitet sammen med europæiske kolleger dykke ned i udfordringerne og mulighederne inden for fødevaresystemer for at bidrage til langsigtede løsninger der er mere bæredygtige end hvad man tidligere har kunnet levere.

På et overordnet plan skal projektet styrke og udvikle europæisk tværfaglig forskning og samarbejde med fokus på fødevaresystemer, der er så bæredygtige som muligt. 

Kompleks problematik
Stine Rosenlund Hansen, leder af projektet og lektor i bæredygtige fødevaresystemer, ser frem til at igangsætte projektet og dykke yderligere ned i problematikkerne, som er komplekse på flere områder:

- Der er behov for viden, som ikke ser isoleret på enkeltproblemer, men som ser på samspillet i hele fødevaresystemet. Der er mange forskellige aktører og interesser på spil.

Fx har mange i landbruget en stærk identitet, kompetencer og meget store investeringer bygget op om kødproduktion. 

Det er vigtigt, at vi viser kompleksiteten i fødevaresystemerne, samtidig med at vi kan kommunikere nogle redskaber, der kan understøtte forandring, siger Stine Rosenlund Hansen. 

Samtidig skal projektet kunne skabe resultater på to niveauer, forklarer hun:

- Vi skal dels kunne kvalificere de politiske beslutninger, der bliver truffet inden for bæredygtig omstilling, når det gælder fødevaresystemer, og dels fremme forskning, uddannelse og efter- og videreuddannelse inden for bæredygtige fødevaresystemer.

Om projektet:  

  • Titel på forskningsprojekt: FoSSNet - Pan-European Food Systems Science Network
  • Bevillingsmodtager: Lektor Stine Rosenlund Hansen, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC
  • Bevillingsgiver: Horizon Europe (EU’s rammeprogram for forskning og Innovation 2021-2027). 
  • Bevillingen: RUC’s projektbudget er 9,7 mio. kr. ud af et samlet projektbudget på 44,7 mio. kr. 
  • Projektperiode: 2024-2028

Fakta - Hvad er et fødevaresystem? 
Et fødevaresystem er det komplekse netværk af aktiviteter, processer og aktører involveret i produktion, distribution, og forbrug af fødevarer. Det omfatter alt fra jordbrug og fiskeri til transport, forarbejdning, detailhandel, foodservice og forbrug. Fødevaresystemet udgøres af sammenhængende processer på tværs af alle disse led, hvor beslutninger og praksisser påvirker miljøet, økonomien og samfundet. Det inkluderer også aspekter som bæredygtighed, ernæring og fødevaresikkerhed, hvilket gør det til et centralt element i diskussionen om at skabe mere bæredygtige og ansvarlige fødevarepraksisser på globalt plan.

11/12 2023
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden