23 millioner kroner til klimavenlig plantekostFoto: MycoProtein

23 millioner kroner til klimavenlig plantekost

Tre nye, store projekter vil udvikle ny teknologi, metoder og produkter, som kan frembringe velsmagende plantebaserede madvarer og fødevareingredienser med højt indhold af protein i god kvalitet af danske råvarer. GUDP støtter med 23 millioner

Hestebønner, ærter, quinoa, hamp, østershatte, kløvergræs og lucerne kan blive vigtige proteinkilder for de forbrugere, som vil skære ned på kødforbruget og gå over til en mere klimavenlig, plantebaseret kost.

Nu vil virksomheder og forskere i tre store projekter samarbejde om at skabe plantebaserede proteinprodukter af danske råvarer til fremtidens klimavenlige kost.

Projekterne bliver sammenlagt støttet med 23 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP.

Fødevareminister Mogens Jensen ser frem til at følge projekterne, som vil kunne erstatte eller supplere kødet i hverdagsmaden og gøre kosten mere klimavenlig.

- Vi skal ændre vores madvaner i en mere bæredygtig og klimavenlig retning, og rigtig mange danskere er allerede godt på vej. Målet med disse spændende projekter er, at der bliver udviklet nogle nye produkter, der giver endnu flere forbrugere mod på at få noget mere plantekost på tallerkenen, siger Mogens Jensen.

Ifølge en undersøgelse, som Madkulturen tidligere har foretaget, mener hovedparten af danskerne, at det er vigtigt at bidrage i kampen mod klimaforandringerne fra gryderne i køkkenet, og seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt.

Plantekombination skal matche kød
Projektet NekstPro tager fat på den udfordring, at det kun er meget få planter, som i sig selv kan matche kødet, når det gælder proteinkvalitet. Selv om bælgplanter, som bønner og ærter har et højt indhold af protein, er sammensætningen af proteinets byggesten, aminosyrerne, ikke optimal til menneskekost.

Derfor vil projektet kombinere proteiner fra ærter, hestebønner, quinoa og hamp og bearbejde dem ved hjælp af en særlig forarbejdningsteknik og skabe nye, velsmagende plantebaserede produkter med højt indhold af essentielle aminosyrer. Projektet lægger vægt på, at råvarerne skal være økologiske og dansk produceret.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Professionshøjskolen Absalon, og virksomhederne Hanegal, Organic Plant Protein, Quinoa Quality og Møllerup Brands. GUDP støtter med knap otte millioner kroner.

Svampeprotein dyrket på roepulp
Projektet MycoProtein vil udnytte restprodukter fra sukkerindustrien til dyrkning af østershatte og udvikle nye fødevareingredienser med umami-smag og højt indhold af proteiner.

MycoProtein har fået en bevilling på næsten syv millioner kroner fra GUDP til etablering af et anlæg, hvor østershattene bliver dyrket i fermenteringstanke i en vandig opløsning af roepulp. Både svampe, mycelium og dyrkningssubstrat skal høstes, tørres og bruges som ingrediens i plantebøffer, planteburgere og lignende fødevarer og øge både indholdet og kvaliteten af protein i produkterne.

Partnerne i projektet er MycoBiota Food, forskere fra Københavns Universitet og DTU samt virksomhederne Planteslagterne, Rootly og Nordic Sugar.

Kløvergræs på middagsbordet
Det tredje af de nye GUDP-projekter vil sætte traditionelle landbrugsafgrøder som kløvergræs og lucerne på menuen hos forbrugerne. Projektet Græs4Food bygger videre på erfaringer med grøn bioraffinering, der kan gøre proteinerne i græsmarksafgrøder tilgængelige for enmavede dyr og dermed også mennesker.

Proteinet skal udvindes ved hjælp af membranfiltrering. Det indebærer bl.a., at man kan undgå at opvarme råvarerne i forarbejdningsprocessen, så man undgår, at en række egenskaber går tabt. Det vil blandt andet gøre det muligt at fremstille proteinprodukter, der kan piskes stive som æggehvide, og det åbner nye muligheder for, hvad produktet kan bruges til.

Græs4Food får godt otte millioner i tilskud fra GUDP og er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, BiomassProtein, MMS Nordic, GreenLab Skive og Thise Mejeri.

 

-lipe

 

20/9 2020
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip