106 mio. til forskning i genbrug og genanvendelse af plast og tekstil

106 mio. til forskning i genbrug og genanvendelse af plast og tekstil

Innovationsfonden bevilger 106,5 mio. kroner til Partnerskab for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil. Partnerskabet skal skabe grundlag for en cirkulær økonomi for plast og tekstil. De 92 medlemmer i partnerskabet skal arbejde frem mod 2050 og forventes at kunne nedbringe CO2-udledning med 650.000 tons

I 2021 blev regeringen og Folketinget enige om at afsætte 700 mio. kroner til en lang række investeringer i forsknings- og innovationspartnerskaber, der skal hjælpe med at fremme den grønne omstilling.

Partnerskab for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil udgøres af 92 organisationer heriblandt en række danske universiteter, vidensinstitutioner, virksomheder på området samt kommuner og regioner. Hensigten med partnerskabets tiltag er at skabe en bedre helhedsopfattelse af ressourceforbruget og dermed sikre en væsentlig længere holdbarhed af produkter af plast og tekstil. Samtidigt skal denne nye helhedsopfattelse af produkterne føre til en bedre genanvendelse af plast og tekstil.

Det forventes, at initiativerne, som er en del af projektet, vil kunne spare klimaet for omkring 650.000 ton CO2.

For at realisere målene vil projektet bl.a. undersøge redskaber inden for informationsteknologi med henblik på at forstå, hvordan de kan forbedre affaldssorteringen.

Virksomheder og uddannelsesinstitutioner er en vigtig del af partnerskabet
En række danske virksomheder, der arbejder med plast og tekstil, kommer til at spille en central rolle i partnerskabet. LEGO og Novo Nordisk skal bidrage med deres viden om plast, mens tøjfabrikanterne Bestseller og Ganni vil spille ind med erfaring fra tekstilområdet.

Derudover inddrager partnerskabet også virksomheder og aktører, der har fokus på affaldshåndtering samt sortering. Her vil aktørerne blandt andet anvende informationsteknologi med henblik på at udvikle nye metoder, der har fokus på at forbedre affaldssorteringen, som på sigt kan skaleres globalt.

Ligeledes inddrager partnerskabet Det Kongelige Akademi, Syddansk Universitet og en række andre vidensinstitutioner.

Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk ser positivt på det nye partnerskab.

– Det er godt, at der kommer mere viden på området, da det er en stor omstillingsproces vi skal i gang med. Vi håber der bliver skabt brugbar viden og teknologi, som kan anvendes i praksis, så plastens ressourcer igen kan udnyttes på et højt niveau.

-lipe

8/9 2022
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025
  • Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    emballage ›Ansvaret for at overholde PFAS-grænseværdier flyttes fra emballageleverandører til fødevareproducenter: Dermed bliver det endnu mere vigtigt at vælge leverandører, som man har tillid til, lyder det fra emballageleverandøren Nemco
  • Grønne gaver i specialdesignet emballage

    Grønne gaver i specialdesignet emballage

    emballage ›DS Smith har udviklet en genanvendelig indpakning til organisationen Give a tree, der sælger træer som gaver i bl.a. Danmark
  • Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    emballage ›Partnerorganisationen Gate 21 vil på en konference gøre tilhørerne klogere på mulighederne for at bruge genanvendelige emballager til events, takeaway og i offentlige køkkener
  • Låget er tilbage

    Låget er tilbage

    emballage ›Tidligere i år fjernede Coop plastiklåget fra sin egen creme fraiche-serie. Nu kommer det efter kundeklager kommet på igen - for en tid
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker