MADmovers til kamp for skolemaden
Et nyt initiativ fra Arla sætter fokus på bedre rammer for måltiderne i skolen. Med MADmovers skal skoleelever gentænke skolemåltidet ud fra de udfordringer, de oplever i deres klasse. For der er behov for at sætte fokus på måltidet i skolen. Det mener professor i sundhedspædagogik, som peger på at skolemåltidet er underprioriteret. Det bakkes op af en ny undersøgelse, der viser at eleverne er sultne efter frokost
Med det nye initiativ MADmovers stiller Arla nu skarpt på det gode måltid i skoletiden i forbindelse med Aarhus Kulturhovedstad 2017s tema 'rethink'. Her skal skoleeleverne arbejde med at gentænke skolemåltidet med udgangspunkt i de udfordringer, som de selv møder på deres skole.
Initiativet er et undervisningsforløb, som tilbydes gratis til alle 6. klasser i Region Midtjylland.- Måltidet i skolen er enormt vigtigt. Det giver brændstof til læring og kan være genvej til at øge børnenes bevidsthed om sund, varieret kost, som eleverne tager med sig videre i voksenlivet.
Med MADmovers giver vi redskaberne til, at eleverne kan arbejde med måltidet, og hvordan de sammen kan gøre det endnu bedre. Det gælder både maden og rammerne omkring måltidet. Vi kalder projektet MADmovers, fordi børnene selv bliver rustet til at overvinde udfordringerne og gøre skolemåltidet sundere, bedre og sjovere, siger Jakob B. Knudsen, landedirektør hos Arla.
Skolemåltidet er underprioriteret
Måltider i skolen er vigtige, fordi børnene skal være mætte for at kunne koncentrere sig og trives i skolen. En stor del af at trives er, at man er mæt, så man har energi til at lære og bevæge sig. Det mener professor i sundhedspædagogik ved Aarhus Universitet, Karen Wistoft. Ifølge hende, skal skolerne skabe bedre rammer omkring maden for at forhindre, at børnene går sultne rundt:
- På mange skoler er måltidet underprioriteret. Ofte må eleverne selv finde ud af, hvor de skal spise deres mad, og mange lærere er ikke en del af måltidet i frokostpausen. Det betyder, at eleverne ofte spiser under nogle kummerlige forhold, fordi mange skoler ikke tænker på måltidet som en pædagogisk aktivitet. Det mener jeg bør ændres. For måltidet er meget mere end mætte maver. Det skaber glæde, nydelse, samvær og lysten til at spise sundt, siger Karen Wistoft.
Hun mener, at rammerne omkring spisningen betyder mere end selve madpakken. Faktisk udgør rammerne helt op til 80 procent af oplevelsen i forbindelse med skolemåltidet:
- Børnene skal eksempelvis sidde godt, og der skal være hyggeligt og god tid til at spise. Men gode rammer kræver, at både lærere, forældre og elever selv er bevidste om, hvor vigtigt måltidet er. Mit råd er at involvere eleverne i langt højere grad. Lad dem tage ejerskab i forhold til at skabe gode rammer, så de føler sig trygge og glade for at spise sammen.
Eleverne er sultne efter frokost
En ny undersøgelse bekræfter, at der er behov for at sætte fokus på skolemåltidet. Mange danske skoleelever bliver nemlig ikke mætte af den mad, de spiser til frokost og i løbet af dagen på skolen. Kun halvdelen af eleverne er mætte efter frokost, og i slutningen af skoledagen er hele seks ud af ti elever lidt sultne, mens hver tiende er meget sulten.
Det viser en ny undersøgelse om måltider i skolen blandt 5. og 6. klasser foretaget af Epinion på vegne af Madkulturen og Arla Fonden, hvor godt 900 elever fra 25 forskellige skoler i Region Midtjylland har deltaget.
Undersøgelsen peger også på, at rammerne omkring måltidet, som ro og god tid, kan forbedres. Kun hver sjette elev oplever, at der er ro under frokosten, mens hver tiende siger, at der er for meget larm i klassen. 84 procent af eleverne har spist deres mad på under et kvarter, og en tredjedel af eleverne har elektronik som mobiltelefon, tablet eller computer fremme under måltidet.
- Undersøgelsen viser, at det er nødvendigt at tænke på skolemåltidet på en helt ny måde. Derfor synes vi, det er oplagt, at MADmovers er Arlas bidrag til Aarhus Kulturby 2017s tema 'rethink'. Som en af Danmarks førende fødevarevirksomheder vil vi nemlig gerne bidrage med vores viden om sundhed og gøre vores til, at den næste generation er rustet til at leve et sundt liv, siger Jakob Knudsen.MADmovers' undervisningsmateriale tilbydes til 200 6. klasser i Region Midtjylland. Materialet er udviklet af Arla Fonden i samarbejde med to lærere, en kok og professor i sundhedspædagogik, Karen Wistoft.
Det er gratis at være med, og det er 6. klassens lærer, der skal melde klassen til. Projektet forløber i efteråret 2017.
Om undersøgelsen:
Elevundersøgelsen om mad og måltider i skolen er foretaget af Epinion på vegne af Arla og Madkulturen i juni 2016. 896 skoleelever i 5. og 6. klasse fra 25 forskellige skoler i Region Midtjylland har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen er udarbejdet i forbindelse med Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, hvor Arla bidrager med flere projekter. Under overskriften "Rethink madkulturen for den næste generation" sætter Arla fokus på maden for skolebørn i regionen.
Om MADmovers
MADmovers er et initiativ fra Arla i forbindelse med Aarhus2017 og lægger op til, at skolemaden skal gentænkes. Initiativet er udviklet som et tilrettelagt undervisningsforløb om sundere og bedre skolemåltider, der skal få eleverne til selv at arbejde med rammerne for deres måltider og komme med deres bud på, hvordan det kan blive bedre.MADmovers tilbydes gratis til 200 6. klasser i Region Midtjylland. Undervisningsmaterialet er udviklet af Arla Fonden i samarbejde med to lærere, en kok og professor i sundhedspædagogik, Karen Wistoft. Det er 6. klassens lærer, der skal melde klassen til, og det er helt gratis at deltage. Målet med MADmovers er at bidrage til øget bevidsthed om rammerne for måltider i skolen og de udfordringer, eleverne selv oplever i den forbindelse.MADmovers går i spænd med Fødevarestyrelsens fem nyt råd til måltidet i skolen, som professor i sundhedspædagogik, Karen Wistoft er medskaber af. MADmovers har således afsæt i rammerne omkring måltidet, og involvering af eleverne for at skabe nydelse, trivsel, samvær og madglæde. Læs mere om Fødevarestyrelsens fem råd her.
