GRAKOM i fælles opråb om at styrke erhvervsuddannelser
-For mange unge er det ikke det mest oplagte valg at vælge en erhvervsuddannelse. Netop derfor skal vi gøre det nemmere for dem at vælge erhvervsuddannelserne til, og det gør vi blandt andet ved at sætte meget højere ambitioner for deres uddannelsesforløb, påpeger i alt 40 organisationer, som har seks konkrete forslag til forbedringer
De 40 organisationer bag fælleserklæringen er politiske ungdomspartier og -organisationer, arbejdsgivere, fagforeninger og erhvervsskoler.
GRAKOMs direktør, Thomas Torp begrunder opråbet:
-Vi mangler dygtig, faglært arbejdskraft i skiltebranchen, i emballagevirksomheder, i bureaubranchen, faktisk i hele kommunikationsindustrien. Derfor har vi brug for, at det bliver mere prestigefyldt at tage en erhvervsuddannelse og derfor skal de prioriteres meget højere, siger han og fortsætter:
-Samtidig er vi midt i en omstilling inden for både miljø, digitalisering og automatisering og der er en stigende international konkurrence. Alt det skal erhvervslivet leve op til, og derfor er det vigtigt, at vi gør det mere attraktivt at søge ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at skolerne skal have det nye udstyr, ordentlige lokaler, og lærerne skal have adgang til en god, faglig efteruddannelse.
I den fælles erklæring, hvor Thomas Torp og GRAKOM er medunderskriver, sætter man fokus på erhvervsuddannelsernes udfordringer, som bl.a. betyder, at hver sjette elev på hovedforløbet inden for teknologi, byggeri og transport er utilfredse med erhvervsskolernes lokaler, udstyr og værktøj.
Hver eneste faglært kommer til at gøre en forskel i fremtiden, lyder det i opråbet, hvor man kommer med seks helt konkrete forslag til, hvordan man kan sikre optimale rammer på erhvervsskolerne.
De seks forslag er:
Bæredygtig økonomi
Taxametertilskuddene til erhvervsuddannelserne skal løftes markant og varigt. Situationen kalder på langsigtede og holdbare løsninger, tilpasset den enkelte skoles virkelighed. Investeringer i udstyr og lærerkvalifikationer kræver lang tidshorisont og overskud til at tænke langsigtet.
Undervisere i topklasse
Dygtige og motiverede undervisere er alfa og omega på enhver uddannelse. Derfor skal der investeres langt mere i faglig efteruddannelse af erhvervsuddannelseslærere f.eks. i form af praktikforløb på virksomheder. Krav om pædagogisk diplomuddannelse bør evalueres, så kravet ikke bliver en barriere for at rekruttere og fastholde fagligt dygtige specialister.
Gennemsigtighed
Udstyret på erhvervsskolerne skal være tidssvarende, og alle erhvervsskoler skal løbende offentliggøre langsigtede planer for deres investeringer i udstyr og læremidler til alle uddannelser, så lærlinge, virksomheder og lokale uddannelsesudvalg kan gå i kvalificeret dialog med skolens bestyrelse og ledelse, når de oplever udfordringer.
Styrket samarbejde om lærlinge og elever
Der skal stilles krav til skolernes kontakt til lærepladserne i løbet af lærlingenes og elevernes uddannelse – mindst en opfølgningssamtale årligt. Medarbejdere fra virksomhederne skal inddrages løbende og konsekvent som gæstelærere.
Fremtiden er digital
Der skal sættes fart på udviklingen af digitale læremidler, fælles læringsplatforme, Virtual Reality, digitale tvillinger mv. på erhvervsskolerne. Det kræver samarbejde om fælles investeringer og en national strategi, som sikrer samspil og sammen[1]hæng med de lokale løsninger.
Lærlinge og elever bor og lærer sammen
Synlige og attraktive skolehjem samt samarbejde mellem erhvervsskoler og kommuner om boligmuligheder. Det er et fælles ansvar, at lærlinge og elever har gode rammer, når de skal flytte for at starte på en læreplads.
-lipe
