Danske virksomheder kan lære meget af svenskerne
Standardemballage er ofte en dyr og dårlig løsning for mange virksomheder, siger dansk konsulent i svensk firma på vej til Danmark
Af Lisbeth Petersen
- Alt for mange vælger et ’quick fix’, når de skal finde en emballage til deres produkt. I danske virksomheder ser man virkelig mange færdige løsninger, hvor der ikke er nogen rød tråd i emballagen, og hvor mange væsentlige overvejelser først kommer, efter at produktet er sendt på markedet.
Ordene kommer på dansk fra det svenske konsulentfirma ÅF Consult, hvor Hannah Franzel på sit kontor i Malmø er placeret strategisk som bindeled mellem de to lande, der har meget forskellige traditioner for emballageudvikling.
- Svenskerne er gode til emballage. Ud over at være et større land med mere industri har Sverige sin historiske baggrund med skovbruget og den medfølgende pap- og papirproduktion. Her findes der også egentlige uddannelser inden for emballageudvikling, hvor det i Danmark ofte er en lidt broget, tilfældig flok mennesker som tager sig af det, siger Hannah Franzel.
Hendes egen baggrund er en civilingeniøruddannelse med specialisering inden for design og innovation, som hurtigt førte til jobs som projektleder hos bl.a. GN Store Nord og Ecoxpac. For tre et halvt år siden begyndte Hannah Franzel hos konsulentgiganten ÅF, som med 9000 ingeniører i Europa er en af Sveriges største rådgivningsvirksomheder inden for industri, energi og infrastruktur.
Her er Hannah Franzel en af i alt 15 konsulenter, som udelukkende arbejder med emballageudvikling, og hun tror på, at det danske marked er ved at være klar til at tage nogle dybere spadestik med det analysearbejde og individuelt udviklede løsninger, hun kender fra andre lande.
Hurtig løsning kan være dyr løsning
- I modsætning til, hvad mange tror, er en standardemballage ofte en meget dyr løsning.
For det første betaler mange en overpris for det, fordi de ikke kender markedet og derfor ikke aner, hvor de skal gå hen for at finde en egnet emballage. For det andet passer sådan en ’hurtig løsning’ sjældent til produktet, som enten bliver over- eller underemballeret, og det kan både betyde spildplads, dårlig pakkeevne, og at varen ikke er ordentlig beskyttet, siger Hannah Franzel og tilføjer:
- Og så har jeg ikke engang nævnt, at emballagen jo ofte skal være med til at sælge varen og støtte brandet, ikke mindst i detailhandelen, hvor slutkunderne jo skal ’forbi emballagen’, før de kan tage fat på selve produktet.
Alle fagpersoner skal høres
Som konsulent har Hannah Franzel bl.a. samarbejdet med elektronikvirksomheden Sony om udviklingen af emballage til de mange, bluetooth-produkter, som hele tiden kommer på markedet.
- Der kan det jo ikke nytte noget at sende et nyt smart-ur ud i butikkerne i en anonym papæske. Så selv om det er produkter med en hurtig livscyklus, hvor det handler om at arbejde hurtigt, bliver der foretaget et grundigt forarbejde med først at kigge på konkurrenternes emballage og derefter overveje, hvordan emballagens grafiske udtryk skal se ud, hvor nyhedsgraden skal ligge, og hvordan kunderne vil se og mærke Sonys produkt sammenlignet med andres. Og når der er tale om et luksusprodukt som et ur, er det naturligt at investere i en premium papæske, som matcher produktet, siger Hannah Franzel.
Modellen for ønskescenariet
Uanset om der er tale om elektronik, fødevarer eller en af de helt tunge industrier, hun rådgiver, anvender hun en model, ÅF Consult har udformet for at illustrere virksomhedens grundtanke om emballageudvikling og ønskescenariet for Hannah Franzels samarbejde med en kunde:
- At der med i processen er alle relevante aktører, det vil sige medarbejdere fra marketing, fra logistikafdelingen, fra indkøbsfunktionen, fra pakkeriet, fra lageret og virksomhedens eventuelle produktdesignafdeling. På den måde kan vi tage et helhedsgreb på alle aspekterne af emballagen, lige fra det visuelle udtryk til hvordan den er at håndtere for lagermedarbejderne.