Tysk transportfirma starter nyt kontor i Danmark
Det tyske transportfirma, a. hartrodt med hovedsæde i Hamburg, Tyskland, åbner nu nyt kontor i Skanderborg. Med kontor og lager på Grønlandsvej 5 beskæftiger firmaet i dag ni erfarne medarbejdere
TRANSPORT - Vores medarbejdere har været med i mange år, hvilket giver grobund i en høj faglighed, som er det vores kunder efterspørger, siger firmaets aministrerende direktør Jørgen Boisen.a. hartrodt er blandt verdens førende udbydere indenfor for transport, og firmaet har kontorer i mere end 80 lande over hele verden og tilbyder kunderne unikke transportløsninger indenfor sø-, luft- og vejtransport.
Med 125 års erfaring inden for transport og et indgående markedskendskab tilbyder a. hartrodt via et globalt netværk deres kunder et højt fagligt niveau og rådgivning under hele transport processen. a. hartrodt servicerer deres kunder verden over med integrerede IT- og supply chain løsninger og sikrer derved at alle opgaver udføres som aftalt.
- Hos a. hartrodt er ingen transportopgaver for små eller store, udtaler Jørgen Boisen: - a. hartrodt er kendt for at favne alle kunder, store som små. Vi har kunder, som sender små pakker ned til 1 kg, til de store kunder turn-key projekter på f.eks. hele fabriksanlæg, der skal fragtes ud i den store verden.
-jk
Foto: Hos a. hartrodt er ingen transportopgaver for små eller store.