Solid BrotherBrother ADS-3600W er nem og fleksibel at betjene via et stort touchdisplay. Scanneren klarer 50 sider i minuttet og kan forbindes via både trådløse og kablede netværk samt det hurtige USB 3.0-stik.

Solid Brother

Brother ADS-3600W opfylder alle krav til en kompakt desktop-scanner

Topmodellen i Brothers nye familie af desktop-scannere har de samme egenskaber som langt dyrere konkurrenter, men passer fint til mindre og mellemstore virksomheder.

Brother ADS-3600W er fleksibel, bundsolid og med sine 50 sider i minuttet en meget hurtig scanner.

I de senere måneder har Brother udvidet sit repertoire inden for scannere betragteligt. Først og fremmest med introduktionen af den nye ADS-linje af desktopmodeller, der både pris- og ydelsesmæssigt passer perfekt til mindre og mellemstore virksomheder i både den private og i den offentlige sektor.

Publikum har taget vel imod de nye Brother-scannere, hvis tre modeller er solgt i pæne antal, siden de først blev introduceret på markedet i begyndelsen af januar.

Nogle brugere har dog savnet en decideret topmodel i den nye ADS-serie. En model, der kunne bygge bro op til Brothers større og endnu hurtigere scannere.

Den nye topmaskine i 'middelklassen' for desktop-scannere kommer nu i skikkelse af Brother ADS-3600W.

Det er en scanner med avancerede funktioner, moderne betjening og en hastighed, som kan tilfredsstille selv krævende brugere i mindre og mellemstore organisationer.

Bundsolid og meget alsidig

Som sine tre søskende er den nye Brother ADS-3600W opbygget meget solidt i sit chassis og mekanik. Den er, hvad amerikanerne kalder ”heavy duty” og beregnet til at arbejde hver dag – gerne med mange forskellige scanninger.

Alligevel fylder scanneren ikke særlig meget, og den har en række smarte funktioner og features, som gør betjeningen nem og hurtig for brugerne.

ADS-3600W kommer med en stor 9,3 centimeters touchskærm i farver. Herfra kan man bl.a. styre de op til 50 dokumenter, man kan have liggende i en feeder-bakke øverst – klar til at blive scannet.

Via touch-skærmen kan man forudindstille funktioner, som man bruger igen og igen – så de afvikles ved tryk på en enkelt knap på displayet. På den måde bliver kedelige rutiner kortsluttet, og den daglige arbejdsgang kan gøres hurtigere og mere effektiv.

Den nye Brother-scanner er designet til at kunne håndtere mange forskellige typer forlæg – papir, pap, id-kort, dankort osv. Den kan snildt arbejde for flere brugere på samme tid og distribuere de indscannede filer til mange forskellige modtagere.

Brother ADS-3600W kan scanne op til 50 sider i minuttet, og den kan forbindes til både trådløse netværk, hurtige kabel-baserede lokalnet eller direkte til en pc via et hurtigt USB 3.0-kabel.

Arbejder fint i et mobilt miljø

Brother ADS-3600W kan naturligvis scanne dokumenter trådløst til smartphones og tablets. Enten via Brothers gratis iPrint&Scan-app til Apple iPhone/iPad og Android – eller til smartphones med den nye trådløse NFC-teknologi ombord.

Scanninger foretaget på ADS-3600W kan dirigeres til mange forskellige modtagere: E-mail, printere, SharePoint, Microsoft Office og en række populære cloud-services – for blot at nævne nogle få.

I alle tilfælde sørger Brothers avancerede billedbehandling for, at scanningerne er knivskarpe, letlæselige og fylder mindre i størrelse end normalt.

Endelig er ADS-3600W – som alle Brothers øvrige produkter – udviklet til at være strømbesparende og genbrugsvenlig.

Brothers nye ADS-3600W scanner vil stå på hylderne hos Brothers mange forhandlere fra marts.

-hawin

 

 

9/3 2016
  • Printede sig hele vejen til danmarksmesterskabet

    Printede sig hele vejen til danmarksmesterskabet

    tryk-og-print ›Alexander B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren til årets DM i 3D print efter tre intense konkurrencedage på Foodtech-messen. Blandt opgaverne var 3D print af en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd
  • Optimering og automatisering af workflows

    Optimering og automatisering af workflows

    tryk-og-print ›Når digital printproduktion øger antallet af opgaver og stiller større krav til fleksibilitet, hastighed og rentabilitet, bliver effektive workflows afgørende. Hans Dalmeijer fra Canon Danmark ser nærmere på, hvordan automatisering, åbne systemer og målrettet integration kan optimere produktionen, udnytte inkjet-investeringen bedre og ruste printvirksomheder til fremtidens krav
  • Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    tryk-og-print ›Resinos nye DFC-trykfarver til direkte fødevarekontakt kombinerer ekspertise inden for overholdelse af lovgivningen med produktionsklar ydeevne og specialiseret teknisk support
  • Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    tryk-og-print ›Stibo Complete Group overtager Effection, som fortsætter som selvstændigt brand med egen ledelse. Sammen skaber virksomhederne et stærkere fagligt miljø med flere kompetencer, større kapacitet og flere muligheder for kunderne
  • Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    tryk-og-print ›På årets i LOUPE India 2026 vil parterne præsentere teknologier og tjenester inden for etiketter og emballage målrettet til en af verdens hurtigst voksende økonomier
  • Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    tryk-og-print ›Den danske producent af plastprodukter, Probeco fortsætter med at udvide sin digitale produktionskapacitet ved at investere i sin anden HP Indigo 6K+ Digital Press samt yderligere to efterbehandlingsløsninger fra ABG. Alt udstyr leveres af Visutech
  • HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    tryk-og-print ›Den samlede AI-løsning til storformater kobler software og printer sammen hele vejen fra ordren kommer ind, til printet er færdigt. Målet er bl.a at gøre produktionen enklere og reducere fejl
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger