Slut med danske flag på udenlandsk honning

Slut med danske flag på udenlandsk honning

Fødevareminister Mogens Jensen vil have ændret den danske fortolkning af mærkningsreglerne for honning, så forbrugerne ikke bliver vildledt, når de køber honning fra andre lande

Det skal være slut med at hælde honning fra fjerne lande på glas i Danmark, klistre Dannebrog på og så mærke varen med 'dansk produceret'.

Det fastslår fødevareminister Mogens Jensen, som nu har bedt Fødevarestyrelsen om at ændre på den hidtidige fortolkning af EU-reglerne, så forbrugerne ikke bliver vildledt. Styrelsen skal også se på, om der er problemer i forhold til andre fødevarer, som primært består af én ingrediens fra udlandet. 

I dag kan en dansk virksomhed fuldt lovligt købe honning fra for eksempel lande uden for EU, og så mærke produktet med 'dansk produceret' og dansk flag, hvis forbrugeren på bagsiden af glasset kan læse, at honningen kommer fra lande uden for det europæiske fællesskab.

- At en fødevare er dansk produceret, er for mange forbrugere både i Danmark og i udlandet et kvalitetsstempel. Det stempel skal ikke kunne pryde fødevarer, som ikke har det fjerneste med Danmark at gøre, understreger fødevareminister Mogens Jensen. 
Han har nu bedt Fødevarestyrelsen om et serviceeftersyn af reglerne. Fødevarestyrelsen skal vurdere, hvilke nationale mærkningskrav Danmark kan stille til bl.a. honningproducenterne, der henter deres råvarer uden for Danmarks grænser, uden at Danmark kommer i konflikt med EU-reglerne. 

- I Sverige har de en vejledning om, hvordan virksomhederne kan mærke deres produkter korrekt - en slags 'best practice' - som skal sikre, at kunderne tydeligt kan se, hvor honningen kommer fra. Så kan forbrugeren på et oplyst grundlag vurdere, om de nu også får det produkt, de forventer og betaler for. Den model har jeg bedt Fødevarestyrelsen arbejde videre med, fortæller Mogens Jensen.  

Fødevarestyrelsen forventer, at den nye vejledning er klar ved udgangen af 2019.
-lipe

23/10 2019
  • Designet til brugervenlighed

    Designet til brugervenlighed

    etiketter-og-maerkning ›Tetra Paks kliklåg, Lightwing 30 gør det let at åbne og lukke drikkekartonen og er samtidig en sikker lukkemekanisme. Derfor er låget nomineret til en pris
  • Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    etiketter-og-maerkning ›Fazers håndfyldte Mignon-chokolader i ægte æggeskaller har skiftet de æggebakkelignende kartoner ud med et nyt emballagedesign udviklet af Pyroll Packaging Group
  • Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    etiketter-og-maerkning ›En del af Coops børnetøjsmærke, Friends' nye efterårskollektion har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det skal inspirere kunderne til holde liv i tøjet i stedet for at købe nyt
  • UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    etiketter-og-maerkning ›For første gang anvender virksomheden sin teknologi fra emballagepapirer til fedtbestandige overfladebelægninger på en ny type etiketter uden PFAS
  • Dana Lim styrker satsningen i Baltikum

    Dana Lim styrker satsningen i Baltikum

    etiketter-og-maerkning ›Andrius Skaržauskas er ansat som ny Country Manager for Litauen, Letland og Estland, hvor han skal være med til at indfri virksomhedens vækstambitioner i regionen
  • LED-etiketpresse får debut i Las Vegas

    LED-etiketpresse får debut i Las Vegas

    etiketter-og-maerkning ›Dominos N410 LED-etiketpresse får sin nordamerikanske debut på Printing United Expo 2026, der afholdes den 23.–25. september i Las Vegas, Nevada, USA
  • Styrket forskning i miljøfarlige stoffer

    Styrket forskning i miljøfarlige stoffer

    etiketter-og-maerkning ›Forskere fra seks universiteter går sammen om at styrke viden om, hvad PFAS, mikroplast, opløsningsmidler mm. - og kombinationen af dem - på længere sigt betyder for vores sundhed og natur. Konference er første skridt
  • Guide til større RFID-ekspertise

    Guide til større RFID-ekspertise

    etiketter-og-maerkning ›The Label Academy udgiver RFID-bog, der skal ruste forarbejdningsvirksomheder til at opbygge og udforske teknologien bag mærkningsteknologien