Roland DG Challenge 2014 er afsluttetGruppe nr. 6 fra Aalborg Media College løb med konkurrencens førsteplads.

Roland DG Challenge 2014 er afsluttet

For sjette år i træk sponsorerede Roland DG North Europe Roland DG Challenge

STORT FORMAT Dette års konkurrence, der fandt sted på Aalborg Media College, var en tæt duel mellem mediegrafikerstuderende fra skolen og fra Københavns Tekniske Skole. I alt 48 studerende kæmpede i 24 timer om at designe den bedste kampagne for non-profit organisationen Lungepatient.dk.

Roland DG Academys funktion
Konkurrencen fandt sted i Roland DG Academys lokaler på Aalborg Media College så eleverne kunne få printet deres produkter på Roland DGs kvalitetsprintere. Især Roland DGs SOLJET PRO4 XF-640 spillede en central rolle i kampens hede. Til hverdag råder Roland DG Academy over flere printere, som benyttes som en del af elevernes læringsproces omkring grafisk arbejde.

Konkurrencen
Konkurrencen blev skudt i gang torsdag d. 6 november 2014 af Roland DG Academy Manager Carit Rasmussen. Fra dette øjeblik havde eleverne 24 timer til at skabe en færdig kampagne bestående af et slogan, en carwrap, en roll-up, et bord, en stol og en t-shirt. Herudover var også en række valgfri items. Vindergruppen blev annonceret fredag d. 7. november kl 14 ved en stor præmieceremoni.

Tre repræsentanter fra nogle af Aalborgs mest prominente Reklamebureauer; ‘Weltklasse’, ‘Clienti’ og ‘Det nye sort’ gav eleverne sparring på deres ideer. Dette var andet år professionelle mediefolk har været en del af konkurrencen. Set ud fra elevernes modtagelse er det dog langt fra sidste gang:  “Feedbacken hjalp os til at finde et fokus” Siger Emma Winding fra Københavns Tekniske Skole. Tobias Jacobsen fra samme skole tilføjer:  “Da vi sad fast, hjalp de os med at træffe en beslutning”.

Torsdag aften kl. 20 var eleverne klar til at få printet deres færdige produkter med assistance fra hjælpsomme Michael Møller og Jesper Bolo Pedersen fra Roland DG North Europe. Næste morgen stod alle kampagnerne færdige. De studerende arbejdede hårdt hele natten igennem og lykkedes trods søvnmangel alle at skabe nogle utroligt kreative og professionelle kampagner. Herefter kunne eleverne nyde en velfortjent søvn inden den store vinderceremoni.

Vindergruppen!
Det var et umådeligt svært valg at udvælge en vindergruppe blandt de mange gennemførte kampagner. Men juryen bestående af Jens Hjort fra Elektor, Michael Møller fra Roland DG North Europa, tekstforfatter Lars Reinholt og formanden fra Lungepatient.dk Helge Petersen blev til sidst enige om en vinder.

Gruppe nr. 6 fra Aalborg Media College løb med konkurrencens førsteplads. Deres kampagne havde sloganet: Lev længere med KOL- Kom så tag pusten fra KOL” og havde det klare formål at informere unge KOL patienter om, at en Lungediagnose sagtens kan forenes med et godt liv.  Kampagnens grafiske design består af en klar rød baggrund med et billede af en lunge formet som en håndvægt. Dommerpanelet var alle meget imponerede af kampagnen og udmeldte: ”Der er tale om et stærkt billede, der fanger modtagerens opmærksomhed og får dem til at læse budskabet”.

“Vi valgte den kampagne, der havde den bedste visuelle effekt. Vi ønskede en iøjnefaldende kampagne, der vil få folk til at stoppe op. Vi vil naturligvis gerne hverve nye medlemmer, og det kan denne kampagne bestemt hjælpe os med!,” siger formand for Lungepatient.dk Helge Petersen.

Kampagnen vil ikke kun blive anvendt i Danmark, men vil også blive delt foreningens partnere i de øvrige Skandinaviske lande.

-jk


12/11 2014
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering
  • Kalle har fået en ven

    Kalle har fået en ven

    tryk-og-print ›Det svenske fødevareikon Kalles Kaviar samarbejder med Friends-organisationen om at gøre skolestarten tryggere for børn. Det kan nu ses konkret på "kompis-tuberne" i de svenske butikker
  • Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    tryk-og-print ›Med den nye ChromaStar, til intelligent produktion af spotfarver, styrker Heidelberg sin position som systemintegrator og full-service provider hos emballagetrykkerierne. ChromaStar gør det nemlig muligt for trykkerierne at øge produktiviteten og sænke omkostningerne
  • Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    tryk-og-print ›Wintipak er leverandør af aseptiske emballagemateriale-løsninger til flydende fødevarer. Nu styrker virksomheden sine teknologiske kompetencer gennem en betydelig investering i udstyr fra Heidelberg
  • To Red Dot Awards til Canon

    To Red Dot Awards til Canon

    tryk-og-print ›To af Canon Groups grafiske produktionsprintere, varioPRINT iX1700 inkjet produktionsprinter og Colorado XL storformat hybridprinter har begge modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award: Product Design 2026
  • Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    tryk-og-print ›Det hamborgbaserede trykkeri, Siepmann Printing sætter kurs mod fremtiden ved at integrere offset- og digitaltryk i ét samlet arbejdsforløb med Heidelbergs Prinect