Procudan overtager Scansalt

Procudan overtager Scansalt

Procudan overtager pr. 1. juni 2015 aktiviteterne i Scansalt A/S, og styrker dermed forretningsområdet Ingredienser til fordel for bl.a. fødevareproducenter i Skandinavien

FØDEVARER Scansalt indkøber salt af høj kvalitet fra globale producenter, og forarbejder saltet til anvendelse hos skandinaviske virksomheder og forbrugere. Produktsortimentet omfatter bl.a. jodholdigt fødevaresalt, salt til blødgøring og den grove vejsalt.

Med overtagelsen af Scansalt ønsker Procudan at spille en direkte rolle som leverandør af salt i Skandinavien. Målet er at øge værdien for kunderne i et marked med få udbydere, bl.a. ved at kombinere saltprodukterne med Procudans kompetencer.

- Ved overtagelsen af Scansalt bliver Procudan totalleverandør på saltmarkedet. Det giver flere muligheder i forhold til eksisterende som nye kunder, og passer perfekt ind i vores mission om at skabe værdi i kundernes forsyningskæde. Scansalt har været en stabil og fleksibel leverandør til os, og er et kendt 'brand' i markedet, siger adm. direktør og ejer Tommy H. Pedersen, Procudan.

Den hidtidige ejer Jens Refshøj, der grundlagde Scansalt i 2010, vil fortsat være tilknyttet Scansalt, og brand'et fortsætter under det nye ejerskab. Jens Refshøj har arbejdet med salt siden 2003, hvor han tiltrådte som direktør i KFK Salt.

- Det er en stor glæde, at det er Procudan, der overtager Scansalt. Procudan er en veldrevet virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Den kultur matcher os godt. Procudans forretnings-model med ingredienser og emballage kombineret med dygtige medarbejdere giver ideelle muligheder for at styrke saltforretningen yderligere. Det ser jeg frem til at være en del af, siger direktør Jens Refshøj, Scansalt.

-jk


8/6 2015
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer