Ny undersøgelse: Plastposen er bedst for miljøet

Ny undersøgelse: Plastposen er bedst for miljøet

En ny undersøgelse viser, at plastposer er det bedste valg af bærepose ud fra miljøhensyn. Uanset hvad din pose er lavet af, er det godt at genbruge den så mange gange som muligt.

Glem stofposen og den 'nedbrydelige' bioplast. Helt almindelige plastposer er det bedste valg for miljøet. Det viser en ny, omfattende livscyklusvurdering, som DTU Miljø har udført for Miljøstyrelsen. Ved en livscyklusvurdering ser man på den samlede miljøbelastning ved produktion, brug og senere affaldsbehandling af et produkt.

Det kan virke overraskende, at plastposer er det mest miljøvenlige valg. Men stofposer belaster miljøet langt mere ved produktionen, fordi bomuldsproduktion kræver mange ressourcer og lægger beslag på et stort areal. Tilsvarende er der ved de andre posetyper forskellige miljøbelastninger, der er større end miljøbelastningen fra plastposer.

Undersøgelsen er gennemført på baggrund af de nuværende danske forhold med poser, der var tilgængelige i danske supermarkeder i efteråret 2017. Den tager udgangspunkt i et scenarium, hvor plastposer kun bruges én gang og derefter genbruges som affaldspose. På basis af dette har man beregnet de forskellige påvirkninger, der er på miljøet, inklusiv klimapåvirkningen.

Genbrug er godt – uanset posetype
Problemet med den såkaldte nedbrydelige eller kompostérbare bioplast er, at den ikke nedbrydes ordentligt. Derfor kan den – afhængigt af, hvor den ender – ødelægge affaldsbehandlingen eller blive liggende i naturen. Og vi smider nemmere affald fra os, når vi tror, at det forsvinder af sig selv.

Har du allerede stofposer eller en anden type poser, som du bruger, er det en god idé at blive ved med at bruge dem, indtil de er slidt op. Livscyklusvurderingen understreger således, at det er godt for miljøet, hvis vi genbruger vores bæreposer så mange gange som muligt, uanset materialet.

Det næstbedste posevalg er ifølge den nye undersøgelse papirsposer. De har dog den svaghed, at de sjældent bliver genbrugt eller brugt som affaldspose, fordi de nemmere går i stykker.

Se hele undersøgelsen ”Life Cycle Assessment of grocery carrier bags” på Miljøstyrelsens hjemmeside.

 

Fakta: Så mange gange skal du bruge posen

  • Nedenfor kan du se, hvor mange gange du skal genbruge en pose af et andet materiale end en almindelig plastpose, for at det miljømæssigt er et lige så godt valg som den almindelige plastpose.
  • Udgangspunktet er, at plastposen kun bruges én gang og derefter bruges som skraldepose. Hvis plastposen bruges flere gange, skal de andre posetyper bruges endnu flere gange for at hamle op med plastposen.

Posetype

Skønnet antal genbrug

Almindelig plastpose

       1

Papirspose

ca. 40

Biobaseret plast

ca. 40

Stofpose, bomuld

ca. 7000-20.000

Kilde: ”Life Cycle Assessment of grocery carrier bags”, Miljøstyrelsen 2018

14/3 2018
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer