Mellemlægsark og patenteret smoother

Mellemlægsark og patenteret smoother

Palcut præsenterer det nyeste i Point-of-Sales konceptet og en ny corporate identity på InterPack 2017

Palcut har flere nyheder med på Interpack 2017 i Düsseldorf fra den 4. til 10. maj. 

Blandt dem virksomhedens kendte mellemlægsark, der med palleteringen forvandler sig til en ’butikssælger’, en løsning til at producere egne mellemlægsark on site, en Smoother til ark i højgram kvalitet og en modulær opbygning af Palcut arkdispenseren.

Point-of-Sales-konceptet med Antim mellemlægsarket er en effektiv måde at skabe synlighed på i butikkerne i dag, hvor flere og flere butikskæder sætter grænser for butikspromotion.

Arkene er udstyret med sideflapper, som hænger udover varerne på pallen. På flapperne kan man trykke et salgsbudskab, som bliver synligt, når pallen stilles frem.

- Antim65 point-of-sale er et billigt alt i ét-koncept for markedsføring af mærkevarer i butikkerne. Det sparer kostbar tid for alle og giver brands en større synlighed i disse år, hvor mange butikker holder igen med at give plads til skilte og salgsdisplays fra leverandørerne, siger Rudi Pedersen, som er adm. direktør i Palcut.

Nyheden består af Palcut arkskærer og Antim antiskridpapir, der leveres klar til brug med det ønskede tryk, og godt egnet til tidsbestemte og målrettede kampagner.

Antim Stacker giver fleksibilitet.
Palcut tester et nyt koncept på Interpack, Palcut Stacker, som er et modul, der sammenkobles med en Palcut arkdispenser. Stackeren består blandt andet af et løftesystem, der placerer de afskårne ark på en palle, som kan bruges andre steder i virksomheden.

- Mange af vores kunder har pakkelinjer, hvor de håndpakker. Her har de behov for en løsning, hvor de internt kan producere mellemlægsark, siger Lars Østergaard Jonasen, produktchef hos Palcut, og uddyber: Med en Palcut Stacker installation kan de skære ark til de andre pakkelinjer. Fordelen er fleksibilitet, reduceret lagerplads og mindre lagerbinding.

Lars Jonasen glæder sig til kundernes tilbagemelding på konceptet. Vender de tommelfingeren op, så vil vi snart have den færdige løsning på markedet.

’Smoother’ til højgram ark
Palcut Smoother er en patenteret løsning, der fjerner spændinger i ark i kraftige papirkvaliteter, nemlig på 250 gram/m2 og derover.

Det betyder, at det afskårne ark nu ligger helt fladt og klart på opsamlingsbordet til pakkerobotten. Dermed kan alt papiret på rullen udnyttes. Det reducerer antallet af rulleskift og driftsstop.

De nye Palcut arkdispensere er opbygget modulært, så grundversionen nemt kan tilpasses langt de fleste pakkelinjer.

Samtidig er det nemt senere at udvide med nye funktioner som fx hurtigt skift af papir i form af en vogn med papirrulle, som hurtig og præcist placerer den nye papirrulle i arkdispenseren. Dermed reduceres skiftetiden til få minutter. Udover den nemme integration i kundernes pakkelinjer vil det modulære koncept reducere leveringstiden. 

Premiere på ny corporate identity
Palcut benytter lejligheden til at præsentere deres corporate identity på Interpack 2017 i Düsseldorf.

Den omfatter et nyt logo, en ny grafisk identitet og et helt nyt standdesign, der sætter fokus på Palcut og Antims stærke egenskaber, der kan øge oppetiden og effektiviteten i pakkelinjer samtidig med, at omkostningerne reduceres og påvirkningen af miljøet reduceres.

-lipe

 

 

På Interpack Düsseldorf 2017 udstiller Palcut i hal 11, stand D30

25/4 2017
  • HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    tryk-og-print ›Den samlede AI-løsning til storformater kobler software og printer sammen hele vejen fra ordren kommer ind, til printet er færdigt. Målet er bl.a at gøre produktionen enklere og reducere fejl
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering
  • Kalle har fået en ven

    Kalle har fået en ven

    tryk-og-print ›Det svenske fødevareikon Kalles Kaviar samarbejder med Friends-organisationen om at gøre skolestarten tryggere for børn. Det kan nu ses konkret på "kompis-tuberne" i de svenske butikker
  • Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    tryk-og-print ›Med den nye ChromaStar, til intelligent produktion af spotfarver, styrker Heidelberg sin position som systemintegrator og full-service provider hos emballagetrykkerierne. ChromaStar gør det nemlig muligt for trykkerierne at øge produktiviteten og sænke omkostningerne
  • Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    tryk-og-print ›Wintipak er leverandør af aseptiske emballagemateriale-løsninger til flydende fødevarer. Nu styrker virksomheden sine teknologiske kompetencer gennem en betydelig investering i udstyr fra Heidelberg
  • To Red Dot Awards til Canon

    To Red Dot Awards til Canon

    tryk-og-print ›To af Canon Groups grafiske produktionsprintere, varioPRINT iX1700 inkjet produktionsprinter og Colorado XL storformat hybridprinter har begge modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award: Product Design 2026