Geia Food får ny ejerstruktur

Geia Food får ny ejerstruktur

Partnerskab mellem den danske virksomheds ledelse og norsk investeringsselskab skal sikre vækst

Den danske virksomhed Geia Food, der udvikler og leverer fødevare-koncepter til hele Skandinavien, får ny ejerstruktur.

Geia Food, der har sine danske kontorer i Aalborg og Skælskør, blev skabt i 2014 som en fusion mellem firmaerne A-Frost og Mortensen Food.

Det norske investeringsselskab Credo Partners overtager pr. 1. december 55 pct. af aktiekapitalen og samtidig udvider den daglige ledelse, anført af CEO Claus Ravnsbo, sit medejerskab i virksomheden. De nuværende majoritetsaktionærer fortsætter som medejere og der er derfor tale om et decideret partnerskab mellem nye og gamle aktionærer samt ledelsen i virksomheden.

- Kombinationen af en stærk kapitalpartner og et management buy-in giver Geia Food en helt unik chance for yderligere at sætte fart i ekspansionen i Skandinavien. Vi kan både vokse organisk og via opkøb, og dermed kan vi i endnu højere grad opfylde vores ambition om at være den foretrukne samarbejdspartner for detailhandelen, når det drejer sig om at finde de bedste fødevarer til kunderne, siger CEO Claus Ravnsbo.

Credo Partners, der blev stiftet i 2003, har det som sit speciale at investere i mindre og mellemstore virksomheder og arbejde tæt sammen med ledelse og øvrige ejere om at udvikle sine investeringer. Credo Partners har investeringer i både fødevaresektoren med Globus Wine og fiskevirksomheden Optimar, men også indenfor bl.a. IT, hjælpemidler og ergonomiske møbler.

- Vi ser Geia Food som en særdeles attraktiv platform for yderligere vækst i de nordiske lande. Virksomheden har vist stærkt lederskab og evnen til at skabe innovation indenfor en række fødevarekategorier og har potentiale til at opnå en førerposition i sin branche, siger Gudmund Killi, managing partner i Credo Partners.

Formelt skal den nye ejerstruktur godkendes af de danske konkurrencemyndigheder, inden den efter planen kan træde i kraft 1. december 2017.

Geia Food beskæftiger i dag 63 medarbejdere og har kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Virksomheden agerer som et værdiskabende bindeled mellem dygtige fødevareproducenter på den ene side og de skandinaviske detailkæder på den anden. Særlig ekspertise har Geia Food inden for kategorier som is, ost & mejeri, fjerkræ, fisk, drikkevarer, convenience- og kolonialvarer. Virksomheden fokuserer bl.a. på kædernes egne varemærker, men virksomheden leverer også egne varemærker som eksempelvis Eventyr Is.

Omsætningsudviklingen er positiv og virksomheden opnåede i 2016 en samlet koncernomsætning på 1,144 mia. kr., og årets resultat landede på 32,3 mio. kr. i Geia Food A/S.

-lipe

16/10 2017
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer