Fælles miljømærkning længe undervejs

Både EU, Nordisk Ministerråd og store dele af erhvervslivet arbejder med mulighederne. Politisk ønske om vurdering på flere parametre

Af Lisbeth Petersen

Allerede for over 10 år siden påbegyndte EU kommissionen et projektarbejde om en fælleseuropæisk mærkning. Ideerne blev dog ændret undervejs, fra tanken om et klimamærke til ønsket om at udforme et helt grundlag, hvor det er produkters samlede miljøfodaftryk, der bliver vurderet. Det vil sige, det ikke alene er klimapåvirkningen, men også eksempelvis ressourceforbrug, belastning med næringsstoffer og farlige kemiske stoffer, der skal tages i betragtning.

Årsagen til det ændrede fokus var, at en bestræbelse på at dét alene at opnå en lav klimaeffekt ikke må ske på bekostning af produktets andre miljø og sundhedsegenskaber.

- En kaffeproducent kan jo eksempelvis godt dyrke økologisk, og dermed være berettiget til et økologimærke. Men det vil ikke fortælle noget om, hvorvidt producenten efterlever FN’s retningslinier for menneskerettigheder, om transporten sker på en miljøansvarlig måde, og om forarbejdningen sker under hensyn til miljø og sundhedsbeskyttelse mv. Derfor ønsker kommissionen en bredere vurdering på flere parametre, siger Preben Kristensen, som er koordinator for en arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd, Nordic Environmental Footprint.

Pilotprojekter på 25 produktområder

EU Kommissionen offentliggjorde i maj 2013 i Official Journal to livscyklusbaserede metoder til vurdering af miljømæssige fodaftryk af henholdsvis produkter (Product Environmental Footprint, PEF) og organisationer (Organisational environmental

footprint, OEF). Siden da har kommissionen sammen med en stor del af det europæiske erhvervsliv testet metoderne i pilotprojekter, der dækker i alt 25 forskellige produktområder som eksempelvis kød, mælkeprodukter, sko, elektronik, kaffe, olivenolie, papirprodukter og fisk.

Disse projekter bliver afsluttet i begyndelsen af 2017 og bliver så præsenteret med specifikke retningslinier for, hvordan produktområdernes miljøegenskaber skal vurderes, det vil sige både klimaeffekterne og de øvrige miljøegenskaber.

Når de specifikke retningslinier er godkendt, må virksomheder inden for de forskellige brancher anvende dette grundlag til at reklamere med produkternes miljøegenskaber. Det skal ske med henvisning til EU’s regler på området og under forudsætning af, at virksomhederne kan dokumentere alle oplysningerne.

Nogle virksomheder vil måske anvende et mærke, mens andre alene vil anvende grundlaget i det interne miljøarbejde og kommunikere deres egne data om det til professionelle kunder, offentlige indkøbere mv.

Tidligst beslutning om tre år

De nordiske miljøministerier har på eget initiativ nedsat arbejdsgruppen Nordic Environmental Footprint for at følge arbejdet og formidle viden om det til de nordiske lande.

- Det kan få stor betydning for virksomhedernes fremtidige arbejde med - og anprisning af - produkters miljøegenskaber

I de kommende år vil der være mulighed for, at virksomheder indenfor de 25 områder kan arbejde med deres egne måder at kommunikere med kunderne på, herunder eksempelvis mærkning med trafiklysfarver, som forskningsprojektet fra Aarhus Universitet peger på, fortæller koordinator i arbejdsgruppen, Preben Kristensen.

Han tilføjer, at EU kommissionen tidligst vil tage initiativ til en lovgivning på området, efter 2020.