Ekmans investerer i Heidelberg Diana 115 limmaskineDen nye Diana 115 limmaskine fra Heidelberg blev installeret hos den svenske kartonemballageproducent Ekmans i efteråret 2014.

Ekmans investerer i Heidelberg Diana 115 limmaskine

Med en ny hurtigere limmaskine fra Heidelberg er den førende svenske producent af kartonemballage Ekmans atter tilbage i førersædet

POSTPRESS Installationen af den imponerende store limmaskine Heidelberg Diana 115 er lige blevet indviget hos den svenske emballageproducent Ekmans Jönköping AB og skal sammen med det øvrige udstyr fra Heidelberg gøre produktionen af kartonemballage endnu mere strømlinet og hurtig.

– Vi har med vores nye Diana 115 limmaskine fra Heidelberg kompletteret vores samlede workflow til kun en leverandør, hvilket giver os mange fordele, fortæller Thorbjörn Sagerström, administrerende direktør for Ekmans Jönköping AB, en del af Trioplast-koncernen med en samlet omsætning på fire mia svenske kr og omkring 1300 ansatte.

Kartonemballage fra Ekmans fremstilles primært til forbrugsgoder, hvor fødevaresektoren dominerer. Det betyder for eksempel nultolerance over for fejl samt høje krav, der inspirerer og udvikler virksomheden frem mod nye markeder.

Den nye Diana 115 limmaskine fra Heidelberg opfylder ifølge Thorbjörn Sagerström de basale kvalitetskrav, som Ekmans stiller til alt sit udstyr:

Lars Lindberg, salgsdirektør i Heidelberg Sverige, supplerer: - Inden Ekmans endelige valg faldt på Diana 115, undersøgte de mange alternativer og var også nede og prøvekøre nogle andre maskiner. Heidelberg Diana 115 viste sig at leve op til kravene fra Ekmans ved at have høj produktivitet og automatisering og var desuden mest effektiv, fortæller Lars Lindberg.

- De ønskede at sænke omkostningerne på deres to tidligere maskiner. I dag råder Ekmans over hele Heidelberg workflowet, fra prepress, over fire trykpresser og nu postpress med Diana 115 limmaskinen, siger Lars Lindberg.

-jk


10/12 2014