All Creative udvider med fjerlet plade

All Creative udvider med fjerlet plade

Vil man gøre det lettere for sig selv og samtidig vælge miljørigtigt, er den nye plade Re-Board fra All Creative vejen frem. Produktet henvender sig især til messefolket

Af Malene Klarlund

Den vejer ikke meget. Til gengæld er den både stærk og miljøvenlig, den nye plade i All Creatives sortiment kaldet Re-Board.

Re-Board har en opbygning, der minder om bølgepap og benyttes typisk til opbygning af messestade. Foruden at være miljøvenlig i forhold til spån- og krydsfinérplader er fordelen, at den er ultralet at arbejde med for brugeren.

Pladen har kun været i All Creatives sortiment siden marts i år, men produktet er allerede godt integreret i virksomheden.

- Vi har allerede designet og produceret en messestand med reoler, stole og et bord. Messestande kan enten indfarves i firmafarver eller påføres billedmateriale ved hjælp af vores nye storformatprinter, der trykker helt op i format 2,5 x 3 meter. Pladerne trykkes, skæres ud og samles efterfølgende til det emne, kunden ønsker sig, siger Palle Sørensen, konsulent i All Creative.

Re-Board bliver derfor også flittigt benyttet til midlertidige salgsstande i blandt andet dagligvarebutikker.

- Sådanne ordrer har vi allerede lykkedes at lande hos én af vores store kunder, der forhandler mange forskellige brands i både danske og udenlandske dagligvarebutikker, så vores produkter er allerede ude i blandt andet Fjernøsten nu.

Ideen opstod tilfældigt

Ideen til Re-board opstod lidt ved et tilfælde, da All Creatives nyindkøbte storformatprinter og tredje skærebord kom på plads på fabrikken.

- Egentlig var maskinindkøbene tiltænkt vores hidtidige produktion af blandt andet ellipser (reklamesøjler i karton), salgsdisplays samt emballager i konventionel bølgepap, hvor vores maskinpark efterhånden var så belagt, at vi havde brug for en kraftig udvidelse af vores kapacitet, fortæller Palle Sørensen.

De sendte hurtigt tre medarbejdere (konstruktører og grafikere) på specialkursus hos Stora Enso i Sverige.

De sugede masser af viden til sig om, hvordan materialet skal bearbejdes og trykkes.

- Efterfølgende har vi set fejlfrit arbejde fra både konstruktører, grafikere samt under fremstillingsprocessen på vores fabrik i Havndal, siger Palle Sørensen og fortsætter:

- Vi er naturligvis glade for, at vi ”fra tanke til handling” er kommet så hurtigt i gang med at producere i dette spændende materiale.

All Creative A/S er resultatet af en sammenlægning af firmaerne ALL Plast A/S og RP Creative A/S (tidligere Relæ Plast a/s) samt Unidisplay ApS.

Virksomhederne har gennem flere årtier produceret kundespecifikke profilprodukter og displays til det danske, skandinaviske og europæiske marked.

17/6 2016
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer