Solid Brother
Brother ADS-3600W opfylder alle krav til en kompakt desktop-scanner
Topmodellen i Brothers nye familie af desktop-scannere har de samme egenskaber som langt dyrere konkurrenter, men passer fint til mindre og mellemstore virksomheder.
Brother ADS-3600W er fleksibel, bundsolid og med sine 50 sider i minuttet en meget hurtig scanner.
I de senere måneder har Brother udvidet sit repertoire inden for scannere betragteligt. Først og fremmest med introduktionen af den nye ADS-linje af desktopmodeller, der både pris- og ydelsesmæssigt passer perfekt til mindre og mellemstore virksomheder i både den private og i den offentlige sektor.
Publikum har taget vel imod de nye Brother-scannere, hvis tre modeller er solgt i pæne antal, siden de først blev introduceret på markedet i begyndelsen af januar.
Nogle brugere har dog savnet en decideret topmodel i den nye ADS-serie. En model, der kunne bygge bro op til Brothers større og endnu hurtigere scannere.
Den nye topmaskine i 'middelklassen' for desktop-scannere kommer nu i skikkelse af Brother ADS-3600W.
Det er en scanner med avancerede funktioner, moderne betjening og en hastighed, som kan tilfredsstille selv krævende brugere i mindre og mellemstore organisationer.
Bundsolid og meget alsidig
Som sine tre søskende er den nye Brother ADS-3600W opbygget meget solidt i sit chassis og mekanik. Den er, hvad amerikanerne kalder ”heavy duty” og beregnet til at arbejde hver dag – gerne med mange forskellige scanninger.
Alligevel fylder scanneren ikke særlig meget, og den har en række smarte funktioner og features, som gør betjeningen nem og hurtig for brugerne.
ADS-3600W kommer med en stor 9,3 centimeters touchskærm i farver. Herfra kan man bl.a. styre de op til 50 dokumenter, man kan have liggende i en feeder-bakke øverst – klar til at blive scannet.
Via touch-skærmen kan man forudindstille funktioner, som man bruger igen og igen – så de afvikles ved tryk på en enkelt knap på displayet. På den måde bliver kedelige rutiner kortsluttet, og den daglige arbejdsgang kan gøres hurtigere og mere effektiv.
Den nye Brother-scanner er designet til at kunne håndtere mange forskellige typer forlæg – papir, pap, id-kort, dankort osv. Den kan snildt arbejde for flere brugere på samme tid og distribuere de indscannede filer til mange forskellige modtagere.
Brother ADS-3600W kan scanne op til 50 sider i minuttet, og den kan forbindes til både trådløse netværk, hurtige kabel-baserede lokalnet eller direkte til en pc via et hurtigt USB 3.0-kabel.
Arbejder fint i et mobilt miljø
Brother ADS-3600W kan naturligvis scanne dokumenter trådløst til smartphones og tablets. Enten via Brothers gratis iPrint&Scan-app til Apple iPhone/iPad og Android – eller til smartphones med den nye trådløse NFC-teknologi ombord.
Scanninger foretaget på ADS-3600W kan dirigeres til mange forskellige modtagere: E-mail, printere, SharePoint, Microsoft Office og en række populære cloud-services – for blot at nævne nogle få.
I alle tilfælde sørger Brothers avancerede billedbehandling for, at scanningerne er knivskarpe, letlæselige og fylder mindre i størrelse end normalt.
Endelig er ADS-3600W – som alle Brothers øvrige produkter – udviklet til at være strømbesparende og genbrugsvenlig.
Brothers nye ADS-3600W scanner vil stå på hylderne hos Brothers mange forhandlere fra marts.
-hawin