Lasertryk.dk investerer i nyt Heidelberg udstyrLasertryk.dk har i foråret 2014 investeret i en ny stor 8-farvet Heidelberg XL 106-8-P LE trykmaskine med UV-farver.

Lasertryk.dk investerer i nyt Heidelberg udstyr

I foråret 2014 købte Lasertryk.dk en ny stor 8-farvet Heidelberg XL 106-8-P LE trykmaskine med UV-farver, der egner sig til tryk på plast og er UV-resistent over for sollys

EMBALLAGE TRYK Lasertryk.dk A/S fra Aarhus er Skandinaviens største digitaltrykkeri. Koncernen består også af bogtrykkeriet Scandinavian Book A/S samt salgsselskaber i Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland.

At Lasertryk.dk i foråret var på storkøb og investerede i en ny Heidelberg XL 106-8-P UV LE trykmaskine hænger nøje sammen med virksomhedens strategi om organisk vækst tilsat opkøb af andre grafiske virksomheder.

CEO Esben Mols Kabell fra Lasertryk.dk fortæller: - Den nye trykmaskine fra Heidelberg skal være med til at udvikle Lasertryk.dk produktion i retning mod nye markeder. - Vi har primært investeret i UV, fordi det betyder, at trykket er knastørt, når det kommer ud af maskinen. Det betyder meget for vores kunder, at vi kan levere super hurtigt – og det er kun med UV, at det er muligt at kunne efterbehandle noget, der kommer fra en 8-farvet maskine lige efter trykning, siger Esben Mols Kabell.

- Det med UV er i øvrigt interessant i forhold til tryk på plastemballage eller hvis der skal trykkes på noget uden at det falmer i solen, siger Esben Mols Kabell, der også er ejer af Lasertryk.dk.

Poul Breindal fra Heidelberg Danmark A/S uddyber om den nye trykmaskine: - Hovedformålet med Heidelbergs Low Energy UV teknologi er, at tryksagerne kommer knas-tørre ud af trykmaskinen, uden brug af lak og sprøjtepulver. Det sætter trykkeriet i stand til at at videreforarbejde trykarket umiddelbart efter endt trykning, hvilket løser mange logistiske problemer og forkorter leveringstiden betragteligt.

- Derudover har UV-teknologien den fordel, at maskinen får et lavere energiforbrug end en tilsvarende maskine med lakværk, siger Poul Breindal fra Heidelberg.

Købet af Heidelberg trykmaskinen har i øvrigt været så stor en succes, at man nu har valgt at investere i nyt Heidelberg efterbehandlingsudstyr i form af et nyt Polar 137 skæresystem, komplet med skæremaskine, lift, rystebord samt Transomat nedstabler. Udstyret kommer ind ved siden af et tilsvarende Polar skæresystem, og erstatter et ældre system af andet fabrikat.

Lasertryk.dk blev stiftet i 1999 og havde i starten fokus på mindre digitaltrykte opgaver til en billig penge – og det koncept viste sig hurtigt at udfylde et hul i markedet. Det er siden gået strygende for Lasertryk.dk, der har en årlig vækst på 15%.

Hemmeligheden bag virksomhedens succes er skjult i virksomhedens utraditionelle tilgang til det grafiske marked: - Da ingen af os har grafisk uddannelse eller tidligere har været beskæftiget i den grafiske branche, har vi ofte en anden tilgang til tingene end vores kolleger, erkender Esben Mols Kabell.

- Vi har desuden ekstremt meget fokus på kundernes ønsker og behov. Folk kalder vores kundeservice meget amerikansk. Vi holder, hvad vi lover, og hvis ikke, får kunden tryksagen gratis, siger Esben Mols Kabell.

Lasertryk.dk måler løbende på deres kundetilgang, og den seneste statistik viser, at over 70 procent af deres nye kunder kommer på anbefaling fra andre kunder.

Lasertryk.dk var først på det grafiske markedet i 2002 til at introducere kunderne for betegnelsen PuljeTryk, der siden er blevet varemærkebeskyttet og gennem samproduktion med andre kunders ordre giver mulighed for besparelser. Produktionstiden for PuljeTryk er siden 2003 faldet fra max. 40 dage helt ned til blot tre dage.

-jk


26/8 2014
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering
  • Kalle har fået en ven

    Kalle har fået en ven

    tryk-og-print ›Det svenske fødevareikon Kalles Kaviar samarbejder med Friends-organisationen om at gøre skolestarten tryggere for børn. Det kan nu ses konkret på "kompis-tuberne" i de svenske butikker
  • Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    tryk-og-print ›Med den nye ChromaStar, til intelligent produktion af spotfarver, styrker Heidelberg sin position som systemintegrator og full-service provider hos emballagetrykkerierne. ChromaStar gør det nemlig muligt for trykkerierne at øge produktiviteten og sænke omkostningerne
  • Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    tryk-og-print ›Wintipak er leverandør af aseptiske emballagemateriale-løsninger til flydende fødevarer. Nu styrker virksomheden sine teknologiske kompetencer gennem en betydelig investering i udstyr fra Heidelberg
  • To Red Dot Awards til Canon

    To Red Dot Awards til Canon

    tryk-og-print ›To af Canon Groups grafiske produktionsprintere, varioPRINT iX1700 inkjet produktionsprinter og Colorado XL storformat hybridprinter har begge modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award: Product Design 2026
  • Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    tryk-og-print ›Det hamborgbaserede trykkeri, Siepmann Printing sætter kurs mod fremtiden ved at integrere offset- og digitaltryk i ét samlet arbejdsforløb med Heidelbergs Prinect