Heidelberg klar med special effects

Heidelberg klar med special effects

Heidelberg præsenterer den nye digitale trykmaskine, Versafire EV, som giver masser af nye muligheder for kreative og kommercielle applikationer

Udvidelsen af den nye generation af den digitale trykmaskine, Versafire, er helt og holdent fokuseret på kundefordele og de krav, markedet stiller. Med Versafire EV tilbyder Heidelberger Druckmaschinen AG nu et superalsidigt digitalt produktionssystem, designet til brug både på begynderstadiet og for de erfarne og topprofesionelle trykkerier.

- Versafire EV giver vore kunder et fleksibelt produktionssystem, som er specielt designet til på ideel måde at møde kravene i den grafiske industri. På den måde er det muligt at udvide den digitale forretningsmodel som et resultat af de differentieringsmuligheder og den optimering, systemet giver, forklarer Stephan Plenz, medlem af bestyrelsen, der har ansvaret for ’Digital Technology’ hos Heidelberg.

Enestående special effects
Med den nye ’usynlig rød’ specialtoner har Versafire EV nu i alt fem specialfarver. Sammen med hvid, klar toner, neongul og neonpink giver ’usynlig rød’ ekstra udsmykningsmuligheder. I dagslys har den en ’glossy’ effekt og i UV-lys skinner den i klar rød. Brugen af ’usynlig rød’ sørger for beskyttelse mod kopiering og er særligt velegnet i sikkerhedsmæssige applikationer. De fem specialfarver muliggør en bred variation af kreative applikationer så som tryk af selvlysende plakater, invitationer, adgangsbilletter, armbånd, reklamebrochurer og sikkerhedselementer på trykte materialer.

Den nye Versafire EV gør det endvidere muligt at trykke hvid først og CMYK procesfarverne oven på, så man derved kan skabe stærke selvlysende billeder. Når man trykker på farvet materiale, opnår man nogle ret fantastiske og helt ualmindelige effekter. Hvor det tidligere krævede flere processer, bliver det hele nu klaret i en enkelt kørsel.

Høj kvalitet og præcise trykresultater
Den nye automatiske inlinekalibrering og inlineregister giver en høj grad af stabilitet, præcision og forbedret kvalitet. Inline farvemåling og automatisk kalibrering sker inden trykprocessen og sikrer konstant farvestabilitet under hele opgavekørslen. Billedkvalitet i top opnår man takket være den nye opløsning på 4.800 gange 2.400 dpi. Versafire EV har en forbedret trykhastighed på 85 eller 95 A4 sider i minuttet og kører i papirformater på op til 360 gsm, hvilket sikrer et højt niveau af produktivitet. Derudover er systemet i stand til at trykke bannere i længder fra 700 millimeter (duplex) og helt op til 1.260 millimeter (simplex)

Bedre integration med den nye Prinect Digital Frontend
Systemet Prinect Digital Frontend, DFE, der er udviklet af Heidelberg og er unikt i trykindustrien, tillader intelligent integration af digital og offset trykprocesser. Ved at benytte DFE kan Versafire EV let blive integreret i det eksisterende arbejdsflow på et trykkeri også med store mængder af variable trykdata. En anden ny funktion er 17-tommer ’touch’-skærmen. Via den kan man kontrollere både maskinen og trykjobbet fra DFE. Det sikrer, at operatøren kan holde øje med det hele på en skærm.

Siden midten af sidste år har rigtig mange kunder deltaget i Heidelbergs træningssessions med Versafire. Trykkerne har derved opnået værdifuld og detaljeret kendskab til, hvordan man klargør printmaterialerne og også maskinen selv. Det har rustet rigtigt mange trykkerier til brug af maskinerne. Derudover er sessiondeltagerne blevet forsynet med det matchende software, Media Management Tool, til opsætning af trykmaterialerne. Værktøjet gør det muligt at lave en ordentlig opsætning og sørger samtidig for, at man reducerer tid og arbejde med opsætningen. Man kan nemt gemme alle indstillinger, både eksporterede og importerede, ligesom man kan overføre dem til andre Versafire maskiner.

Ud over Versafire EV lancerer Heidelberg også maskinen Versafire EP, og begge har Heidelbergs Digitale Front End, der kan være standalone eller have kobling direkte til Heidelberg’s Prinect workflow.

-hawin 

8/5 2018