GA bliver til Grakom

GA bliver til Grakom

Grafisk Arbejdsgiverforening skifter navn til Grakom - målsætningen er at modernisere og at øge medlemstallet, siger direktøren

BRANCHEN Grafisk Arbejdsgiverforening skifter med virkning fra 8. juni 2015 navn til ’Grakom – Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion’. Navneskiftet signalerer, at foreningen favner hele værdikæden inden for kommunikation, fra tanke til færdigt produkt.

Grakom skal ifølge foreningen varetage interesserne for virksomhederne i den danske kommunikationsbranche – hvad enten det drejer sig om dem, der arbejder med det grafiske udtryk, foto- og videoproduktion, trykning, medieproduktion, distribution eller markedsføring.

– Virksomheder inden for disse brancher er en del af hinandens værdikæde. Derfor er det på tide, at de får en samlet organisation til at kæmpe deres sag. Der sker nu med etableringen af Grakom, siger Thomas Torp, adm. direktør i Grakom.

Thomas Torp fortsætter: – Virksomhederne har det til fælles, at de alle er med i processen fra den indledende idé og frem til det endelige produkt. Det være sig i form af en bog, en tryksag, en video, en emballage eller en internetannonce. Vores branche bidrager altså ikke kun med arbejdspladser og vækst. Den er også ansvarlig for den daglige videndeling mellem danskerne.

Branche med 4000 virksomheder
Grakom udspringer af Grafisk Arbejdsgiverforening, som særligt havde danske trykkerier blandt sine medlemmer. Men med det nye navn, etableringen af en ny brancheforening og tiltrækning af nye medlemmer vil Grakom repræsentere en klart større del af dansk erhvervsliv.

Således dækker ovennævnte værdikæde over mere end 4000 danske virksomheder, der til sammen omsætter for ca. 35 mia. kr. årligt, og som har mere end 25.000 beskæftigede. Grakom repræsenterer i dag over 500 virksomheder og flere er på vej.

– Målsætningen er, at vi skal have betydeligt flere medlemmer. Det sker både med tilgang af virksomheder og ved at mindre brancheforeninger får muligheder for at tilslutte sig Grakom. Det vil også give os de muskler, der er nødvendige, når vi skal tage de svære kampe på Christiansborg, men det vil også betyde, at vi kan tilbyde en bedre og helt branchespecifik rådgivning og service til medlemmerne, ligesom vi kan blive omdrejningspunktet for netværk og videndeling i branchen, siger Thomas Torp.

Omfattende politisk program
For nylig meldte regeringen ud, at den omdiskuterede reklameafgift – efter at have været mere end tre år på tegnebrættet – nu endelig bliver droppet. Den nyhed vakte naturligt stor glæde hos Grakom, da den betyder, at 600 jobs, der ellers var i fare, nu bliver reddet. Foreningen har været en drivende kraft i modstanden mod afgiften.

Det betyder dog langtfra, at det politiske arbejde nu bliver sat på stand by i Grakom. – Samlet er der tale om en branche, hvor den teknologiske udvikling har vendt op og ned på det meste i løbet af de seneste 20 år. Det betyder også, at der er store opgaver foran os med at forny og styrke de politiske rammevilkår for branchen. Efter det kommende folketingsvalg skal der både ses på mediestøtte, på distributionsudfordringer og så er der konstant et behov for at forsvare den kommercielle ytringsfrihed som vores branche lever af, siger Thomas Torp.

-jk


22/5 2015
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering
  • Kalle har fået en ven

    Kalle har fået en ven

    tryk-og-print ›Det svenske fødevareikon Kalles Kaviar samarbejder med Friends-organisationen om at gøre skolestarten tryggere for børn. Det kan nu ses konkret på "kompis-tuberne" i de svenske butikker
  • Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    tryk-og-print ›Med den nye ChromaStar, til intelligent produktion af spotfarver, styrker Heidelberg sin position som systemintegrator og full-service provider hos emballagetrykkerierne. ChromaStar gør det nemlig muligt for trykkerierne at øge produktiviteten og sænke omkostningerne
  • Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    tryk-og-print ›Wintipak er leverandør af aseptiske emballagemateriale-løsninger til flydende fødevarer. Nu styrker virksomheden sine teknologiske kompetencer gennem en betydelig investering i udstyr fra Heidelberg
  • To Red Dot Awards til Canon

    To Red Dot Awards til Canon

    tryk-og-print ›To af Canon Groups grafiske produktionsprintere, varioPRINT iX1700 inkjet produktionsprinter og Colorado XL storformat hybridprinter har begge modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award: Product Design 2026
  • Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    tryk-og-print ›Det hamborgbaserede trykkeri, Siepmann Printing sætter kurs mod fremtiden ved at integrere offset- og digitaltryk i ét samlet arbejdsforløb med Heidelbergs Prinect