Agfa øger hastigheden på inkjet printerAgfa Graphics har for nyligt udstillet den nye inkjet printer, Jeti Ceres, på Sign & Print Scandinavia-messen, der blev afholdt i Stockholm.

Agfa øger hastigheden på inkjet printer

Agfa Graphics introducerer digital højhastigheds rulle-til-rulle inkjet printer, Jeti Ceres RTR3200 LED, til high-end installationer

Der er godt nyt til travle trykkerier med højt output. Agfa Graphics lancerer nemlig netop nu sin rulle-til-rulle inkjet printer, Jeti Ceres RTR3200 LED. Maskinen omfatter, som navnet siger, UV LED inktørrer og hurtige processer, der skaber en fremragende billedkvalitet på et bredt udsnit af fleksible materialer.

Maskinens mulighed for print med hvid farve og primer kan kombineres, så man opnår et helt nyt niveau for billedkvalitet, dimensionering og levetid for de færdige tryk. Jeti Ceres RTR3200 LED- systemet er netop blevet udstillet på Sign & Print Scandinavia-messen, der blev afholdt i Stockholm i begyndelsen af februar.

Hastighed, robusthed og kvalitet kombineret

Den nye digitale inkjet printer rulle-til-rulle materialer på op til 3,2 meter. Det sker i høj hastighed med førsteklasses resultater til følge samtidig med, at den robuste konstruktion sørger for, at den snildt klarer et højt output. Maskinen printer på diverse enkelt- og dobbelt-rulle-materialer med en hastighed på op til 186 kvadratmeter i timen.

Det stærke design garanterer et minimalt behov for vedligeholdelse, mens UV LED lyset minimerer energiomkostningerne, reducerer miljøpåvirkningen, øger mængden af egnede printbare materialer og eliminerer lampernes nedetid. Det er egenskaber, som alle er med til at skabe en fremragende løsning.

Førerposition fastholdes

- Jeti Ceres RTR3200 LED er et supergodt supplement og alternativ til den velkendte Jeti Titan-serie. Den nye maskine øger produktiviteten. Samtidig sørger den for, at vi fastholder førerpositionen på billedkvalitet i industrisegmentet og på lavt ink-forbrug, forklarer Reinhilde Alaert, marketing- og produktchef i Sign & Display High-End hos Agfa.

Hun fortsætter:

- Den nye maskine er ingen letvægter. Det er en arbejdshest i segmentet for rulle-til-rulle-løsninger. Den lever op til trykkeriernes krav om høj hastighed, præcision og høj effektivitet. Ink hærdning med UV LED-lamper booster kun kapaciteten og anvendelsesmulighederne endnu mere for kunderne.

thin-ink-layer teknologi

Takket være Agfa Graphics’ state-of-the-art løsningen med UV LED hærdning og det tilhørende ink, kan Jeti Ceres printe på varmefølsomt materiale såsom selvklæbende materialer og PVC, uden at det wobler, krøller og trækker sig sammen. Det giver nye muligheder, og gør det muligt at reducere omkostningerne yderligere.

Udstyret med hvid ink-cirkulering, som er integreret i hele ink linjen, giver Jeti Ceres et væld af muligheder, når det drejer sig om at forstærke eller gøre printet mere livligt. Brugen af hvid ink giver billederne en ’wow’-faktor, specielt ved backlit og for- og bagside løsninger.

Agfa Graphics ink er helt i top, når det kommer til alsidighed, farvespektrum og billedkvalitet. UV LED ink-teknologien er udviklet, så den performer upåklageligt og konsistent undervejs i hele produktionen. Agfa Graphics’ ’thin ink technology’ resulterer i et bredt farvespektrum og i dynamiske billeder uanset hvilket printmateriale, der er tale om.

- Vor dybe forståelse for inkjet-teknologiens fysiske egenskaber, sørger for at inkforbruget er lavt, ekstremt præcist og medfører mindre spild samtidig med, at der er tale om høj pigmentering, siger Alaert.

Prima primer

Agfa Graphics’ Jeti Ceres giver med sin primer mulighed for ekstra vedhæftning, når man printer på usædvanlige eller besværlige rullebaserede medier. Maskinen præprinter automatisk et fint lag primer, inden den overfører ink.

Det forsyner toplaget med en ideel overfladespænding, så den er mere modtagelig for inken. Da man undgår nedetid og re-print, øger det systemets produktivitet dramatisk og garanterer en billedkvalitet med minimal indflydelse på omkostningerne per kvadratmeter.

Asanti, Agfa Graphics’ workflow-software til print i Largeformat segmentet, bliver leveret med Jeti Ceres systemet og styrer printprocesserne fra A til Z, så man nemt klarer processerne i prepress, under produktionen og i afslutningen af opgaverne.

Jeti Ceres er med Asanti også kompatible med Agfa Graphics’ cloudbaserede PrintSphere, som standardiserer flowet af informationer mellem kunder, kollegaer, freelancere, afdelinger og andre Agfa print-løsninger. Det strømliner fil delingen og sikrer datasikkerhed i hele det automatiske workflow.

-hawin

 

14/3 2017
  • Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    tryk-og-print ›Resinos nye DFC-trykfarver til direkte fødevarekontakt kombinerer ekspertise inden for overholdelse af lovgivningen med produktionsklar ydeevne og specialiseret teknisk support
  • Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    tryk-og-print ›Stibo Complete Group overtager Effection, som fortsætter som selvstændigt brand med egen ledelse. Sammen skaber virksomhederne et stærkere fagligt miljø med flere kompetencer, større kapacitet og flere muligheder for kunderne
  • Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    tryk-og-print ›På årets i LOUPE India 2026 vil parterne præsentere teknologier og tjenester inden for etiketter og emballage målrettet til en af verdens hurtigst voksende økonomier
  • Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    tryk-og-print ›Den danske producent af plastprodukter, Probeco fortsætter med at udvide sin digitale produktionskapacitet ved at investere i sin anden HP Indigo 6K+ Digital Press samt yderligere to efterbehandlingsløsninger fra ABG. Alt udstyr leveres af Visutech
  • HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    tryk-og-print ›Den samlede AI-løsning til storformater kobler software og printer sammen hele vejen fra ordren kommer ind, til printet er færdigt. Målet er bl.a at gøre produktionen enklere og reducere fejl
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering