Universal Robots etablerer praktiske træningscentre

Universal Robots etablerer praktiske træningscentre

Som supplement til sine populære og gratis online uddannelsesmoduler i Universal Robots Academy lancerer pionervirksomheden indenfor kollaborativ robotteknologi nu verdensomspændende praktiske træningscentre. Ialt 50 centre skal tage imod kursister inden udgangen af i år

Som en del af sin mission om at gøre fordelene ved kollaborativ robotteknologi bredt tilgængelige, har Universal Robots (UR) lanceret et verdensomspændende netværk af autoriserede uddannelsescentre, der bygger videre på selskabets populære online-træning gennem Universal Robots Academy.

Ny, praktisk undervisning vil lære cobot-brugere grundlæggende programmeringsfærdigheder - uanset deres erfaring eller baggrund indenfor robotteknologi - ved hjælp af certificerede trænere hos Universal Robots og deres globale partnere. Undervisningen vil øge brugernes forståelse af Universal Robots\' cobots og deres endeløse række af anvendelser og samtidig give mulighed for praktisk træning i virkelighedsbrug.

13 autoriserede uddannelsescentre fordelt over Europa, Amerika og Asien tager allerede imod elever, og Universal Robots forventer at have 50 fuldt autoriserede centre rundt om i verden inden udgangen af 2019. Indtil videre har mere end 500 kunder gennemført uddannelse på de nye centre. Nogle centre er drevet af UR, mens andre drives af partnere. Andelen af partner-drevne enheder forventes at vokse kraftigt i de kommende måneder.

- Automatisering hjælper producenter af enhver størrelse med at øge produktivitet, kvalitet og konkurrenceevne, men manglen på færdigheder indenfor automatisering har fortsat en kritisk indvirkning på producenter rundt om i verden, siger Jürgen von Hollen, administrerende direktør for Universal Robots, og fortsætter:

- Ved at tilbyde gratis uddannelsesmoduler online gennem vores Universal Robots Academy, har Universal Robots i et par år hjulpet virksomheder med at imødegå denne mangel. Ved at udvide denne uddannelse til det praktiske niveau for alt fra begyndere til avancerede brugere kan producenterne udvide deres brug af kollaborative robotter og skabe endnu mere værdi gennem deres automatiseringsinvesteringer og ansatte.

Selvstændiggørelse af medarbejderne 
Siden Universal Robots Academy blev lanceret i 2017 har mere end 55.000 brugere fra mere end 130 lande tilmeldt sig online-undervisningen. Et nyligt eksempel er Darex, der er en lille amerikansk producent, som ønskede at gøre medarbejderne begejstrede for implementeringen af UR-cobots og engagere dem i den daglige drift. Virksomheden havde også behov for at udvikle en ansat til rollen som robottekniker, så den kunne føre tilsyn med sine to cobot-applikationer. Interesserede medarbejdere blev bedt om at studere grundlæggende robotprogrammering ved hjælp af Universal Robots Academys online-moduler, hvilket senere førte til en programmeringskonkurrence, hvor de kunne konkurrere om den nye rolle.

26-årige Brittany Mohrman vandt stillingen som robottekniker og udtaler:
- Igennem online UR-undervisningen lærte jeg ting såsom forståelse af forskellige programcyklusser og foretagelse af waypoint-ændringer, mens jeg også fik viden om, hvor værktøjscenterpunktet samt tyngdepunktet på robotten er. Mit job er klart blevet både sjovere og mere interessant.

Bredt udsnit af programmeringsdisciplinerUniversal Robots\' certificerede instruktører vil lede uddannelsesmoduler, der dækker en række cobot-programmeringsfærdigheder indenfor både grundlæggende og avancerede discipliner, herunder cobot-scripting, industriel kommunikation og brug af grænseflader. Små klasser med elev-fokuserede målsætninger og praktisk erfaring med UR-robotter sikrer, at deltagerne tager hjem med værdifulde færdigheder, de kan anvende på deres arbejdsplads med det samme.

Modulerne på de autoriserede uddannelsescentre omfatter:
Grundlæggende:
For enhver bruger af UR-cobots, der har gennemført online-modulerne. Dækker sikkerhedsopsætning, grundlæggende anvendelser og fleksibel omplacering.

Avanceret: For cobot-brugere, tekniske sælgere og integratorer med et praktisk behov for at optimere applikationer eller finde nye måder til implementering af UR-cobots. Dækker scripting, avanceret anvendelse af kraftstyring og TCP, transportbåndssporing samt resultatanalyse.
Industriel kommunikation: For brugere og udviklere, der har brug for at integrere cobots med tredjeparts-enheder. Dækker Modbus TCP, FTP-server, dashboard-server, socket-kommunikation, Ethernet/IP og Profinet.

Grænseflader: For brugere og udviklere, der har brug for et indgående kendskab til styring af UR-cobots via script-grænseflader. Dækker UR-scripting, socket-kommunikation, klientgrænseflader (port 30001-30003), dataudveksling i realtid og XML/RPC.

De 13 autoriserede uddannelsescentre er placeret i Tyskland, Danmark, Italien, Spanien, Tjekkiet, Kina, Japan, Korea, Singapore, Mexico og på tre lokationer i USA.

-lipe

 

 

1/4 2019
  • Platform til fiberemballage i store mængder

    Platform til fiberemballage i store mængder

    maskiner ›Optima Packaging Group lancerer FiberOne Pro, som ved hjælp af termisk formning håndterer både formbart papir og tørstøbt fiber
  • Fødevareindustrien tæller ned til Foodtech

    Fødevareindustrien tæller ned til Foodtech

    maskiner ›Tre dage med teknologi, viden, inspiration og nye forbindelser venter i Herning fra den 27. til den 29. oktober. AI, energi fermentering og vand er blandt emnerne i oplæggene
  • Postkort til Månens bagside

    Postkort til Månens bagside

    maskiner ›53 forskere får mulighed for at afprøve vilde forskningsideer med støtte fra Villum Fonden. Projekterne kan vise sig at fejle, men rummer også potentiale for store gennembrud.
  • En bronze og 12 Excellence-medaljer ved WorldSkills

    En bronze og 12 Excellence-medaljer ved WorldSkills

    maskiner ›Tjernerelev, Linnea Lind Lehner fik en tredjeplads og så var der priser til ekstraordinære præstationer inden for bl.a. mekaniker- og Industri 4.0 brancherne i Kina
  • 15 unge fagtalenter dyster i Kina

    15 unge fagtalenter dyster i Kina

    maskiner ›Tirsdag åbnede WorldSkills 2026 - også kaldet VM for faglærte i Shanghai. Det danske landshold er frem til fredag i konkurrence med 1400 konkurrenter fra over 70 lande
  • Grøntsagsrester som alternativ til kemiske konserveringsmidler

    Grøntsagsrester som alternativ til kemiske konserveringsmidler

    maskiner ›Fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. og være med til at gøre andre fødevarer mere holdbare, viser undersøgelse fra Teknologisk Institut
  • 44 robotter til 145 medarbejdere

    44 robotter til 145 medarbejdere

    maskiner ›Müller Gas Equipment er en mindre produktionsvirksomhed, de helt store industrikoncerner kan lære meget af. Det mener juryen bag DIRA Automatiseringsprisen 2026, som i år går til Sønderjylland
  • Fleksibelt sorteringssystem til alle flaskeformer

    Fleksibelt sorteringssystem til alle flaskeformer

    maskiner ›RoboSELEX hedder Sidels nyeste løsning til kassepakning. Systemet er fri for ophobning og har ubegrænsede muligheder for lette flaskeformer og batchkonfigurationer