Mangel på de rette kompetencer og udstyr hæmmer konkret afprøvning af nye idéer til produkter hos" /> Mangel på de rette kompetencer og udstyr hæmmer konkret afprøvning af nye idéer til produkter hos danske virksomheder. Det viser en ny analyse fra Teknologisk Institut. Af de virksomheder, der arbejder med pilotproduktion af nye idéer, har en ud af fire oplevet at måtte opgive en udviklingsproces." />
Gode idéer strander hos danske virksomhederTeknologisk Institut har udviklet en coating, der hos Alfa Laval er blevet anvendt på pladevarmevekslere til temperering af råolie. Coatingen sikrer bl.a. forlænget holdbarhed.

Gode idéer strander hos danske virksomheder

Mangel på de rette kompetencer og udstyr hæmmer konkret afprøvning af nye idéer til produkter hos danske virksomheder. Det viser en ny analyse fra Teknologisk Institut. Af de virksomheder, der arbejder med pilotproduktion af nye idéer, har en ud af fire oplevet at måtte opgive en udviklingsproces.

Over halvdelen af danske virksomheder anvender pilotproduktion til at afprøve nye idéer og dermed teste om der er grobund for efterfølgende investeringer.
Men mere end hver fjerde virksomhed har måttet opgive udviklingen af en ny proces eller et nyt produkt, fordi den konkrete udvikling som pilotproduktion er strandet. Det er et problem, mener Teknologisk Institut.

- Det er tydeligt, at der er et hul i virksomhedernes udviklingskæde mellem det punkt hvor de er klar over at nye teknologier rummer store muligheder, til det punkt hvor de er parate til at investere og omstille deres eksisterende produktion. Men hvis danske virksomheder skal blive ved med at være konkurrencedygtige, er det centralt at deres processer er effektive og at deres produkter er kan noget mere end konkurrenternes, siger sektionsleder Jens Christiansen, Teknologisk Institut.

Blandt de danske virksomheder er der enighed om, at det er blevet et afgørende konkurrenceparameter at have en hurtig og fleksibel udviklingsfase, og mere end tre ud af fire virksomheder mener, at adgang til udstyr og teknologi inden for pilotproduktion vil kunne skabe konkurrencefordele, viser analysen.

Højteknologisk procesudstyr kræver ofte mange års erfaring for at opnå en optimal udnyttelse. I andre tilfælde er udstyret simpelthen for dyrt til at de små og mellemstore virksomheder tør tage investeringsrisikoen, før de er helt sikre på at det er den rigtige fremstillingsproces.

For at afhjælpe problemet har Teknologisk Institut etableret Højteknologisk Pilotproduktion. Formålet er at hjælpe små og mellemstore virksomheder til at realisere og afprøve idéer.

En af de virksomheder, som har haft stor gavn af pilotproduktion, er T Technology, som udvikler produkter til medicinindustrien. Virksomheden har benyttet udstyr fra Teknologisk Institut til at komme videre med en udviklingsproces, der i første omgang var gået i stå.

- Vi havde en udforing med et af vores produkter, som vi startede med at løse selv. Dog havde vores løsning ikke nogen effekt. Hvad vi troede var et meget komplekst problem blev hurtigt løst med hjælp fra Teknologisk Institut, fortæller CEO i T Technology, Christian Thomsen.

Pilotproduktionsforløbet har betydet, at T Technology kan levere en ny løsning til en distributør i Sydøstasien. På Teknologisk Institut er man overbevist om at andre virksomheder kan opnå lignende fordele.

- Vi møder ofte virksomheder, som har forretningsidéer, de ikke selv har mulighed for at føre ud i livet i første omgang. Vi startede med at tilbyde pilotproduktionsservices for fire år siden, fordi vi gerne ville være med til at udvikle produktionen i Danmark. Den netop gennemførte analyse viser, at der stadig er vækstpotentiale, konkluderer Jens Christiansen.

Teknologisk Institut har interviewet 455 danske fremstillingsvirksomheder med mellem 35 og 1.000 ansatte om anvendelsen af pilotproduktion. Undersøgelsen er foretaget under en rammekontrakt for Styrelsen for Forskning og Innovation.

-hawin

18/11 2016
  • Postkort til Månens bagside

    Postkort til Månens bagside

    maskiner ›53 forskere får mulighed for at afprøve vilde forskningsideer med støtte fra Villum Fonden. Projekterne kan vise sig at fejle, men rummer også potentiale for store gennembrud.
  • En bronze og 12 Excellence-medaljer ved WorldSkills

    En bronze og 12 Excellence-medaljer ved WorldSkills

    maskiner ›Tjernerelev, Linnea Lind Lehner fik en tredjeplads og så var der priser til ekstraordinære præstationer inden for bl.a. mekaniker- og Industri 4.0 brancherne i Kina
  • 15 unge fagtalenter dyster i Kina

    15 unge fagtalenter dyster i Kina

    maskiner ›Tirsdag åbnede WorldSkills 2026 - også kaldet VM for faglærte i Shanghai. Det danske landshold er frem til fredag i konkurrence med 1400 konkurrenter fra over 70 lande
  • Grøntsagsrester som alternativ til kemiske konserveringsmidler

    Grøntsagsrester som alternativ til kemiske konserveringsmidler

    maskiner ›Fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. og være med til at gøre andre fødevarer mere holdbare, viser undersøgelse fra Teknologisk Institut
  • 44 robotter til 145 medarbejdere

    44 robotter til 145 medarbejdere

    maskiner ›Müller Gas Equipment er en mindre produktionsvirksomhed, de helt store industrikoncerner kan lære meget af. Det mener juryen bag DIRA Automatiseringsprisen 2026, som i år går til Sønderjylland
  • Fleksibelt sorteringssystem til alle flaskeformer

    Fleksibelt sorteringssystem til alle flaskeformer

    maskiner ›RoboSELEX hedder Sidels nyeste løsning til kassepakning. Systemet er fri for ophobning og har ubegrænsede muligheder for lette flaskeformer og batchkonfigurationer
  • Automatisering af EPS pakkelinje giver øget kapacitet

    Automatisering af EPS pakkelinje giver øget kapacitet

    maskiner ›Tentoma har leveret ny pakkelinje til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Vigtige ledsagere til frossent grønt fra A til Z

    Vigtige ledsagere til frossent grønt fra A til Z

    maskiner ›Tryk- og niveausensorer fra VEGA er vigtige samarbejdspartnere for bl.a. Italiens førende producent af friskfrosne grøntsager, Orogel Group. Eksperten i måleteknologi stiller op på årets Foodtech messe til oktober