Fra tekstilaffald til spindeklare fibre

Fra tekstilaffald til spindeklare fibre

Kravene til genanvendelse af tekstiler bliver øget, og nu har STADLER Group udviklet en integreret sorteringsløsning, som samler en række patenterede processer i ét og samme anlæg hos italienske IGERS

Sidst i september indviede IGERS det første italienske anlæg, der der omfatter alle behandlingstrin inden for genanvendelse af tekstiler i San Pietro Mosezzo i Novara-provinsen i Piemonte. 

Anlægget omdanner tekstilaffald fra både forbrugere og industrien til flager og oprevne tekstilfibre af høj kvalitet, som er egnede til spindeindustrien -og med fuld sporbarhed gennem hele processen.

Tyske STADLER Group, der er specialist i planlægning, produktion og montering af nøglefærdige sorteringsanlæg, har været teknologipartner for IGERS i udviklingen af virksomhedens nye anlæg, og har bistået gennem hele designfasen, fra de første drøftelser af proceskravene til udformningen af et anlægslayout tilpasset den eksisterende bygning. 

Virksomheden har integreret det centrale behandlingsudstyr, som IGERS har indkøbt, så de enkelte procestrin fungerer som ét samlet system, og har designet og leveret den fuldautomatiske sorteringslinje.


Anlægget har en kapacitet på 4 tons i timen og er godkendt til at behandle op til 19.200 tons tekstilaffald om året. 

Den samlede investering beløber sig til cirka 8 mio. EUR, heraf 1,3 mio. EUR i medfinansiering fra Italiens nationale genopretnings- og resiliensplan (PNRR). 

- STADLER har ikke blot arbejdet sammen med os som leverandør, men som teknologipartner med forståelse for de særlige krav, der knytter sig til et projekt, som både er nyt og ambitiøst i italiensk sammenhæng, siger Gian Luca Miceli, der er CEO hos IGERS.


Anlægget åbner på et tidspunkt, hvor genanvendelse af tekstiler får stadig større betydning i Europa. 

Nye krav om særskilt indsamling af tekstiler og udvidet producentansvar øger behovet for industrielle løsninger, der kan sortere og forberede tekstilaffald til genanvendelse af høj kvalitet.

En patenteret proces til en kompleks affaldsstrøm

Tekstilaffald er meget uensartet og består af forskellige fibre, kompositmaterialer, tilbehørsdele og forureninger, ligesom kvaliteten varierer betydeligt. 

Samtidig vokser behovet for gennemsigtighed i sorteringen af materialerne og deres endelige anvendelse.

IGERS har imødekommet denne udfordring ved at udvikle sin egen komplette proces, som er patenteret i Italien, og som omfatter alle trin fra den indledende buffer over desinficering, sortering og mekanisk optrævling til det færdige slutprodukt.

- Det særlige ved vores proces er den integrerede udskillelse af urenheder, teknologibaserede materialesortering, mekaniske regenerering og digitale sporbarhed, forklarer Gian Luca Miceli.

Matteo Zaninelli, der er projektleder hos STADLER, supplerer:

- Tekstiler giver nogle helt særlige udfordringer i forbindelse med materialehåndteringen. De er bløde og fleksible, findes i mange forskellige former og størrelser og kan folde sig sammen, overlappe hinanden eller filtre sig ind i hinanden.

 Matteo Zaninelli, projektleder hos STADLER

Det krævede derfor en fælles indsats at forstå, hvordan materialet opfører sig, og STADLER gennemførte omfattende forsøg i sit testcenter, mens IGERS foretog en lang række egne test og bidrog med betydelig praktisk viden. Resultaterne var med til at fastlægge de bedst egnede løsninger til indfødning, dosering, transport og fordeling af tekstiler gennem hele anlægget. 

Sorteringslinjen består af to doseringsenheder, to optiske NIR-sorteringsmaskiner fra TOMRA og 16 transportbånd. Linjens primære opgave er at forberede tekstilmaterialet til de efterfølgende genanvendelsestrin.

I den indledende sortering adskiller den første NIR-sorteringsmaskine rene tekstiler, eksempelvis 100 % bomuld eller 100 % uld, fra blandingstekstiler og urenheder. Mens de værdifulde rene fraktioner lagres i en buffer, adskiller den anden NIR-sorteringsmaskine den blandede tekstilstrøm fra urenheder og uønskede materialer, eksempelvis stykker af bøjler og læder. 


I andet trin recirkuleres det bufferlagrede materiale gennem det samme sorteringsudstyr, mens NIR-sorteringsmaskinerne er indstillet til at separere materialet efter fibertype.

Fleksibilitet var et af IGERS' vigtigste krav og var indbygget fra starten. Anlægget er udviklet til at håndtere forskellige indgående tekstilstrømme og gennemstrømninger, samtidig med at IGERS frit kan bestemme, hvor hver enkelt udgangsfraktion skal føres hen – til ballepresseren, en af flere lagercontainere, en recirkulationsbuffer eller processen til åbning af fibrene. 

-Det giver IGERS mulighed for at tilpasse anlægget til forskellige materialer og sorteringsstrategier, hvilket er særlig vigtigt på et marked, som stadig udvikler sig hurtigt, siger Zaninelli. Linjen er fuldautomatisk og kræver kun én driftsansvarlig, som starter og stopper anlægget og justerer NIR-sorteringsmaskinernes indstillinger efter behov.

-lipe


20/10 2026
  • Hygiejne stiller forskellige krav til portene

    Hygiejne stiller forskellige krav til portene

    maskiner ›Hygiejne og rengøring stiller høje krav til døre og porte i fødevareindustrien og medicinalindustrien. Men selv om de på mange områder har samme fokus på renhed og sikkerhed, er miljøerne forskellige – og det afspejler sig også i Door Systems produktudbud
  •  - Hygiejnisk design skal være konkret og tilgængeligt

    - Hygiejnisk design skal være konkret og tilgængeligt

    maskiner ›På årets FoodTech giver sammenslutningen EHEDG de besøgende både dybere viden og helt konkrete forslag til hygiejnisk produktionsudstyr. Bl.a. med over 50 klare retningslinjer, en fysisk læringsstation og indlæg om robotter i produktionen mm.
  • DIRA får nyt efternavn og bliver medlem af DI

    DIRA får nyt efternavn og bliver medlem af DI

    maskiner ›Dansk Robot Netværk bliver til Dansk Robot Forening og ruster sig til fremtiden som selvstændig medlemsforeningen under DI Produktion
  • Centralt værktøj holder styr på printerparken

    Centralt værktøj holder styr på printerparken

    maskiner ›NPT A/S præsenterer 42Gears Things Management, som fra skyen kan administrere opsætning og styring af f.eks. flere labelprintere på forskellige lokationer
  • Platform til fiberemballage i store mængder

    Platform til fiberemballage i store mængder

    maskiner ›Optima Packaging Group lancerer FiberOne Pro, som ved hjælp af termisk formning håndterer både formbart papir og tørstøbt fiber
  • Fødevareindustrien tæller ned til Foodtech

    Fødevareindustrien tæller ned til Foodtech

    maskiner ›Tre dage med teknologi, viden, inspiration og nye forbindelser venter i Herning fra den 27. til den 29. oktober. AI, energi fermentering og vand er blandt emnerne i oplæggene
  • Postkort til Månens bagside

    Postkort til Månens bagside

    maskiner ›53 forskere får mulighed for at afprøve vilde forskningsideer med støtte fra Villum Fonden. Projekterne kan vise sig at fejle, men rummer også potentiale for store gennembrud.
  • En bronze og 12 Excellence-medaljer ved WorldSkills

    En bronze og 12 Excellence-medaljer ved WorldSkills

    maskiner ›Tjernerelev, Linnea Lind Lehner fik en tredjeplads og så var der priser til ekstraordinære præstationer inden for bl.a. mekaniker- og Industri 4.0 brancherne i Kina