RPC Superfos lancerer online Design Studio

RPC Superfos lancerer online Design Studio

Emballagevirksomheden tilbyder nu et helt nyt interaktivt online univers, hvor kunderne kreativt kan udvikle, ændre og internt dele design til emballage i 3D. Det sparer tid, og er nemt at arbejde med

Nu kan kunder hos RPC Superfos se nye emballageprojekter for sig på en ny måde.
I disse dage lancerer plastemballagevirksomheden nemlig et Design Studio i form af en webbaseret 3D konfigurator til at udvikle emballagedesign på egen hånd eller i teams. Det interaktive designunivers er nu tilgængeligt fra RPC Superfos’ hjemmeside.

Det skal være nemt at være kreativ
Birthe Bebe Nielsen, Divisional Product Manager, Sales & Marketing hos RPC Superfos har stået i spidsen for Design Studio projektet. Hun fremhæver nogle af de mange fordele, der er ved det:

- Det er meget intuitivt at bruge RPC Superfos Design Studio – også for dem, der ikke er så teknisk velbevandret. Desuden er det et klart plus, at vores kunder kan gemme deres design i skyen, vise det til andre i eller uden for deres organisation, og derefter arbejde videre med det, indtil alle relevante parter er tilfredse med resultatet. Det er også muligt at opbygge sit eget interne emballage-bibliotek til fremtidig brug og videreudvikling.

Leg med låg, greb og farver − og spar tid
- De forskellige trin i Design Studio er nemme at overskue. Først vælger man den emballage, som man kunne tænke sig til sit produkt, f.eks UniPak, SuperLift eller EasySnacking bægeret.

Dernæst vælges den rette størrelse, og når man har downloadet den tilhørende designskabelon, er man klar til at lege med de tilgængelige farver, låg og greb i et tegneprogram som f.eks, Microsoft Paint 3D.

Næste trin er at tilføje ens eget grafiske design, justere og straks se, hvordan det hele tager sig ud i 3D.
Er det som det skal være? Opfylder designet alle ens krav, og hvad synes chefer, kolleger og samarbejdspartnere?

Når alle involverede kan se med og kommentere på den samme platform på samme tid, skyder man genvej, og det gør designprocessen kortere og mere effektiv. RPC Superfos er glad for at kunne tilbyde vores kunder denne overbevisende online designmulighed, fordi Design Studio både betyder kreativitet og sparet tid. På den måde hjælper vi vores kunder med hurtigere at få et bedre produkt på markedet. Og tid spiller altid en vigtig rolle, siger Birthe Bebe Nielsen.

-lipe

14/8 2019
  • BrochurerDOWNLOAD
  • GRAKOM

    GRAKOM

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
  • Superfos

    Superfos

    En Berry Global virksomhed, designer og fremstiller innovativ plastemballage.
  • DS Smith

    DS Smith

    Emballageløsninger der optimerer jeres forsyningskæde
  • HSA Systems

    HSA Systems

    A Unique Imprint
  • hubergroup

    hubergroup

    More than just ink …
  • Schur

    Schur

    Det kan mærkes overalt
  • Lim Tech

    Lim Tech

    Samler brikkerne
  • Grathwol

    Grathwol

    Din emballagepartner