Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk

Den europæiske logistikkoncern bag Instabox, Budbee og Porterbuddy, Instabee Group, har investeret i genanvendelige paller som en del af et bredere initiativ for at opbygge et smartere og mere bæredygtigt logistiknetværk i Europa.

Efter indledende tests på udvalgte terminaler i Sverige, Norge og Holland blev løsningen introduceret i Danmark. Implementeringen har siden vist sig at være en stor succes, og de genanvendelige paller er nu blevet en etableret del af Instabox’ danske drift.

- Det, der begyndte som en ny måde at arbejde på, er hurtigt blevet en naturlig del af vores drift i Danmark. Vi kan se tydelige fordele både på terminalerne og under transporten, og tilbagemeldingerne fra vores operationelle teams har været meget positive.

- Det er et godt eksempel på, hvordan relativt enkle ændringer kan gøre en reel forskel, når de implementeres i stor skala, siger Isac Ottosson, country manager hos Instabee Group Denmark.

Traditionelt har Instabee primært anvendt metalbure i sit logistiknetværk, mens bølgepapkasser også er blevet brugt til bestemte pakkestørrelser eller i spidsbelastningsperioder, hvor der er behov for ekstra kapacitet. Pap har dog en begrænset levetid og skal ofte udskiftes og genanvendes.

Sådan lyder det i logistikvirksomhedens omtale af den nye palleløsning. 

De genanvendelige paller i hård plast er designet til at holde i mange år. Og ifølge Instabee udgør de dermed et mere holdbart alternativ og skaber mulighed for markant at reducere - og i dele af netværket helt eliminere brugen af pap.

Flere pakker pr. transport
En af de vigtigste fordele ved løsningen er en mere effektiv transport. Pallerne er designet, så de kan stables i to lag i lastbilerne, hvilket kan forbedre køretøjernes fyldningsgrad med op til 25 %. 

En bedre udnyttelse af den tilgængelige plads kan dermed reducere behovet for ekstra køretøjer på visse ruter og dermed bidrage til at reducere transportrelaterede emissioner.

Samtidig reduceres den samlede transportvægt ved at erstatte de tungere metalbure med lette plastpaller.

Pallerne er sammenklappelige, hvilket gør returtransporten mere effektiv. Op til syv tomme paller kan stables på samme plads som én enkelt palle, hvilket mindsker pladsbehovet, når tomt udstyr skal transporteres tilbage gennem netværket.

- For os skal bæredygtighed og operationel effektivitet gå hånd i hånd. De resultater, vi har set i Danmark, viser, at denne løsning netop gør det. Vi kan transportere mere effektivt, reducere unødvendigt materialeforbrug og samtidig skabe en enklere løsning for vores drift. 

- Siden slutningen af sidste år har hele vores leveringsflow til pakkebokse - på tværs af first, middle og last mile - desuden været fossilfrit. Det er præcis den type fremskridt, vi ønsker at bygge videre på: at kombinere en mere bæredygtig drift med løsninger, der gør vores netværk smartere og mere effektivt, siger Isac Ottosson.

En del af et bredere europæisk initiativ
Implementeringen i Danmark er en del af Instabee Groups bredere investering i at skalere genanvendelige logistikløsninger på tværs af koncernens europæiske netværk.

Ved at udvikle og teste løsninger på de enkelte markeder og derefter skalere dem, der viser tydelige operationelle og miljømæssige fordele, arbejder Instabee Group løbende på at forbedre den måde, pakker bevæger sig gennem netværket på.

Initiativet med genanvendelige paller understøtter også Instabee Groups arbejde med at nå deres Science Based Targets, som er i overensstemmelse med Parisaftalen, ved at forbedre transport-effektiviteten, reducere mængden af driftsaffald og mindske miljøpåvirkningen fra koncernens logistikaktiviteter.

-hawin

26/8 2026
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden
  • Genanvendelse i størrelse XL

    Genanvendelse i størrelse XL

    emballage ›Transportkasser af bl.a. brugte mælkekartoner og Big Bags af genanvendte PET-flasker. Det er nogle af fremtidens bud fra nordiske emballageudviklere
  • Drikkevarer i bogform

    Drikkevarer i bogform

    emballage ›FrontPac har i samarbejde med den islandske sanger, Laufey skabt en premiumemballage til læskedrikproducenten Collab. Nu er den belønnet med en pris
  • Støttekroner til genbrug af takeaway-emballage

    Støttekroner til genbrug af takeaway-emballage

    emballage ›Nu åbner Partnerskab for takeaway-emballage for ansøgninger til pilotprojekter i virksomheder, som afprøver, udvikler eller skalerer genbrugsløsninger. Fristen er den 19. oktober
  • Ungt bud på fremtidens e-handelsemballage

    Ungt bud på fremtidens e-handelsemballage

    emballage ›Svensk studenterprojekt er nomineret til en PackNorth for sin gennemtænkte løsning, der der kombinerer tre funktioner i et design