Wefood får filial i FinlandFinland får sin egen filial af Wefood. Finsk Folkekirkens Nødhjælp kopierer den danske butiksmodel og arbejder på at åbne sin egen udgave af Wefood, bl.a. med løberen Wilson Kirwa som ambassadør.

Wefood får filial i Finland

Finland har forpligtet sig til at reducere spild af mad. Det har fået Folkekirkens Nødhjælps søsterorganisation FinChurchAid til at kopiere Wefood-konceptet og gå aktivt ind i kampen mod madspild.

- Der er rigtig megen opmærksomhed på madspild i Finland lige nu. Vi vil gerne være med til at tilbyde løsninger i kampen mod madspild, og derfor har vi besluttet at kopiere Folkekirkens Nødhjælps butiks-koncept og lave en finsk udgave af Wefood, fortæller Else Hukannen fra Folkekirkens Nødhjælps søsterorganisation, FinChurchAid. Else Hukannen er sat i spidsen for arbejdet med at etablere den første finske Wefood-butik.

I Finland går omkring 460.000 tons mad til spilde hvert år, og selv om flere organisationer indsamler overskudsmad og uddeler det til fattige, finske familier, er der stadig enorme mængder mad, der ryger i skraldespanden. Og ingen har erfaring med at sælge overskudsmad.

- Det er en stor luksus for os at kunne kopiere et afprøvet koncept og drage nytte af de erfaringer, Folkekirkens Nødhjælp allerede har gjort sig med etablering af en helt ny butikstype, som sælger overskudsmad, siger Else Hukannen.

Selv Folkekirkens Nødhjælps ide om at skaffe den nødvendige startkapital ved at sælge folkeaktier, har FinChurchAid taget i brug. Håbet er – ganske som i Danmark - at rejse en startkapital på godt en mio. kroner ved salg af folkeaktier.

- Vi lancerede ideen om Wefood og begyndte at sælge folkeaktier på en stor, interkulturel festival i Helsinki i slutningen af maj, og interessen har været overvældende. Lige siden har vidt forskellige firmaer, supermarkedskæder og privatpersoner kimet os ned for at komme med ombord i projektet, fortæller Else Hukannen.

Grafiske virksomheder har tilbudt at lave den finske version af Wefood-logoet og at lave informationsmateriale, en tekstilgenbrugs-virksomhed donerer T-shirts og forklæder til alle kommende Wefood frivillige, og erhvervsskoler, hvis elever skal have erfaringer med kundebetjening, har tilbudt eleverne som frivillige i den kommende butik.

- Vi er meget glade for at kunne sparre med Folkekirkens Nødhjælp, og samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp gør projektet mere interessant for os. Vi håber, at flere af vores søsterorganisationer i ACT Alliance (en alliance af flere end 140 kirker og humanitære organisationer, der arbejder med udvikling og katastrofehjælp verden over) bliver så inspirerede, at de også beslutter sig for at etablere Wefood-butikker og gå med i kampen mod madspild, siger Else Hukannen.

I Folkekirkens Nødhjælp er der glæde over at have udviklet et koncept, som har vakt verdensomspændende interesse, og som en søsterorganisation nu vil kopiere.

- Wefood er en ny måde at arbejde sammen på, og det er rigtig spændende, at vi nu også kan inspirere hinandens nationale arbejde. Vi er klar til at hjælpe vores venner i FinChurchAid og glæder os til at høre om deres erfaringer, siger Thomas Mølgaard Andersen, leder af genbrug og Wefood i Folkekirkens Nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælp overvejer at udarbejde et franchisekoncept for Wefood, hvis flere ACT Alliance partnere og andre sociale og humanitære organisationer viser interesse.

-hawin

FAKTA: Wefood i Danmark

Hvert år smides 700.000 tons mad ud i Danmark. Samtidig sulter næsten 800 millioner mennesker på verdensplan. Det fik i 2016 Folkekirkens Nødhjælp til at åbne Wefood, Danmarks første butik med overskudsmad. Samme år åbnede butik nummer to på Nørrebro, og en tredje butik er på vej i Aarhus i 2017.

Wefood sælger varer, som supermarkederne ellers ville have smidt ud, fordi varerne er tæt på udløbsdato, forkert mærket eller har beskadiget emballage.

I løbet af det første år solgte Wefood-butikkerne over 100 tons overskudsvarer.
Wefood sælger varerne 30 – 50 % billigere end i butikkerne.

Wefood drives af frivillige, og alt overskud går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste.

 

28/6 2017
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2