VIA Engineering lancerer ny ingeniørspecialisering skræddersyet til plastbranchen

VIA Engineering lancerer ny ingeniørspecialisering skræddersyet til plastbranchen

En helt ny mulighed for at uddanne sig som maskiningeniør med plastspeciale ser nu dagens lys på VIA Engineering i Horsens. - Helt enormt positivt med et uddannelsestilbud målrettet netop vores branches behov, siger Thomas Drustrup fra Plastindustrien

Mangel på ingeniører med de rigtige kompetencer udgør en stor udfordring i den danske plastbranche. Det er baggrunden for, at VIA Engineering i Horsens nu sammensætter en helt ny plastspecialisering på deres maskiningeniøruddannelse.

Det sker i samarbejde med Plastindustrien, som har været i tæt dialog med VIA omkring det nye tilbud.

Der er tale om en tre et halvt år lang diplomingeniøruddannelse, hvor de studerende får tæt berøring med plast og plastbranchen gennem kurser, projekter og et halvt års praktik.

Den nye uddannelsesmulighed vækker stor glæde hos Plastindustrien. 

- Fire ud af fem plastvirksomheder forventer problemer med at rekruttere ingeniører med plastkompetencer. Det er en stor potentiel bremse for vækst og jobskabelse i vores industri. Derfor er det helt enormt positivt, at VIA Engineering nu står klar med et nyt uddannelsestilbud målrettet netop vores branches behov. Det tager vi imod med kyshånd, siger administrerende direktør Thomas Drustrup.

Plast og plastproduktion som kernekompetence

Det nye uddannelsestilbud indeholder bl.a. tre obligatoriske plastkurser, samt et semesterprojekt og et afgangsprojekt, der skal handle om plast. Plastkurserne omhandler termoplast, hærdeplast-kompositter samt simulering indenfor termo- og hærdeplast.

Plastspecialet bygger oven på maskiningeniørgrundfag, så resultatet bliver en diplomingeniør med stærke kompetencer inden for konstruktion og udvikling kombineret med et solidt kenskab til plastmaterialer og -teknologier.

 Carsten Nielsen, der er uddannelsesleder for VIA Engineering, siger:

- Den nye plastspecialisering tager det bedste fra vores generelle maskiningeniøruddannelse og kombinerer det med et stærkt plastfagligt fokus. Det betyder, at vi kan tilbyde den danske plastindustri en helt ny type af ingeniører, der har plast og plastproduktion som kernekompetence.

En rugekasse for fremtidens plasttalenter

Frem til midt i halvfemserne var det muligt at tage en lignende plastspecialisering på maskiningeniøruddannelsen på det nu hedengangne Helsingør Teknikum. Den blev dog nedlagt i forbindelse med sammenlægning med DTU til stor ærgrelse for industrien. Thomas Drustrup siger:

- Rigtig mange ingeniører fra den gamle plastingeniøruddannelse i Helsingør sidder i dag i ledende stillinger rundt omkring i vores industri. De har spillet en uvurderlig nøglerolle i udviklingen af den innovative danske plastbranche og vores verdenskendte virksomheder. Målet med specialiseringen hos VIA Engineering er helt klart at skabe en ny rugekasse for fremtidens plasttalenter.

De første nye ingeniører med plastspeciale dimitterer i januar 2020.

-hawin

 

Se også:

 

Fakta om VIA Engineering

VIA Engineering er en del af VIA University College, der er Danmarks største professionshøjskole med over 40 videregående uddannelse og 8 campusser i hele Region Midtjylland.

VIA Engineering har mange års erfaring med uddannelse af diplomingeniører og produktionsteknologer til industrien. Uddannelserne sigter mod at uddanne jobparate ingeniører og teknologer med en høj faglighed inden for produktions- og konstruktionsområdet samt gode samarbejdskompetencer.

Der optages årligt omkring 80 elever på VIA’s maskiningeniøruddannelse i Horsens. Læs mere her: http://www.via.dk/uddannelser/ingenioer/maskiningenioer

 

3/5 2017
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2