Universal Robots udnævner PPS A/S som certificeret integrator

Universal Robots udnævner PPS A/S som certificeret integrator

Farmaspecialisten PPS leverer produktions-,pakke- og automationsløsninger til kunder, som ofte skal håndterevarierende batchstørrelser med en høj grad af fleksibilitet. Med certificeringen kan virksomheden dokumentere sin ekspertise over for sine kunder og sikre dem adgang til de mest opdaterede løsninger og den nyeste viden

Farma-branchen er præget af høje krav til sporbarhed og dokumentation. Det er derfor en stor styrke for proces- og automationshuset PPS med hovedsæde i Birkerød, at virksomheden nu er udnævnt til officiel Universal Robots- Integrator, såkaldt CSI. PPS leverer produktions-, pakke- og automationsløsninger til kunder, som ofte skal håndtere varierende batchstørrelser med en høj grad af fleksibilitet, og certificeringen åbner nye perspektiver.

- Vi er begejstrede og stolte over anerkendelsen fra Universal Robots. Udnævnelsen som certificeret integrator giver vores kunder en stor tryghed i forhold til kompetencer og dokumentationskrav gennem hele leverandørkæden. Som officiel Universal Robots CSI kan vi dokumentere vores kompetencer inden for UR- teknologierne, og udnævnelsen betyder endvidere, at vi har direkte adgang til at trække på kompetencerne i UR’s organisation. Certificeringen er en klar blåstempling, som kan åbne nye muligheder på vores markeder i Danmark, Norge og Sverige, siger Søren Pedersen, CEO og salgsdirektør i PPS og fortsætter:

- Vi ser en tendens hos vores kunder mod flere ordrer med mindre batchstørrelser. Det driver en højere grad af automatisering og implementering af inline print- og etiketteringsløsninger for at sikre en høj effektivitet på produktions- og pakkelinjer. Her ser vi et kæmpe potentiale for cobots, da de er yderst fleksible og hurtige i omstillingsfasen, og udnævnelsen kan derfor styrke os som automatiseringspartner i hele norden.

PPS har arbejdet med automation i 15 år i Danmark, Norge og Sverige. Ud over en stærk position inden for farma og medico leverer virksomheden også til fødevare- og fremstillingsvirksomheder. Virksomheden ser ifølge Søren Pedersen også et stort automatiseringspotentiale inden for forskning og udvikling, da cobots kan tilbyde stor præcision og repeterbarhed ved håndtering af prøver og produkter.

Universal Robots anerkender PPS for viden og kompetencer
Hos Universal Robots er landechef og salgschef i Danmark, Michael Hjertebjerg, tilfreds med at kunne udpege PPS som certificeret integrator.

-PPS har arbejdet dedikeret med at sikre sig de nødvendige kompetencer. Det er derfor en fornøjelse at kunne udnævne PPS som CSI. Med certificeringen får virksomheder inden for farma, medico, forskning og fødevarer nu adgang til en automatiseringspartner, som kan dokumentere sine UR-kompetencer på alle niveauer. Med øget globalisering og regulativt fokus på de markeder, som PPS opererer i, forventer jeg, at certificeringen vil være en stor styrke for både PPS og UR, siger Michael Hjertebjerg.

 

-lipe

25/5 2021
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa