Udstillerfremgang og royalt besøg på FoodTechLigesom i 2016 får FoodTech igen besøg af H.K.H. Prins Joachim. Foto: MCH/Lars Møller Ligesom i 2016 får FoodTech igen besøg af H.K.H. Prins Joachim. Foto: MCH/Lars Møller

Udstillerfremgang og royalt besøg på FoodTech

Den 12. udgave af FoodTech byder både på udstillerfremgang og rekordmange aktiviteter, når messen tirsdag åbner dørene til tre dage med fokus på fødevareindustrien i MCH Messecenter Herning. FoodTech får også denne gang royalt besøg af H.K.H. Prins Joachim

Når FoodTech i morgen tirsdag slår dørene op til den 12. udgave af fødevareteknologimessen, som foregår i MCH Messecenter Herning 13.-15. november, bliver det endnu en gang med udstillerfremgang. I år står hele 308 udstillere klar til at fylde hallerne og fremvise deres billede af dagens fødevareteknologi, og dermed er opbakningen den største i mere end 10 år - og det vækker stor glæde hos arrangøren.

- Vi glæder os over den store opbakning til FoodTech som hele branchens mødested, og vi er stolte over at kunne præsentere et stort udstillerfelt, der byder på etablerede såvel som nye udstillere. Det er ligeledes en stor fornøjelse at hallerne, foruden 308 veloplagte udstillere, også byder på rekordmange aktiviteter for de besøgende. Det tilsammen giver både udstillere og besøgende en fantastisk mulighed for at netværke, hente ny viden og få masser af inspiration, siger John Dørr Jensen, projektleder på FoodTech.

Ligesom i 2016 kan FoodTech også denne gang glæde sig over royalt besøg, når H.K.H. Prins Joachim, som er protektor for messen, torsdag lægger vejen forbi MCH Messecenter Herning og besøger udstillerne.

Officiel åbning og prisoverrækkelse
Den officielle åbning af FoodTech finder sted tirsdag morgen i det nye område Tech City, hvor Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S, og Lone Ryg Olsen, CEO i Danish Food Cluster, vil holde taler og byde de mange udstillere velkommen.

Under åbningen offentliggøres vinderen af den eftertragtede innovationspris FoodTech Award, der overrækkes af Jens Adler-Nissen, formand for award-komitéen og professor i fødevareteknologi ved DTU. Prisen gives til den mest innovative og perspektivrige nyhed, og forud for messen har alle udstillere haft mulighed for at indstille deres produktnyheder til en fagjury. I år er 59 produkter godkendt og syv nomineret til den prestigefyldte pris. Efter prisoverrækkelsen vil ordet blive givet videre til årets åbningstaler Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, der får æren af at åbne messen.

Rekordmange aktiviteter
Foruden de mange udstillere byder FoodTech 2018 også på rekordmange aktiviteter. De besøgende fagfolk kan derfor se frem til at hente ny viden og inspiration i blandt andet den nye koncepthal Tech City, hvor foredrag, udstilling og ekspertsessioner suppleres med verdenskongressen om bæredygtigt vandforbrug IFC World Congress samt innovationskonkurrencen FoodTech Challenge & InnovateFood.dk, hvor 35 studerende og en række eksperter over tre dage vil finde løsninger på relevante problemstillinger fra branchen.

Foruden dette byder FoodTech også på fødevarekonkurrencen International Food Contest, hvor Danmarks bedste fødevareprodukter kåres, udstilling af de nominerede til ScanStar-prisen, et helt særligt FoodLab-område med laboratorieudstyr til fødevareindustrien samt konferencer om blandt andet hygiejnisk design, fødevarekontaktmaterialer og meget andet.

FoodTech finder sted 13.-15. november 2018 i MCH Messecenter Herning. Entré er gratis for fagfolk.

-lipe

 

12/11 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa