Store plastspande holder pølserne friske

Store plastspande holder pølserne friske

Den tyske kødproducent Metten Fleischwaren er ikke I tvivl om at der er masser af fordele i at bruge plastspande med iltbarrierebeskyttelse fra RPC Superfos, ikke mindst for medarbejdere i storkøkkener og kantiner

Nem håndtering, lav vægt, lang holdbarhed og et flot udseende – det er, hvad Tobias Metten, direktør for den tyske familievirksomhed Metten Fleischwaren, umiddelbart fremhæver, da han bliver bedt om at nævnte de fordele, han ser i SuperLift plastspanden fra RPC Superfos.

Firmaet benytter netop denne emballageløsning til fem forskellige slags pølser, som bliver solgt engros. En af varianterne er Tysklands mest populære pølse, nemlig 'Dicke Sauerländer' Bockwurst.

Plastspande er sikre og kan stables
Mettens’ kernemålgrupper for de store forpakninger er engroshandlen og foodservice industrien. Og her påskønner slutbrugerne plastens egenskaber: Der er ingen risiko for at komme galt af sted, når man rører ved beholderens kant, og det er nemt at åbne spanden og lukke den igen. Grebene og spandens lave vægt betyder, at man ubesværet kan håndtere spanden og dens indhold. Desuden er det til alle tider nemt at stable spandene: Før under og efter brug.

- I storkøkkener, hvor der hver dag tilberedes mange måltider med pølser, har tømt emballage en tendens til at fylde meget og dermed optage en del arbejdsplads. Her betyder det en afgørende positiv forskel, at SuperLift spandene kan stables – hvor der er plads til én spand, er der plads til en hel stak tomme spande, forklarer Tobias Metten.

Løsningen, som Tobias Metten henviser til, er den store SuperLift plastspand med Ø226 mm og en volumen på 4,6 liter. Gennem In-Mould Labelling er den forsynet med iltbarrierebeskyttelse, som betyder, at pølserne har en holdbarhed på ni måneder ved stuetemperatur, altså helt uden køling.

God smag og flot look til store størrelser
Metten kører en autoklavering ved meget høj temperatur i halvanden time for at opnå den lange holdbarhed. Det kan ikke ses på spanden, som derefter beskytter pølsernes kvalitet. 

- Spanden ser fantastisk ud efter autoklavering – og hvad der er endnu mere væsentligt, så opnår vi ikke blot, at pølsernes fremragende smag bliver bevaret – vores pølser giver også det samme fine knæk, når man bider i dem, siger Tobias Metten.

Tilfredshed hele vejen rundt
Mens der for Metten ikke er noget nyt i at benytte plastspande til pølser, så er samarbejdet mellem Metten og RPC Superfos af nyere dato. Tobias Metten fortæller:

- For omtrent et år siden var vi på udkig efter en ny leverandør af plastemballage og gik i gang med at undersøge markedet. RPC Superfos endte med at ligge helt i top som en innovativ spiller, vi måtte se nærmere på. I dag er vi helt klart tilfredse med vores samarbejde med RPC Superfos – en af de meget få leverandører af plastemballage, der mestrer iltbarrierebeskyttelse med In-Mould Labelling. Udover den høje emballagekvalitet værdsætter vi de stabile og pålidelige leverancer, som vi får.

- I vores pølseproduktion sætter vi i øvrigt også stor pris på, at hver enkelt palle har plads til betydeligt flere stablede beholdere sammenlignet med metaldåser, som man ikke kan stable. Det giver en bedre udnyttelse af lagerpladsen og nedsætter omkostninger til transport, uddyber Tobias Metten. 

-hawin

20/6 2017
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2