Seriøsitet savnes i regeringens handlingsplan-På plastområdet er det en mangelfuld handlingsplan, siger Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk

Seriøsitet savnes i regeringens handlingsplan

Plastindustrien og IDA efterlyser i et fælles opråb større ambitioner og flere punkter i regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi. Bl.a når det gælder offentlige indkøb og strømlinede affaldsordninger

Den 9. februar var der høringsfrist på Regeringens udkast til en handlingsplan for cirkulær økonomi, og der er plads til højere ambitioner ifølge Plastindustrien og Ingeniørforeningen i Danmark, IDA

Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk, udtaler:

-På plastområdet må vi desværre konstatere, at det er en mangelfuld handlingsplan. Vi vil gerne have, at man fra politisk side går mere i offensiven, når det f.eks. handler om at efterspørge produkter i genanvendt plast. Derudover er det enormt vigtigt, at sorteringen af husholdningsaffald løbende bliver evalueret, så der hele tiden er fokus på at få mere genanvendelseskvalitet ud af processen.

Hun bliver suppleret af Aske Guldberg der er tovholder for IDA’s ekspertgruppe for cirkulær økonomi:



-Hvis ikke handlingsplanen bliver mere ambitiøs, så kommer vi desværre ikke ret langt, og da slet ikke i front, med cirkulær økonomi i Danmark. Dermed går vi glip af klimagevinster, nye arbejdspladser og et potentielt eksporteventyr. Derfor skal vi gribe muligheden og gøre handlingsplanen bedre og mere visionær.

Giv affaldshierakiet en tiltrængt opdatering
Plastindustrien og IDA foreslår at bruge handlingsplanen for cirkulær økonomi til at få fokus på kvalitet i genanvendelsen, blandt andet ved at arbejde for, at der på EU-niveau iværksættes en revision af affaldshierakiet, så det i stigende grad skelner mellem, hvilken kvalitet der er forbundet med en given form for genanvendelse.

Aske Guldberg fra IDA forklarer:

-Hvis vi fra dansk side kan få EU med på at opdatere affaldshierarkiet vil det være meget klarere, at der er forskel på genanvendelse. Dermed vil det blive mere naturligt at stræbe efter at nå et højere kvalitetsniveau. Det vil uden tvivl være til gavn for danske virksomheders konkurrenceevne, hvis vi allerede nu får udbredt den tankegang i Danmark.

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, supplerer:

-Hvis en fødevareemballage kan genanvendes til en ny fødevareemballage, er det at foretrække sammenlignet med, at fødevareemballagen eksempelvis bliver brugt som fyld i en vejbelægning. Derudover bør man overveje, hvordan forholdet mellem mekanisk og kemisk genanvendelse ser ud, når nu den teknologiske udvikling bevæger sig meget hurtigt. Der er behov for en tydeliggørelse af, hvornår kemisk behandling af plast bliver betragtet som genanvendelse.

Offentlige indkøb, strømlinede affaldsordninger og decideret strategi
Ud over forslaget vedr. affaldshierakiet er de to organisationer bl.a. enige om disse forslag til handlingsplanen for cirkulær økonomi:

Den offentlige sektor skal igennem indkøb og udbud i langt større grad efterspørge produkter med genanvendte ressourcer, hvor det er muligt.

Etableringen af de nye og mere strømlinede affaldsordninger i kommunerne skal følges tæt med fokus på at skabe kvalitet i genanvendelsen og sikre udvikling af afsætningsmuligheder. Dette er særligt vigtigt forud for implementeringen af producentansvaret på emballage.

Regeringen bør i samarbejde med relevante aktører udvikle en decideret strategi for øget genanvendelse i Danmark.

-lipe

 

10/2 2021
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa