Sensorer afliver fejlproduktion i plaststøbeindustrienMed digitale sensorer i støbeforme til plastprodukter kan det blive muligt at mindske fejlproduktion. Samtidig bliver det lettere at vide præcis, hvornår det er tid til at vedligeholde formene.

Sensorer afliver fejlproduktion i plaststøbeindustrien

Tusindvis af plaststøbte produkter kasseres eller gensmeltes grundet fejl på emnerne. Dette medfører tabt produktion samt øget energiforbrug og omkostninger. DTU Mekanik, Move innovation, Mouldflo og LEGO er gået sammen om at skabe en ny platform til sensorintegration i plastindustrien, der kan sikre højere kvalitet.

For at nedbringe fejlproduktion af plastikprodukter har mekatronikhuset Move Innovation siden 2012 udviklet sensorer med høj nøjagtighed til plastindustrien og til energisektoren. Produkter der i dag anvendes i daglig drift i produktionsmiljøer.

Nu skal et nyt projekt med hjælp fra Innovationsfonden realisere visionen om at digitalisere overvågningen af sprøjtestøbeprocessen.

Projektet High Accuracy Sensors Integrated In Mould, HASIM, vil sætte yderligere skub i udviklingen af sensorprodukter. Det er et område, hvor der både er potentiale for nye patenter og varige arbejdspladser.

Visionen for projektet er at skabe et helt nyt grundlag for anvendelse af sensorteknologi i industrielt produktionsudstyr. I plaststøbningsindustrien er der i dag et stort problem med fejlstøbning af mindre og mikroskopiske plastemner, som stiller høje krav til emnernes præcision.

- Idéen med projektet er først at udvikle og derefter indbygge sensorer i støbeformene, så man kontinuerligt kan overvåge, om formen skulle flytte sig, så man bliver nødt til at reparere den.

- Det nye er, at du hele tiden kan tage data ud af sensorerne og kontinuerligt overvåge produktionen, siger Hans Nørgaard Hansen, professor på DTU Mekanik, og nævner, at præcision er vigtigt inden for produktion af plastelementer til eksempelvis høreapparater, insulinpenne og LEGO-klodser.

En plaststøbeform vil i sin levetid grundet metallets fysiske egenskaber altid slå og vride sig. Dette kan plastproducenter ikke monitorere i realtid på nuværende tidspunkt.

Resultatet er fejlproduktionstid, reparationstid og omkostninger til af- og genmontering af støbeformene. Med gennemførsel af HASIM-projektet vil producenter i fremtiden kunne minimere omkostninger til fejlproduktion gennem øget overvågning af produktionen.

 

-mklarlund

24/2 2016
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2