Scanlux Packaging åbner kontor i Sverige

Scanlux Packaging åbner kontor i Sverige

En stigende efterspørgsel efter bæredygtig emballage på det svenske marked betyder at Scanlux Packaging åbner kontor ved havnen i Helsingborg. Dermed er virksomheden nu repræsenteret i både Danmark, Norge og Sverige

Det svenske kontor ledes af Country Manager Anna Pramborn og i første omgang vil salgskoordinator Jasmine Jilltoft og en kommende juniorsælger være en del af dagligdagen.

Kontoret i Helsingborg vil være omdrejningspunktet for de svenske kunder. I dag servicerer Scanlux Packaging kendte svenske varemærker som Acne Studios, Nordiska Kompaniet (NK), Filippa K, Björn Borg og Peak Performance.
 
Bæredygtighed er vigtigt for kunderne
- Åbningen af vores svenske kontor i Helsingborg er en del af vores langsigtede strategi for Skandinavien og betyder, at Scanlux Packaging nu er lokalt repræsenteret i både Danmark, Norge og Sverige. Vi byder ind med bæredygtige løsninger, der vinder ind hos rigtig mange af vores kunder i Sverige. Vi har fokus på bæredygtige materialer, innovativt design og rådgivning fra vores erfarne emballagespecialister. Med vores nye adresse har kunderne nu mulighed for at møde os lokalt, fortæller Jan Kornelius, administrerende direktør hos Scanlux Packaging.

Country Manager, Anna Pramborn supplerer:
-  Vi ved, hvor vigtigt det er for vores kunder, at emballagen er bæredygtig, uanset om de handler i webshop eller i en butik. Forbrugere i hele Europa og især i Skandinavien ønsker i stigende grad at fokusere på bæredygtighed i hele købsprocessen. Dette inkluderer også emballering og forsendelse. Med mange års erfaring og et konstant fokus på bæredygtighed og design tilbyder vi nu at man kan mødes os lokalt i Sverige.
 
Solid ekspertise i bagagen
Med tusindvis af kunder i hele Skandinavien har Scanlux Packaging opnået en solid ekspertise inden for både e-handelsemballage, bæreposer og indpakning. Derudover råder virksomheden over et omfattende sortiment af gavepapir, æsker, bånd, vinemballage og tilbehør, der kan udgøre en komplet og sammenhængende emballageløsning for Sveriges detailkæder og webshops. I 2019 vandt virksomheden en bæredygtighedspris for arbejdet med FN's verdensmål.
 
Om Scanlux Packaging
Scanlux Packaging har fra begyndelsen i 1988 satset på kvalitet og bæredygtighed i valg af materialer til emballage og indpakning. Hovedsædet ligger i Fredensborg og Scanlux Packaging fungerer som emballage-partner for en række større Skandinaviske butikskæder. Virksomheden tilbyder faciliteter og ekspertise inden for design, lager og distribution. Scanlux Packaging har gennem årene opnået flere miljøcertificeringer som FSC® og ISO 14001. Begge certifikater er anerkendte og en garanti for, at de foreskrevne standarder overholdes og kontrolleres.


   
Om FSC®
Den mest omfattende skovcertificering, der understøttes af WWF.
FSC® forbyder skovrydning, skovnedbrydning og ulovlig logning i de certificerede områder.
FSC®-mærket er et symbol på ansvar, gennemsigtighed og engagement i bæredygtighed.

Om ISO 14001
En række miljøledelsesstandarder udviklet af International Organization for Standardization (ISO).
Standarderne indeholder retningslinjer eller rammer for organisationer, der skal systematisere og forbedre deres miljøledelsesindsats.

-lipe

29/1 2020
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa