Restauranter og hoteller vil bruge mindre plastik

Restauranter og hoteller vil bruge mindre plastik

Et nyt samarbejde mellem Miljøministeriet og HORESTA skal sikre, at der bliver brugt mindre engangsplastik i hotel- og restaurationssektoren. Stort skridt nærmere en grøn affaldssektor og en cirkulær økonomi, siger miljøminister Lea Wermelin

Sushi'en kommer i en plastikbakke. Og når man skal have sin takeaway-sandwich eller salat med ud i solskinnet er både indpakning og bestik i plastik. Kød og grøntsager er ofte indpakket i plastfolie. Eksemplerne er mange. Der bruges i dag store mængder plastik til takeaway- og mademballage, som typisk kun bruges én gang.

Derfor indgår Miljøministeriet, via Det Nationale Plastikcenter i Miljøstyrelsen, nu et sektorsamarbejde med HORESTA. Sektorsamarbejdet skal bidrage til konkrete løsninger, der både reducerer mængden af engangsplastik og øger genanvendelsen af i hotel- og restaurationsbranchen. Vigtige aktører på tværs af værdikæden, som producenter, indkøbere og affaldsbehandlere, vil blive inddraget.

- Vi skal bruge langt mindre plastik end i dag. Og det vi bruger, skal vi blive bedre til at genbruge og genanvende. Lige netop på vores restauranter og hoteller er der et kæmpe potentiale for at bruge mindre engangsplastik. Med dette samarbejde får vi skabt nogle relevante initiativer, som kan inspirere alle i hotel- og restaurationsbranchen til at gå samme vej. Det er et stort skridt nærmere mod en grøn affaldssektor og en cirkulær økonomi, siger miljøminister Lea Wermelin.

De gode cases skal inspirere
I regeringens 'Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi' er der sat et ambitiøst mål for hotel- og restaurationssektoren om 50 procent reduktion af visse engangsplastikemballager til takeaway i 2026.

Reduktionsmålet skal blandt andet opnås gennem udbredelse af eksisterende og nye genbrugsløsninger. Det kan for eksempel være, at vi som forbrugere kan vælge genbrugelige kaffekopper og emballager til takeaway frem for engangsemballage.

Hos HORESTA ser man også frem til samarbejdet.

- Det er en meget ambitiøs målsætning. Erhvervet brænder for den grønne omstilling, og i HORESTA vil vi gerne bidrage til at nå dette mål og med at finde de rette og fremtidssikrede løsninger, som virksomhederne kan bruge til at reducere plastik i takeaway. Derfor er vi rigtig glade for samarbejdet med Miljøministeriet, som netop kan se værdien i at inddrage erhvervet, siger Jan Vinther Laursen, formand i HORESTA.

For at sikre fremdrift i arbejdet, vil der blive oprettet et sekretariat, der kan inddrage aktørerne på området. Sekretariatet for sektorsamarbejdet kommer til at ligge hos HORESTA, som repræsenterer aktører inden for alle dele af hotel- og restaurationssektorens værdikæde.

-lipe

 

28/5 2021
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa