Regeringen præsenterer strategi til ’klog’, cirkulær omstilling

Regeringen præsenterer strategi til ’klog’, cirkulær omstilling

Med 116 mio. kr. fordelt på 15 initiativer ønsker regeringen et mere bæredygtigt samfund, hvor vi genbruger materialer og produkter, udnytter værdien af dem fulde og minimerer spildet. Plastindustrien hilser strategien velkommen, men efterlyser ensrettede krav til samtlige kommuner

Af Lisbeth Petersen

Den 1. september præsenterede regeringen sin længe ventede ’Strategi for cirkulær økonomi’. Strategien er blevet efter anbefalinger fra et til formålet nedsat Advisory Board, og skal munde ud i forbedringer og gevinster for såvel miljøet som den private og offentlige økonomi.

En ny undersøgelse viser, at Danmark på mange måder er godt på vej, når det gælder genanvendelse af en række affaldstyper.

 I årene fra 2014 til 2016 steg den samlede genanvendelse af alt affald fra husholdninger fra 43 procent i 2014 til 48 procent i 2016. I samme periode er genanvendelsen i servicesektoren steget fra 51 procent til 59 procent. 

 I den nationale affaldsplan er målsætningen, at vi i 2022 genanvender 50 procent af husholdningsaffaldet fra syv udvalgte fraktioner, nemlig mad-, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald. 

- Vi er nødt til at se med mere kritiske øjne på vores uholdbart store forbrug af naturressourcer. Ved at bruge færre materialer og øge genanvendelsen kan virksomheder få mere værdi ud af mindre. Og samtidig giver det et bedre miljø, hvis vi bruger råvarerne så fornuftigt og så mange gange som muligt, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Alt for meget metodefrihed

I Brancheorganisationen Plastindustrien, som flere gange selv har sat cirkulær økonomi på dagsordenen, blandt andet med sidste års tværfaglige 'Forum for cirkulær plastemballage’, hilser den miljøpolitiske chef, Christina Busk regerings udspil velkommen.

Men hun påpeger, at det er nødvendigt med en samlet, national plan, som ensretter kravene til kommunerne:

- Det er en udfordring for den cirkulære økonomi, at de 98 kommuner i dag har mulighed for selv at vælge, hvordan de vil sortere de forskellige plasttyper, hvis da plast overhovedet bliver sorteret. Det resulterer nemlig i, at mængderne bliver for forskellige og for små, siger Christina Busk og fortsætter:

– Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen ønsker at inddrage erhvervslivet, når der skal udarbejdes fælles vejledninger om sorteringskriterier og indsamlingsordninger, men vi håber også, at arbejdet udmønter sig i deciderede krav til kommunerne. Det duer ikke, at vi i et geografisk lille land som Danmark har alt for meget metodefrihed på det her område, hvis vi for alvor skal have mere cirkulær økonomi.

Ifølge strategien vil regeringspartierne:


-    styrke virksomhederne som drivkraft for den cirkulære omstilling 
-    understøtte cirkulær økonomi gennem data og digitalisering  
-    fremme cirkulær økonomi gennem design 
-    ændre forbrugsmønstre gennem cirkulær økonomi 
-    skabe et velfungerende marked for affald og genanvendte råvarer 
-    få mere værdi ud af bygninger og biomasse

I strategien bliver der flere gange nævnt et udspil til en decideret, national plasthandlingsplan, og det er noget, de ser frem til hos Plastindustrien.

Christina Busk siger:

– I øjeblikket er der utroligt meget fokus på at fremme den cirkulære økonomi – og i den sammenhæng er plast et af de helt centrale materialer. Vi ser derfor meget frem til, at debattere hvilke plastspecifikke initiativer og tiltag, der bør iværksættes, når regeringen senere på året lancerer deres udkast til en national plasthandlingsplan, hvor der uden tvivl kommer til at være meget fokus på at øge plastgenanvendelsen.

Læs hele regeringens strategi 

 

3/9 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa