Produktsikkerhed under corona er vigtigere end nogensinde før

Produktsikkerhed under corona er vigtigere end nogensinde før

Håndsprit, masker og andet beskyttelsesudstyr; COVID-19 har sat personlig sikkerhed i fokus. For virksomhederne bag produkterne kan det blive særdeles dyrt ikke at overholde lovgivningen, påpeger kemirådgivnings- og konsulentvirksomheden Mediator A/S

Usikre tider kalder på drastiske løsninger, og på grund af COVID-19 er utallige nye produkter til personlig sikkerhed kommet på markedet i Danmark. Men det er ikke nok, at disse produkter beskytter mod vira. De skal også overholde en række regler og bestemmelser om kemisk indhold, så produkterne ikke er til skade for brugerne.

Nogle gange går det dog lige lovligt stærkt. Det viser en aktindsigt, som rådgivnings- og konsulentvirksomheden indenfor kemi, Mediator A/S, har søgt hos Kemikalieinspektionen, der er underlagt Miljø- og Fødevareministeriet. Aktindsigten viser, at Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion i første og andet kvartal i 2020 foretog stikprøver på 101 forskellige desinfektionsprodukter i butikker landet over. Heraf udstedte de påbud om tilbagetrækning af 35 desinfektionsprodukter.

– At så mange af de undersøgte produkter skulle trækkes tilbage viser, at Kemikalieinspektionens arbejde er nødvendigt for at beskytte forbrugerne mod potentielt farlige produkter. Inspektionen vurderer, at de skal undersøge cirka 100.000 produkter om året, og selvom de gør et godt arbejde, kan de umuligt kontrollere og undersøge alle produkter, der rammer hylderne, siger Jens Haugaard, der er CEO i Mediator.

Tilbagetrækning kostede 250.000 kroner
Selvom kemikalieinspektionen gør et stort stykke arbejde og fanger nogle produkter i tide, vil det i sidste ende altid være producentens ansvar at alle produktlanceringer efterlever gældende regulering for produktkategorien. Det væsentligste er naturligvis produktsikkerheden for forbrugerne, men det er ikke kun forbrugernes velbefindende, som er på spil, hvis et produkt ikke overholder lovgivningen.

– Det kan være særdeles skadeligt for en virksomhed at få et påbud eller af anden grund være nødt til at tilbagekalde et produkt, siger Jens Haugaard, der har mere end 25 års erfaring i branchen. Han uddyber:

– Vi har eksempler på, at en tilbagetrækning på et produkt fra detailbranchen kostede en produktleverandør omtrent 250.000 kroner, og det kan sagtens være endnu dyrere. Dertil kommer alt det praktiske i brugte arbejdstimer, nye etiketter, transport af produktet til og fra butikkerne, tab af troværdighed hos aftageren af produktet i detailhandelen, samt eventuel dårlig omtale i pressen, hvis sagen har været helt grel. Der er altså mange grunde til at tage problemerne i opløbet, inden produktet når forbrugerne.

-Giv hellere kvalitetskontrollen en ekstra omgang
Med den nuværende situation taget i betragtning anerkender Jens Haugaard, at det kan være svært at overskue lovgivningen, når det skal gå stærkt med en produktlancering.

– Lovgivningen inden for kemi er meget kompleks, og jeg har fuld forståelse for, at der kan opstå misforståelser eller forvekslinger undervejs. Vores erfaring er heldigvis, at langt de fleste virksomheder vitterligt ønsker at efterleve reglerne på kemikalieområdet og har den rigtige indstilling til at være compliant og ved, at det er vigtigt at være opmærksom på regeloverholdelse, selvom det kan være svært at gennemskue, siger han og tilføjer:

– Og er man det mindste i tvivl, er det bedre at løbe kontrollen igennem igen eller tage fat i en ekspert på området. Det betaler sig.

-lipe

11/1 2021
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa