Pack Tech genanvender havplast

Pack Tech genanvender havplast

Pack Tech renser verdenshavene for plastik og genanvender den til ny emballage

Plastikaffald fylder rigtigt meget. Både i verdens have og i miljødebatten. Den danske emballagevirksomhed Pack Tech A/S omlægger nu store dele af produktionen af plastikemballage til OWP – Ocean Waste Plastic: Plastik, der er indsamlet fra verdenshavene.

Pack Tech bliver dermed én af de første og største virksomheder i verden, der på globalt plan leverer emballage lavet af genanvendt plastikaffald fra havet.

Ifølge virksomheden bliver der hvert eneste minut dumpet plastik svarende til en fuld lastbil i havet, og mængderne af havplast bliver drastisk forøget. Som global leverandør af plastikemballage til nogle af verdens største skønhedsbrands ønsker Pack Tech at gå forrest for at nedbringe den massive plastikforurening, der truer verdens have og dermed vores natur og sundhed.

- På rejser rundt i verden har jeg set strande, der allerede i dag flyder med plastik. Hvor slemt kommer det ikke til at blive i fremtiden, når mine børn vokser op? Som ejer af en virksomhed der producerer i plastik og agerer på et globalt marked, véd jeg, at jeg har et ansvar, og jeg har i mange år ønsket at gøre noget ved det, siger CEO i Pack Tech Christian L. Jensen.

Ideen om at gøre genanvendt plastik fra havene til Pack Techs kerneforretning startede allerede i 2014. Dog viste processen sig at være meget mere kompliceret og ressourcekrævende end først antaget.

Men Pack Techs vision havde rygtedes. Pludselig viste de rigtige investorer sig, og med dem muligheden for at finde partnere på globalt plan, som kunne hjælpe med at gøre drømmen om at genanvende plastikaffald fra havene til virkelighed.

Pack Tech kan nu præsentere en produktion, hvor plastikken først indsamles fra have, floder, strande og omkringliggende områder, og herefter sorteres efter plastiktype og farve, renses, smeltes og laves til plastikgranulat – og i sidste ende bliver til nye, smukke emballager.

Pack Techs Ocean Waste Plastic har ligeså høj kvalitet som nyproduceret plast og lever op til alle relevante certificeringer. Herudover kan OWP genanvendes, hvilket er med til at sikre at plastikken, som er blevet fjernet fra havet, aldrig ender der igen.

En enkelt cremebeholder til for eksempel ansigtscreme produceret i 40% OWP fjerner ca. 10 plastikposer fra havet, og med en produktion på flere millioner produkter om året vil Pack Tech i alt fjerne cirka 800 tons plast fra havene i 2019. Som en ekstra gevinst udleder produktionen af OWP 50% mindre CO2 end produktion af ny plast og belaster derfor miljøet betydeligt mindre.

Der er efterspørgsel på Pack Techs Ocean Waste Plastic, og blandt andet har det verdenskendte hårplejemærke Kevin Murphy valgt at få produceret alle deres produkter med OWP.

- Med OWP håber vi at skabe en revolution ikke bare inden for vores egen branche, men for hele den måde vi generelt tænker plastaffald og genanvendelse i dag. Vi oplever en massiv interesse for vores OWP. Det er dejligt, at der er et globalt ønske i branchen om at redde vores verdenshave fra plastforurening, og med OWP kan Pack Tech nu præsentere en måde at gøre det på, som tilmed er miljøvenlig. Det gør mig utrolig glad og stolt, siger Christian L. Jensen.

-hawin

2/11 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa